Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernbanestationer ... - Ordbøgerne: P - patriotisme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
751
patronymic—patte(-)de(-)lièvre
Jernbanestatistik—Jernbanetariffer
752
desuden sidespor med en liden godshusbygning og rampe
(fig. 9). Stiger trafiken, er det hensigtsmæssigt at adskille
person- og godstrafiken (se fig. 10). Dette er en
gjennem-gangsstation med anlæg for de reisende paa den ene
og for godset paa den anden side af hovedsporene; af
disse er der to, ét for hver kjøreretning med tilhørende
perroner og hvert sit krydsningsspor; videre
opstillings-spor for vogne, som skal afsættes fra eller indsættes i
godstogene, og et omløbsspor, der altid maa holdes frit for
lokomotivet. For ind- og udlastning af gods sees
anordnet godshus med rampe og lastegade samt en mindre
vognvegt og for lokomotiverne en remisse med
vandstænder og askegrav. Ved større, sterkt trafikerede
Fig. 9.
gjennemgangsstationer er det af hensyn til publikums
sikkerhed utilladeligt at lade adkomsten til perronerne
foregaa i plan over sporene. For at undgaa dette
anordnes derfor adkomsten fra stationsbygningen enten paa
bro over sporene med trappe ned til platformerne eller
ogsaa i tunnel under sporene med trappe op til perronerne
(se pi. Jernbanestationer med tversnit af en
høit-liggende gjennemgangsstation). For det reisende publikum
er sækkestationer i almindelighed det bekvemmeste,
idet man isaafald undgaar at gaa over eller under sporene
samt trappeanlæggene. Som en af de vakreste eksempler
paa en stor sækkestation kan nævnes personbanegaarden i
Frankfurt am Main (se pl.). De reisende kommer her
gjen-nem en indgangsvestibule med billetkontorer og
bagageekspeditioner m. v. lige ud paa en bred tverperron, hvorfra
udgrener ialt 19 tungeformede perroner med tilliggende
spor. Desuden er for at lette de reisendes overgang fra
en perron til en anden anordnet en tunnel i stationens
ydre del med trapper op til platformerne. De bredere
perroner er bestemt for de reisende, de smalere
udelukkende for bagagen, der over disse paa traller føres
ud til toget. I forlængelse af tverperronerne er anordnet
udgangshaller, hvorfra man kommer lige ud til
holdepladsene for droscher. Alle perroner er overdækket af
en stor hal (se pl.), og hovedbygningen forøvrigt har et
udstyr af fremragende arkitektonisk værd.
Jernbanestatistik omfatter almindelig en tabellarisk
siffermæssig fremstilling af resultaterne af forskjellige
grene af jernbanedriften. J.s formaal er at danne et
detaljeret erfaringsgrundlag til bedømmelse af
jernbanedriftens lovmæssige virksomhed og stilling paa de
forskjellige omraader. De vigtigste gjenstande for j. er:
Jernbanelinjernes længde og tekniske anlæg,
anlægskapitalens størrelse, driftsmateriellet og dets benyttelse,
banernes trafik og indtægter af reisende, gods og levende
dyr, driftsudgifterne og deres fordeling paa de forskjellige
konti, antal personale, pensions- og understøttelseskasser,
driftsuheld m. m. Lige siden 1855 (i Paris) har de
internationale statistiske kongresser beskjæftiget sig med
spørs-maalet om en sammenlignende international j., men der
foreligger indtil nu (1910) kun et enkelt positivt resultat i
den for aaret 1882 udgivne statistik («Statistik der
europäischen Eisenbahnen», udkommet i 1885), hvilken
omfatter 342 jernbaner med en samlet længde af 128 775 km.
I 1908 er der forelagt regjeringerne i de i den
internationale overenskomst om godsbefordring paa jernbaner
deltagende lande et forslag om nedsættelse af en
kommission med den opgave at tilveiebringe en overenskomst
om udarbeidelse af en saadan statistik ved det i Bern
bestaaende Central-Amt für den internationalen
Eisenbahntransport. For Norge udarbeides der ved styrelsen
for statsbanerne hvert aar en j.: «De offentlige jernbaner.
Beretning om de norske jernbaners drift», der slutter
sig til «Norges officielle statistik». Den udarbeides for
hver økonomisk enhed af statsbanerne og for Norsk
hovedjernbane i 19 tabeller med et sammendrag af
de vigtigste data for de fem sidste driftsaar. Videre
indtages statistik for privatbanerne efter et indskrænket
skema.
Jernbanetariifer angiver de for befordring paa
vedkommende jernbane fastsatte takster samt bestemmelser
for deres anvendelse, fragtberegningsregler og
befordringsbestemmelser. Efter de forskjellige
befordringsgjenstandes art opstilles tariffer særskilt for
befordring af reisende, reisegods, kjøre r
ed-skaber o. 1., levende dyr, ilgods og fragtgods.
Den enkelte tarif indeholder som regel forskjellige
takst-klasser. For persontariffernes vedkommende beror
klasseinddelingen paa personvognenes forskjellige udstj^r
samt paa den forskjellige befordringshurtighed (hurtigtog
eller andre tog). For godstarilfernes vedkommende kan
klasseinddelingen foruden paa befordringshurtigheden
(ilgods etc., fragtgods) bero paa den plads, godset kræver
(rumtarif), eller paa godsets art, nemlig dets større eller
mindre værdi (værditarif), eller paa begge disse faktorer.
De fleste godstariffer har særlige takstklasser for gods i
smaapartier (stykgods) og for sendinger i større partier
eller som fylder en hel jernbanevogn (vognladningsgods).
I godstarifl’er, hvor klasseinddelingen for en del beror
paa godsets art, giver en særlig godsklassifikation
oplysning om, efter hvilken takstklasse de enkelte
godsarter tariferes. Paa mange baner bestaar der
ved siden af de almindelige godstariffer
undtagelses-tariffer eller særtariffer for nærmere bestemte varer.
Kreaturtariffernes (tariffer for levende dyr) klasseinddeling
hviler i det væsentlige paa et tilsvarende grundlag som
godstariffernes. J.s ydre anordning og klasseinddeling
kaldes tarifskemaet, de principer, efter hvilke
inddelingen er foretaget og betingelserne for de forskjellige
tasche f - ® cartridge-box - ®
giberne, cartouchière f.
patronymic ©,
patronymique (f) fædrene, patronymisk;
@ ogs. faders-, familienavn =
nom (m) p.
patrouillage ® m, plasking,
vassing; patruljering.
Patrouille (t) f, patrouille (f)
f, patrulje(ring), runde.
patrouiller (f), patroillieren
(t) plaske, base, vasse; patruljere;
tage (føle) paa.
patrouillis (f) m, søle(pyt),
gjørme.
patsch (t) (Interjektion) klask!
Patsch(e) (t)m(f), klask; søle,
smuds; forlegenhed, knipe,
pätscheln (g klappe.
patschen ® klaske, plaske,
skvette, sprute.
patschnass ® plask-, driv-,
dyvaad.
patt (t) pat (i schakspil).
patte vb - (t) saugen - @
suck — (f) téter; (paa noget)
sucer qc.
patte (?) f, (zool.) lab; ben;
klo ; stett, fod ; krog, krampe ;
strop; (mus.) rastral ; (d’ancre)
ankerflig; opslag, klaf= Patte (t) f.
pattebarn — (D Säugling m —
(e) suckling - (f) nourrisson;
enfant (m) à la mamelle.
patte(-)d’araignée (D f, (bot.)
jomfruen i det grønne; pl,
edderkopben; lange fingre; kragetær.
patte(.)de( )lièvre ® f, (bot.)
harefod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
