Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joachimsthal ... - Ordbøgerne: P - pèrelin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
783
peloter- peltate(d)
J. er saagodtsom uopløseligt i vand, derimod letopløseligt
i en opløsning af kaliumjodid, i alkohol og i æter samt i
kloroform, den sidste opløsning er fiolet, de andre mere
eller mindre mørkebrune, opløsningen i alkohol kaldes
j.-tinktur (s. d.). Med vandstof danner j. j.-vandstof,
HJ, en farveløs gas, hvis vandige opløsning er en syre,
j." vandstofs yre; saltene kaldes jodider, saaledes
kaliumjodid, KJ, dog benævnes de ogsaa j.-metaller,
altsaa f. eks. j.-kalium. løvrigt ligner j. i kemisk
henseende nærmest brom. — Fra Norge udførtes i 1908 2270
tons tangaske til en værdi af 261 000 kr. og 11100 kg.
j. til en værdi af 167 000 kr.
Jode, holl. kobberstikkerfamilie, hvis stamfader Ger ard
J. (1541—91) væsentlig udførte historiske og topografiske
blade. En mere kunstnerisk retning tog arbeidet med
sønnen Pi eter J. den ældre (1570—1634) og dennes
søn Pie ter J. den yngre (1606—75), som begge har
udført en række originale kompositioner, men endnu
langt flere gode reproduktioner efter samtidens mestre.
Deres hele manér er i høi grad præget af Rubens. Endnu
i den fjerde generation fremstod en dygtig kobberstikker
med Arnold J. (f. 1636), som foruden i slegtens
hjemsted Antwerpen ogsaa var virksom i England.
Jodélle [zådæl], Etienne (1532—73), fr. digter;
bekjendt som forfatteren af den første renaissancetragedie
i Frankrige: «Gléopâtre» (1552); han kaldes ogsaa gjerne
skaberen af den nyere tids franske lystspil, skjønt hans
hidhen hørende, saakaldte komedie «Eugène» ikke
adskiller sig meget fra den løse, middelalderlige farce.
Skrev ogsaa lyriske digte.
Jodhpur, brit. tributærstat i Indien, i prov. Raj putana,
90 550 km.’ med 1 935 565 indb. (1901). Den østlige del
er et aasland, skraaningen af Aravallifjeldene, den
vestlige del er en ørken. I øst avles hvede og bomuld, de
vestlige ørkenstrøg leverer bl. a. meloner og gode husdyr,
kameler, heste o. m. Maharajahen, som hersker
uindskrænket over sine undersaatter, betaler en tribut af omtr.
380 000 kr. og holder en hær paa 6000 mand infanteri
og 3500 mand kavaleri. Hovedstaden J. har 60 437 indb.
I nærheden store ruiner af den forladte hovedstad Mandore.
Jodismus (med.), jodforgiftning, optræder oftest efter
behandling med jodpræparater, som jodkalium,
jodnatrium, jodammonium. Symptomerne er som regel
noksaa uskyldige og bestaar da i udslet og snue, nogen
diarrhoe, tildels ogsaa hævelse i huden (f. eks. i ansigtet).
I sværere tilfælde astmatiske tilstande, blødninger, feber,
afmagring o. a. — De samme symptomer opstaar efter
forgiftning med frit jod, hvis dampe tillige (f. eks. paa
laboratorierne) virker sterkt irriterende paa slimhinderne.
, ödjern, se Jernpræparater.
/odkalium, kaliumjodid (kem. tegn KJ), er et af
kalium og jod bestaaende hvidt, let opløseligt salt, der
krystalliserer i terninger. Det fremstilles ved at opløse
jod i kalilud og gløde blandingen med trækul eller ved at
opløse jernfilspaan i jod og tilsætte blandingen potaske.
J. anvendes særlig i fotografien og medicinen.
Jodkvælstof er et sort, yderst let eksploderende stof,
der opstaar ved jods indvirkning paa ammoniak.
Jodl, Friedrich (1849—), t. filosof, f. i München,
professor i filosofi i Prag 1885, i Wien 1896, udgav 1872
et prisskrift om Hume, 1878 «Culturgeschichtschreibung,
Jode—Joest
784
ihre Entwickelung und ihre Problem», 1882—89 det
fremragende verk «Geschichte der Ethik in der neueren Philo
Sophie», 1892 «Moral, Religion und Schule» og 1896
«Lehrbuch der Psychologie».
Jodlen kaldes i Schweiz og Tyrol en egen ordløs sang,
som bestaar i en uafbrudt og pludselig veksling mellem
brysttoner og falset. Bruges især til omkvæd.
Jodoform, GHJg, er et citrongult, krystallinsk stof,
der smelter ved 119° og har en gjennemtrængende lugt.
Det er uopløseligt i vand, men opløseligt i alkohol og
æter. Det fremstilles bl. a. ved at sætte jod til en
opløsning af potaske i alkohol, eller ved at elektrolysere
en vandig opløsning af jodkalium, alkohol eller aceton
under tilledning af kulsyre. J. benyttedes i sin tid
hyppig som antiseptisk strøpulver paa saar, men er
efterhaanden fortrængt af andre midler, bl. a. fordi det
ikke sjelden har fremkaldt forgiftningstilfælde (psykisk
depression eller endog delirier; symptomer fra mave og
tarm med afmagring; hududslet o. a.).
Jodöl, tetrajodpyrrol (G4J4NH), er et gulbrunt,
krystallinsk stof, der anvendes som antiseptikum istedetfor
jodoform, da det i modsætning til sidstnævnte stof er
lugtfrit.
Jodpræparater har stor anvendelse i medicinen, fordi
jod resorberes særdeles let saavel gjennem hud som fra
alle slimhinder og saarflader. Udvendig anvendes
jodtinktur og jodvasogen ved forskjellige hudsygdomme og
betændelser samt jodoform og de forskjellige
jodoform-surrogater, hvoraf kan nævnes xeroform og jodol, som
antiseptiske lægemidler. Som indvendige j. maa i første
række nævnes jodalkalierne, jodkalium og jodnatrium,
samt jodammonium og tillige de nyere midler jodipin
og sajodin, hvor jod er bundet til organiske substanser.
J. forordnes indvendig især ved syfilis, hjerte- og
karsygdomme, nervøs astma og nervesygdomme. —
Jodjern, se under Jernpræparater.
Jodvandstof (kem. tegn HJ) er en gasart, der kan
faaes ved direkte forening af jod og vandstof. Man
fremstiller den dog i regelen af jod, rødt fosfor og vand:
PJ3 -f 3H2O = 3HJ -h P(0H)3. Denne gas absorberes let
af vand, hvorved opstaar j. syre. Mættes vand ved 0°,
faaes en syre af egenvegt 1.99. Destilleres derimod en
vandig opløsning j. af hvilken som helst styrke, gaar
tilsidst over en syre ved 126°, med egenvegt 1.70 og
57 pet. j. J. udmerker sig ved sin reducerende evne, da
det let spalter sig i jod og vandstof. Med baserne danner
det jodmetaller eller jod i der, f. eks. jodkalium
og jodkviksølv.
Joel, Pethuels søn, profet i Israel. Hans skrift er delt
i fire kapitler. Det begynder med en bodspræken,
foranlediget ved en græshoppeplage i forbindelse med tørke,
som har bragt folket i alvorlig nød (1, 1—2, 17).
Derefter følger en række forjættelser; plagen skal ophøre,
profetiens aand skal udgydes over folket, og Herren vil
holde straffedom over folkets fiender (2,18—4, 31). Skriftets
affattelsestid er usikker.
Joensun, by i Finland, gu vern. Kuopio, ved Saima;
3158 indb. (1896). J. har havn og driver handel med
træ og jern.
Joest, Wilhelm (1852—97), t. geogr. reisende. Han
studerede naturvidenskaber ved universiteterne i Bonn
peloter (f) krige med sne; jule,
banke op; fingre paa, tulle,
kramme; vinde (garn).
peloton — ® Peloton n, Zug m
— @ platoon — ® peloton m.
peloton (f) m, nøste; klump;
flok, klynge, skare; (mil.) peloton,
afdeling.
pelotonner (?) vinde (garn),
se p. rulle sig, krybe sammen;
flokke (klumpe) sig sammen ; ordne
sig pelotonsvis.
pelouse (f) f, græs(plæn, -bakke),
pels - ® Pelz m — ie) fur,
pelt; (klædningsstykke) fur cloak,
pelisse; fur overcoat — (f) (paa
dyr) peau, fourrure;
(klædningsstykke) pelisse f.
pelsdyr - (t) Pelztier n - (i^
furred animal - ® animal (m) à
fourrure.
pelshandler - (t) Pelzhändler
m — (g) fur-merchant, furrier
-(g (marchand) pelletier m.
pelskrave — ® Pelzkragen m
— (e) fur-collar — (g collet m
(doublé) de fourrure ; (dame-)
palatine f.
pelsverk — (t) Pelzwerk n —
@ furs pl, peltry, furriery - (f)
fourrure f.
pelt (e) pels, feid, skind med
haarene paa ; kaste paa, bearbeide,
overdænge; kaste (med); øse ned
(regn); piske (hagl); pile (jage)
afsted; slag, kast.
pelta @ lidet læ(de)rskjold.
peltate(d) (e) (bot.)
skjolddannet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
