Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jernspurv ... - Ordbøgerne: P - peakish ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
767 Jersey—Jerusalem
pec—Pecbmann
felige «Mrs. Caudle’s curtain-lectures» («Fru Caudle’s
gardinprækener»), der oprindelig blev offentliggjort i
«Punch», hvis medstifter (1841) og mangeaarige redaktør
han var. — 2. William Blanchard J. (1826—84),
eng. forfatter, søn af foreg., skrev blandt meget andet
en biografi af Napoleon III (1874—82, 4 bd.), tildels paa
grundlag af meddelelser fra keiserinde Eugenie.
Jersey [dzdsi], den sydligste og største af de til
England hørende Normanniske øer i den Britiske kanal, 30
km. fra de nærmeste franske havne, Portbail og Carteret,
og 140 km. fra den nærmeste engelske havn Portland
Bill; 116 km.^ med 52 796 indb. (1901), hvoraf mange
franskmænd. Nordkysten er steil, medens øen skraaner
jevnt mod syd, er godt vandet og frugtbar, næsten uden
skog. Den forherskende sten er granit og syenit. Af
overfladen er 57.7 pet. aker og 9.1 pet. eng (1902). Kvæget
er af en udmerket race, og hestene er meget søgte. I
spidsen for øens styrelse staar en «lieutenant governor»
med en stænderforsamling paa 51 medlemmer.
Hovedstaden er St. Helier.
Jersey [dzàsi], et
uldent, rundvævet
trikotstof med line
masker, som
benyttes til undertøi og
stramtsiddende
dameliv, j.-liv.
JerseyCity
si’tij, by i de
Forenede stater, New
Jersey, ved
Hudson-elven ret overfor
New York; 238 000
indb. (1906). Her
har flere af de
transatlantiske dampskibsselskaber sine
landingskaier, og
her ligger ogsaa
hovedstationerne for
de fleste af de jernbaner, som udgaar fra New York.
Der er ingen bro over elven, den vældige trafik besørges
af store dampfærger. Tunneler under elven er i arbeide.
Forøvrigt er J. en stor og styg fabrikby.
/ersey-kvæg [dzjsi-J, se Kvægracer.
/ersin, Georg Bure hard (1767—1827), n. prest,
eidsvoldsmand. Cand. theol. 1793 og det følgende aar pers.
kapellan hos faderen, J. Chr. J., der var sogneprest til
Voss (d. 1807) og 1808 dennes efterfølger i embedet.
Mødte paa Eidsvold som anden repræsentant fra Søndre
Bergenhus. Fik 1801 oprettet et sognebibliotek paa Voss,
hvor han en aarrække var forligelseskommissær. Skrev
nogle opbyggelige smaaskrifter.
Jersin, Jens Dinesen (1588—1634), d. skolemand
og teolog. Efter at have studeret i Kbh. og Wittenberg
blev han rektor i Sorø; studerede dernæst 1615 —17
latinskolevæsen i Glessen, blev 1619 prof. i Kbh. og
udarbei-dede en latinsk grammatik, der virkede reformerende i
undervisningen. 1625 blev J. sogneprest ved Vor Frue
kirke i Kbh. og 1629 biskop i Bibe, hvor han døde. Som
prædikant og religiøs forf. vakte J. et sterkt aandeligt liv.
768
Jertegn (oldn. jarfegn, eg. gjenkjendelsestegn)
betegner: 1. En usedvanlig tildragelse, der opfattes som et varsel,
som bebuder eller forudsiger forestaaende begivenheder.
Tegnet kunde ikke ligefrem forstaaes, men maatte først
forklares af spaadomsudlæggere eller augurer. Troen paa
j. var meget udbredt og var hos enkelte folk f. eks. hos
assyrere og romere sat i system. Den blev ogsaa
omplantet paa kristelig grund og har delvis holdt sig helt
ned i nutiden. 2. Et tegn, hvorpaa man kan kjende noget,
eller som godtgjør sandheden af noget, f. eks. en
gjenstand, som medgives en udsending, forat han derved
kan legitimere sig og bevise, at han virkelig er sendt af
den mand, hvis budskab han efter eget sigende frembærer.
Jerubba^al, se Gideon.
Jerusalem, beliggende paa en høide (den gi. Kedrons
dal i øst, den gi. Hinnoms dal (se Gehenna) i vest og
syd), nævnes allerede i brevene fra Amarna (s. d.) under
navnet Urusalim. I gammel tid var terrænet gjennem
sænkninger delt i en vesthøi og en østhøi; denne igjen
i en nordlig og en
sydlig del. Paa
denne sidstnævnte,
sydøsthøien, laa den
ældste by omkring
Jebusiterborgen el.
Sion. Den blev
erobret af David, som
gjorde den til
hovedstad i sit rige.
Under den pragt-
elskende kong
Salomo fik J. en
blomstringstid; paa
den nordlige
fortsættelse af
sydøsthøien opførtes
kongens palads med
det dertil hørende
tempel. Til disse nye
bygninger, navnlig
templet, overførtes efterhaanden betegnelsen Sion, som
sluttelig blev et religiøst tilnavn til J. overhovedet. Den
saak. «ældste» bymur stammer utvilsomt fra Salomos
tid. Den «anden mur», der blev nødvendiggjort ved
byens stadige udvidelse mod nord paa vesthøien,
stammer fra kong Hizkija (ca. 700 f. Kr.), som ogsaa tvers
gjennem sydøsthøien lod bore en tunnel, der førte vandet
fra Gihon-kilden til et indenfor murene beliggende udløb,
der kaldtes Shiloah. Efter kaldæernes erobring af byen
(586) laa den i ruiner indtil jødernes tilbagevenden fra
eksilet (536); templet blev først gjenopført 518. 12 aarh.
f. Kr., under Antiochos Epifanes (s. d.), erobrede syrerne
sydøsthøien, hvor de anlagde en fæstning, som jøderne
dog senere rev ned, samtidig med at de afskar
sydøst-høiens top. Under Herodes blev J. en pragtfuld by,
delvis med græsk præg. Ved den første murs
nordvest-hjørne lod han bygge sit statelige palads med de tre
massive taarne, Hippikus, Fasael og Mariamme. Og templet
blev til en pragthelligdom af marmor og guld. Til jødernes
forargelse lod kongen ogsaa opføre et teater, en
hippodrom o. s. v. Byens fortsatte udvidelse mod nord nød-
pec (f) m, nysaltet sild.
pecan @ art nordamerikansk
valnødtræ.
pécari (f) m, navlesvin.
peccable (e) & ® svag,
skrøbelig, syndig.
peccadille ® f, peccadillo (g)
sniaasynd, -forseelse.
peccant ® (med.) usund
(væd-ske).
peccary @ moskussvin.
peccata ® m, æsel; (fig.) fæ.
peccavi ® m, syndsbekjendelse.
Pech (t) n, beg; uheld,
pêche (f) f, (bot.) fersken,
pêche (g) f, fiske(ri); (den fangne)
fisk, fangst, dræt.
péché (Dm, synd; brøde, skyld,
pechen (î) brænde beg, bege.
pécher ® synde, feile; forsynde
(forse) sig; have en feil.
pêcher (f) fiske; (fig.) faa fat
i, opsnuse.
pêcher (g) m, ferskentræ,
pécheresse (f) f, synderinde,
pêcherie ® f, fiskegrund, -vær.
pécheur ® m, synder; (adj)
syndig.
pêcheur (f) m, fisker: (adj)
fisker-, aigle (m) p. fiske-, havørn.
pêcheuse ® f, fiskerkjærring.
pechicht, pechig (t) begagtig,
beget.
peck @ halv skjeppe, 9.087 Ilter;
en hel mængde, haug; (op)pikke,
(-)hakke; hakke, pikke (paa).
Pech 1er ® m, begkoger.
Pechmann ® m, beghandler;
Ole Lukøie; ulykkesfugl.
Jerusalem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
