Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jesuiterstil ... - Ordbøgerne: P - pédiculaire ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
peer—peignage
775
Jesus Sirach—Jeux floraux
776
er Jesu historie ikke afsluttet. Alle evangelisterne
beretter, at han opstod fra de døde paa den første dag
i ugen. I denne tid aabnes virkelig disciplenes øine
for Messias’væsen og for Guds riges universelle
bestemmelse (Luk. 24; Ap. gj. 1), og de modtager missions- og
daabsbefalingen (Matt. 28, 18 f.). — Evangeliernes
skildring bekræftes af de nytestamentlige breves vidnesbyrd.
De dvæler bestandig ved Jesu død og opstandelse (f. eks.
navnlig 1 Kor. 15, 3 f.). Desuden omtaler Paulus det sidste
maaltid og nadverens indstiftelse (1 Kor. 11, 23 f.).
Forøvrigt omtales begivenhederne fra Jesu jordeliv næsten
ikke. Med hensyn til kronologien i Jesu liv indeholder
evangelierne kun faa holdepunkter. Han er født under
Herodes den store (Matt. 2, 1). Da Herodes efter Josefus’
beretning døde aar 4 f. Kr. (750 efter Roms anlæg), er
vor tidsregnings begyndelse sat mindst fire aar for sent.
Lukas fortæller, at Johannes døberen fremtraadte i keiser
Tiberius’ femtende regjeringsaar (Luk. 3, 1). Tiberius
blev keiser aar 14, og Augustus’ medregent aar 12 e. Kr.
Efter den første angivelse er Døberens gjerning begyndt
28 eller 29, efter den anden 26 eller 27 e. Kr. Da Jesus
optog sin offentlige gjerning omkring 30 aar gammel
(Luk. 3, 23), maa den sidste tidsansættelse vistnok
foretrækkes. Smig. ogsaa Joh. 2, 20: Herodes begyndte efter
Josefus’ meddelelse at bygge templet aar 18—19 f. Kr.
I Johannesevangeliet omtales tre paaskefester i Jesu
offentlige virksomhed. Den har altsaa strakt sig over
tre aar. Alle evangelisterne beretter, at Jesus døde en
fredag. De tre første evangelister fortæller, at han feirede
paaskemaaltidet med sine apostler (Matt. 26,17), og
følgelig er blevet korsfæstet første dag i paasken. Derimod
synes Johannesevangeliet at gaa ud fra, at Jesu
dødsdag er dagen før paaskefesten (13,1; 18, 28; 19, 14. 31).
I saa fald maa det sidste maaltid betragtes som et
anticiperet paaskemaaltid. [Litt. ; Skildringer af Hase, Strauss,
Renan,Weiss, Edersheim, Farrar; A.Andersen,
«Matthæus-evangeliets, Lukasevangeliets, Markusevangeliets,
Johannesevangeliets opfattelse af Herrens liv» (Kbh. 1878—90);
Lyder Brun, «Jesu billede» (Kbh. 1904); Olaf Moe, «Jesu
vidnesbyrd om sig selv som Guds søn» (Kra. 1904).]
Jesus Sirach, af Jerusalem, forfatter til «J. S.s søns
visdom», et apokryft skrift i det gamle testamente (50, 35).
Det er inddelt i 51 kapitler, indeholder en digterisk
fremstilling af livsvisdommen. Kirkefædrene og Vulgata
kaldte bogen «Ecclesiasticus», d. e. den kirkelige. Den
er forfattet paa hebraisk omkr. 190 f. Kr. Forfatterens
sønnesøn oversatte den paa græsk i kong Ptolemæus
Euergetes’ 38 regjeringsaar, 132 f. Kr. I lang tid kjendte
man kun bogen i dens græske oversættelse, først i nyeste
tid er den hebraiske grundtekst fundet.
, et, se Gagat.
^ eté [zdtë], se Molo.
/ëthro, midianitisk prest i nærheden af Sinai, hvem
Moses tjente, og hvis datter Zippora han egtede. Efterat
Moses havde ført Israel ud fra Ægypten, lærte J. ham
at indsætte høvdinger til at dømme folket.
Jetnamsklumpen, 1514 m. høit fjeld i grænsen
mellem Nordre Trondhjems og Nordlands amter, nær
grænsen mod Sverige.
Jeton [zdto] (fr.), opr. et fladt stykke metal, der brugtes
som regnepenge; senere baade af metal, ben og perlemor
I til spillepenge; afregningsmiddel for opvartere ved
buffeten; skuemynt.
, ettatöre kaldes i Italien den,som har «onde øine» (s.d.).
/ette, se Jutul.
/ettegryde er en grydeformig fordybning i det faste
fjeld. Paa bunden findes gjerne vel afrundede stene,
r i v e s t e n e. J. opstaar
derved, at vandet i en
fos eller strømhvirvel
har sat større stene i
hvirvlende bevægelse;
herved dannes en hule,
som bliver større og
større efter hvert. Paa
samme tid afslibes
stenene, de bliver mindre
og faar en rundagtig
form. Ofte findes j. paa
steder, hvor der
hverken er eller har været
vandløb. Saadanne j.
skriver sig fra istiden;
de er dannet af
bræelve, som styrtede sig
ned gjennem sprækker
i isen. Bekjendt hos os
er de af Brøgger og
Beusch beskrevne j. ved
Kongshavn og
Bække-laget i nærheden af Kra.
Den største af disse var
over 10 m. dyb og næsten 3 m. i diameter. Ved
anlægget af Smaalensbanen blev alle disse j. bortsprængt.
Jettestue kaldes en gravform fra den nordiske
stenalder (s. d.). Ligesom den ældre gravform, dyssen (s. d.),
bestaar den af et stort hellelagt gravkammer bygget af
reiste stene og omgivet af en gravhaug, men er desuden
forsynet med en lang gang, ligeledes bygget af reiste
stene med heller som tag. Gangen fører fra haugens
udkant ind til kammeret, og som oftest er haugen lagt
helt op til taget. J. forekommer i det sydlige
Skandinavien, og afløstes mod stenalderens slutning af denne
periodes yngste gravform, hellekisten (s. d.).
Jeu [zø] (fr., spil), orgelregister. Grand j., fuldt verk.
jeunesse dorée [zønæs dåre], «den gyldne ungdom»;
opr. et øgenavn paa det parti, som efter Bobespierres
fald (1794) satte sig til maal at modarbeide revolutionen;
det var nye mænd, som i et og alt dannede en
modsætning til sansculotterne; de kaldtes ogsaa «muscadins»
og «petits-maîtres». Nutildags betegner ordet den
fornemme, velstaaende og letlivede ungdom overhovedet.
Jeux floraux [zøfLårå’J, «blomsterlege»,
digtervedde-kampe, mestersange, som aarlig afholdes i Toulouse.
De indførtes allerede i det 14 aarh. af et slags akademi
paa syv medlemmer til ophjælpelse af den svindende
trubadurpoesi; digtene var fra først af paa provençalsk,
som senere fortrængtes af fransk; prisbelønningerne
bestaar af guld- eller sølvblomster. I nyere tid har disse
blomsterlege vundet forøget betydning og anseelse gjennem
det felibristiske maalstræv. De toulousiske j. fandt (fra
1393) efterligning i Barcelonas katalanske og gjenoptoges
peer @ lige(mand); pair; stirre,
peerage @ pairsskab; adels
kalender.
peeress (e) pairsfrue.
peerless uforlignelig,
peery (e) stirrende, forskende,
peevish @ grætten, grinet,
peg (e) trænagle, pind; plug;
knag; skrue (paa strengeinstru-
ment); pægl (i pæglekrus); plugge
nagle (fast); (flg.) tvinge, binde,
pégale ® f, laanekontor.
pege — (t) zeigen, weissen — @
point (at, to) — (f) montrer,
indiquer. p. fingre ad — (J) eim.
ein Rübchen schaben — @ point
one’s finger at — ® montrer du
doigt.
pegefinger — (t) Zeigefinger m
— fore-finger, index — (Î)
index m.
Pegel ® m, skaar (merke), som
viser vandhøiden ;
vandstands-maaler; pæl.
pegeln (t) bestemme vandets
dybde, peile; svire.
pegepind - ® Zeigestecken m
— (e) fescue, pointer — (f) bâton m,
touche f.
pegger @ plugger,
pegmatite (e) skriftgranit,
pégoce ® m, lus.
pègre ® f, tyvesamfund; m,
pegrer (f) kvarte, stjæle,
pégriot (g m, tyveknegt.
peg-top (e) tril, snurbas.
peignage (f) m, kjæmming;
hekling, karding.
Jettegryde ved Kongshavn ved Kra.
(Efter Brøgger og Reuseti.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
