Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbaner ... - Ordbøgerne: P - pâté ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
patenté—patient
739
Jernbaner 118
118
Jbruget. Anlæg af elektriske j. falder ogsaa oftest billigere
«nd dampbaner, da man, fordi lokomotiverne bortfalder,
kan anvende sterkere stigninger og lettere underbygning.
Og endelig har det for byer og andre tæt befolkede strøg
betydning at blive kvit den med dampdrift forbundne
røgplage. (Jfr. sp. 747 in fine og se pl. E1 e k t r. j e r n b.)
— J.s betydning for samfærdselen blev i alle
kulturlande forstaaet, straks George Stephenson 1829
havde paavist muligheden af at befare skinneveie med
vogne trukket af et lokomotiv. 1835 havde
Storbritannien allerede 471 km. j., 1845 3928, 1855 13 207, 1875
26 802, 1895 34 076 og 1907 37 150 km. j. Over hele
jorden fandtes 1830 ca. 300 km., 1840 7700, 1850 38 600,
1860 108 000, 1870 209 000, 1880 372 400, 1890 617 285,
1900 790 125 og i 1910 over 1 mill. km. j. Den
gjennemsnitlige aarlige tilvekst var hele jorden over
1840 — 50 3090, 1850—60 6940,1860—70 10180,1870—80
16 260, 1880—90 24 488 og 1890—1900 17 283 km.
Linjelængden var 1907 i Europa 320 810 (Norge 30 juni 1909
2629), Amerika 487 506, Asien 90 577, Afrika 29 798 og
Australien 28 592 km. j. Disses hidtil stedse stigende
betydning for samfærdsel og transport er hermed
indlysende. I sammenligning med j. har de alm. landeveie,
indtil automobilerne i vort aarh. meldte sig med sine
krav, i de fleste kulturlande spillet en stedse mindre
fremtrædende rolle i nationernes transportøkonomi. Først
j. har nemlig muliggjort en betydelig reduktion i priserne
paa befordring af personer og alle slags gods. Fragt af
kul kostede saaledes i Tyskland før j.s tid 35 øre pr.
km.-ton, ved j.s indførelse sank prisen straks til 12—13
øre for samme kvantum og afstand, og den er nu (1910)
nede i ca. 1 øre pr. km.-ton, og lignende er forholdet
overalt. Hertil kommer befordringens større hurtighed; da
de engelske postvogne i begyndelsen af forrige aarh. paa
de bedste veie naaede en hurtighed af 15 km. i timen,
ansaaes dette for noget uhørt, da den alm. kjørehastighed
ellers sjelden naaede høiere end 6 km. i timen. I vort
aarh. har hurtigtogene mangesteds en fart af 80—90, ja
op til over 100 km. i timen, og selv hvor fordringerne
til toghurtighed ikke stilles høit, har j. gjennemsnitlig
en fart af 30 km. i timen. Til denne enormt stegne
hurtighed, hvis maksimum man forøvrigt med sikkerhed
kan gaa ud fra paa langt nær endnu er naaet, kommer
derhos den anledning, j. giver til at opnaa ikke blot
hyppig forbindelse og sammenhængende fart, men ogsaa
stor transportsikkerhed samt den høieste grad af
nøi-agtighed i afgangs- og ankomsttider. Sikkerheden for
liv og gods er under jernbanetransport ulige større end
ved den tidligere landeveiskjørsel og ved skibstrafik.
Paa Tysklands samtlige baner omkom i aarene 1894—
1903 gjennemsnitlig blot 1 for hver 10 mill, reisende.
Ligeoverfor den billigere, hurtigere, punktligere, sikrere
og saavel indenlands som internationalt nøiagtig
sammen-kjedede befordring med j. har det kun ringe betydning,
at den reisende og godsafsenderen til fremme af en god
og betryggende drift maa finde sig i selvsagt ganske
strenge forskrifter og regler for j.s benyttelse. J. har i
høiere grad end noget andet befordringsmiddel vænnet
det store publikum til at stille store krav til
transportlettelser. Man kan sige, at først j. har gjort menneskene
virkelig bevægelige og derved paa en dybtgribende
maade omformet livsforholdene; de har ubestridelig
skabt nye vilkaar for den enkeltes og det hele samfunds
udvikling, øget livsintensiteten, aabnet muligheden af
en før deres tid ganske uanet national og individuel
kraftudfoldelse. Det 19 aarh.s store kulturfremskridt
maa ikke mindst tilskrives jernbane væsenets udvikling.
Glemmes maa heller ikke, at selve j.s anlæg har givet
arbeide og fortjeneste for millioner og sat uhyre summer
i omløb. Anlægsomkostningerne for jordens samtlige j.
beregnedes 1906 til at udgjøre ca. 160 milliarder kr. ;
Englands j. alene repræsenterer en kapitalanbringelse
af ca. 22 milliarder kr. — Til anlæg af Norges j. var
der indtil 31 mars 1908 anvendt 229.1 mill. kr. for 2583
km. linjer. Indtægterne af samtlige norske baner i aaret
1 juli 1908- -30 juni 1909 med tiis. 2859 km. linjer var
tiis. 21.59 mill. kr. eller kr. 20.69 pr. dag og
bane-km.; denne gjennemsnitsindtægt varierer sterkt: fra kr.
102.11 for Hovedbanen til kr. 2.99 for
Grimstad—Frolands-banen. — Historie. Allerede i oldtiden brugte man
paa sine steder sporveie. De gamle indere, persere og
ægyptere trak vognene eller slæderne med stenene til
sine store bygverker frem paa et spor af to rækker
stenheller. I Hellas, det gamle Grækenland, blev der paa
de hellige veie mellem templerne hugget spor ned i
fjeldet. Hvor der intet fjeld var, brugte man stenbaner,
sandsynligvis ogsaa med spor i. I halvandet tusen aar
hører man saa ikke noget om sporveie. Først i det
16 og 17 aarh. begynder man ved gruber i England og
Tyskland at bruge baner med spor af langstokke eller
planker paa tversviller. Nedover gik vognene af sig selv,
opover blev de i almindelighed trukket af heste. I 1767
brugtes for første gang støbejernsskinner. Ikke saa lang
tid efter gik man over til valsede smedejernsskinner lagt
paa træsviller eller stenblokke. Da varede det ikke
længe, før man forsøgte at lægge spor i de almindelige
veie. Trækkraften var fremdeles heste, for sterkere
stigninger faste dampmaskiner, som med kjeder eller tauge
trak vognene opover. Det var dog først efter opfindelsen
af lokomotivet, at j. fik betydning for den almindelige
færdsel. Det første nogenlunde brugbare lokomotiv blev
bygget i 1803 af Trewitick og Vivian for en grubebane i
Wales. Men grundtypen for eftertidens
jernbanelokomotiver skabtes ved de af George Stephenson i 1814 og de
følgende aar byggede «kjøremaskiner». Den første j. for
almindelig færdsel blev ogsaa bygget af Stephenson. Det
var den 40 km. lange Stockton-Darlington-bane, som
aabnedes den 27 sep. 1825. Den var dog bare delvis
for lokomotivdrift. Først efter «lokomotivslaget ved
Rain-hilb paa banen mellem Liverpool og Manchester den
6 okt. 1829, hvor Stephenson vandt en glimrende seier
med det av ham og sønnen Robert byggede lokomotiv «The
Rochett», vandt dog j. helt frem.
Liverpool-Manchesterbanen aabnedes den 15 nov. 1830. I samme aar byggedes
ogsaa fire mindre lokomotivbaner i den østlige del af
Nordamerikas Forenede stater. I 1835 aabnedes de første
lokomotivbaner paa det europæiske fastland, i Belgien mellem
Brüssel og Mecheln, i Tyskland mellem Nürnberg og Färth.
Fra da af tager den udvikling af j. fart, som har
omformet verden og fortsætter den dag idag. I 1840 var
der paa hele jorden 7700 km. j. i drift. Ved udgangen
af 1907 havde jordens jernbanenet en længde af 957 283
patenté ® med bevilling; be
skikket.
patentee (e) patenthaver,
patentere - (t) patentieren
-© patent, register - ® breveter
Pater ® m, fadervor,
patére ® f, offerskaal; gardin
holder; knag, krog.
paternal©, paterne, pater
nel ® faderlig; (paa) fædrene (side^
paternitet - ® Vaterschaft f
— fe) paternity — ® paternité f.
Paternoster (e) fadervor,
patetisk - (t) pathetisch — ©
pathetic — ® pathétique.
pâteux ® deiget, dødbagt; tyk,
uklar, grumset; glat, sleip; belagt
(tunge); (fig.) tung (stil),
path @ (fod)sti; vei.
pathetic ©, pathétique (f)
rørende, patetisk.
pathless © sti , veiløs,
pathologie (f) f, pathology
© sygdomslære, patologi.
pathologic(al) ©,
pathologique (f) patologisk.
pathologist ©, pathologiste
(f) m, sygdomskyndig, patolog.
Pathos ® n (m), pathos ©&
(f) m, patos.
pathway © sti.
patibulaire ® galge(n)-,skurke-.
patience © & © f-
taalmoddg-hed), langmodighed; (kort)kabale;
(D ogs. (mil.) knapgaffel; (bot.) syre.
patient — ® Patient m — ©
patient, sick person, sufferer — ®
malade; client m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
