Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Joloøerne ... - Ordbøgerne: P - pepper ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
805
Joloøerne—Jon Arason
806
Joloøerne, se Suluøerne.
Jomard [zåmår], Edmé François (1777—1862), fr.
geograf og arkæolog, deltog som ingeniørgeograf i
felttoget til Ægypten (1798—1801), blev 1818 medlem af
akademiet og 1839 bibliotekar ved kartafdelingen af
Nationalbiblioteket i Paris. Han skrev «Notices sur les
lignes numériques^ des andens Égyptiens» (1819), <i;Sur
les rapports de l’Éthiope avec l’Égypte» (1822), «Recueil
d’observations et de mémoires sur l’Égypte ancienne et
moderne» (1830, 4 bd.).
Jomfru, tysk ord (eg. «ung frue»), som allerede før
1300 kom ind i de nordiske sprog som betegnelse dels
for en ukrænket pige («j. Maria»), dels for en ung pige
af fornem stand, senere især om ugift adelsdame; efter
Kristian V’s tid betegnelse for ung borgerlig pige udenfor
rangklasserne, nu mest om opvartnings- eller husjomfru.
Jomfru (sjøudtr.), rund træklods med tre huller i;
bruges nederst paa vant og barduner (s. d. og Taljereb).
Redskab, benyttet til ramning ved brolægningsarbeide.
Jomfruen (Virgo). 1. Det sjette stjernebillede i
dyrekredsen. — 2. Et langstrakt stjernebillede paa begge
sider af ækvator mellem Løven, Slangen og Vegten med
en stjerne af første størrelse, Spica (Akset), og talrige
andre svagere, men synlige for det blotte øie, foruden
en mængde stjernetaager.
/omfruen (bjerg), se Jungfrau.
, omfruen i det grønne (bot.), se Ni geil a.
^ omfrukloster (el. frøken-) kaldes i Norge og
Danmark en del veldædige stiftelser, hvor ældre, ugifte damer
har fri bolig og ofte derhos en pension. I Danmark har
man en hel række saadanne stiftelser, oprettet navnlig
til bedste for damer af adelig stand. I Norge har man
Kong Oscars minde i Kra., oprettet 1854; i dens
bygning paa Drammensveien har 24 ugifte damer over 40
aar fri bolig og med tiden aarlige pensioner. En
lignende stiftelse for 50 ugifte damer og enker af den
dannede klasse er Mogens Thorsens og hustrus stiftelse
(s. d.), ogsaa ved Drammensveien i Kra. Af Julie Knuths
stiftelse uddeles kun pensioner. I Bergen oprettedes
1851 Stiftelsen for ugifte fruentimmer, som giver 30
damer fri bolig m. v. samt en ugepenge.
Jomfruland, langstrakt, flad, skogklædt ø, ø. f. Kragerø,
Skaatø herred, Bratsberg amt. Øens høieste punkt er 14
m. o. h. Paa J. er der næsten intet fast fjeld. Øen, som
er dækket af sand og rullestene, er en fortsættelse af det
store ra fra Jarlsberg og Larvik amt. Omtrent midt
paa øen ligger J. fyr, første ordens kystfyr. Fyret lyser
med fast hvidt lys med en lysstyrke paa 1350
normallys og med hvidt blinklys med en lysstyrke paa 21990
normallys. Lysvidderne er henholdsvis 15 og 18
kvartmil. Hvidt stentaarn. Bygget 1839. [Litt.: R. Knudsen,
« J.s beskrivelse udi slette bonde-rim» («Topogr. journal»,
h. 29. 1802 .]
Jomfrutale, første offentlige tale af en offentlig
person, især rigsdags- eller parlamentsmedlem.
Jomfruøerne (eng. Virgin Islands), øgruppe i
Vestindien, 0. f. Portoriko, bestaar af 8 større og en mængde
mindre øer. De er delt mellem de Forenede stater,
Danmark (seDansk-vestindiske øer) og England. Tils.
er de omtr. 700 km.^ og har omtr. 100 000 indb., deraf
har de danske alene omtr. 86 000 indb.
pepper—perambulation
Jominî [zåmini’], Henri, baron (1779—1869), fr.
general, rus. generalløitnant og berømt militærforfatter,
født i Schweiz, traadte 1804 i fransk tjeneste og ydede
som adjutant og generalstabschef hos Ney denne store
tjenester 1804—08. Paa toget mod Rusland udviklede
han stor virksomhed og ydede udmerket tjeneste under
tilbagetoget. Da han imidlertid ikke blev paaskjønnet
af Napoleon, forlod han den franske hær og gik til
Rusland, hvor han blev udnævnt til generalløitnant.
Tog dog ikke virksom del i krigen mod Frankrige. Deltog
1828 i krigen mod tyrkerne. Hans mange høit anseede
militærhistoriske skrifter har givet ham en førsterangs
plads blandt militærforfattere.
Jommelli, Nicola (1714—74), ital. komponist af den
neapolitanske skole, elev af Leo, Durante og Feo, nogen
tid leder af et konservatorium i Venedig og kapelmester
ved Peterskirken i Rom, virkede 14 aar som
hofkapelmester i Stuttgart, hvor han i betydelig grad uddybede
og rensede sin stil. Ved hans hjemkomst i 1769 havde
imidlertid publikums interesse vendt sig fra ham, hvad
der vistnok paaskyndede hans død. 44 operaer og en
mængde kirkemusik, deriblandt et berømt miserere.
Jomsborg, berømt d. vikingeborg i nuv. Mecklenburg,
formentlig anlagt af Harald Blaatand omkr. 960 lige nord
for det vendiske handelssted Julin el. Jumne (nu Wollin)
paa øen Wollin ved Oderens munding, hvor senere fund
af mynter og grave vidner om den. Som besætning fik
J. en del af kong Haralds hirdmænd, der snart gjorde
sig bekjendt som krigere under navn af jomsvikinger
og tildels frigjorde sig fra dansk herredømme. Særlig
strenge love skal have bestaaet for dette krigersamfund ;
ingen kvinde maatte indlades, og alt bytte var fælles.
Kong Harald satte først den sv. kongeætling Styrbjørn til
jarl; efter ham fulgte Sigvalde, der 986 foretog et
mislykket tog til Norge. Under Haralds strid med Svein
Tjugeskjeg fik han støtte i J., og her døde han 985.
Fortællingerne i «Jömsvfkingasaga» (s. d.) om Palnatoke
(d. e. Toke, Palnes søn) som J.s grundlægger har intet
historisk grundlag, om der end synes at have været en høvding
i J. ved navn Toke. Efterhaanden blev J. mere og mere
vendisk og Danmark fiendtligt, hvorfor der nævnes flere
tog af danske konger dertil, saaledes af Knut den mægtige
1022 og af Magnus den gode 1043, indtil det endelig
1185 blev ødelagt af Absalon.
Jomsvikingasaga omhandler, som navnet betegner,
Palnatoke, Jomsborg, slaget i Hjørungavaag (986) o. s.v.
Sagaen findes i sin vistnok oprindeligste form i A.M.
510, hvorimod A.M. 291 og Sth. 7 (4° nembr.) sikkert
er sterkt interpoleret; for alle udgaverne ligger den
samme saga til grund, den stammer fra begyndelsen af
13 aarh. Forfatteren er ukjendt. Sagaen har kun ringe
historisk værd, men indeholder en del godt sagnstof og
livfuldt skildrede optrin.
, omsvikinger, se Jomsborg.
, ona, profet, se Jonas.
^ ona, se Iona.
Jon Arason (1484—1550), isl. biskop; søn af fattige
forældre, viet til prest efter en nødtørftig uddannelse.
Han vandt dog snart betydelig anseelse, blev 1520 bestyrer
af bispesædet paa Holar og fik 1524 kirkens stadfæstelse
som valgt biskop. J. var forgrundsfiguren i den døende
pepper ©pepper; pepre;
overdænge; beskyde.
pepper-grass @ slags karse,
pepperidge @ amerikansk sort-,
surgummitræ. p.-bush berberisse.
pepperkorn — ® Pfefferkorn
n - (e) pepper-corn - ® grain
(m) de poivre.
peppermynte — ® Pfeffer-
minze f — @ peppermint — ®
menttie f (poivrée).
peppermø — (t) alte Jungfer f
- (e) (old) spinster - (?) vieille
fille f.
peppernød — ® Pfeffernuss f
- (e) spice-nut, gingerbread-nut
-(£) (pain (m) d’épice en forme de)
noisette f.
pepperrod — @ Meerrettig m
- © horse-radish — (g raifort,
cran m.
peppersvend — (î) Hagestolz
m — (e) old bachelor — ® (vieux)
garçon m.
peppery © pepret; irritabel,
hidsig (af sig).
pepre - ® pfeffern - ©
pepper — (?) poivrer; (fig. ogs.)
pi-menter.
pepsin — (D Pepsin n - ©
pepsin — (D pepsine f.
peptic © peptisk, fordøielses-;
let fordøielig; fordøielsesmiddel.
p.S pi, fordøielseslæie.
per © ^iennem; ved; pr.; pro
(cent).
perambulate e^giennemvandre,
-reise; befare, undersøge.
perambulation © gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
