Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jordfald ... - Ordbøgerne: P - périphrastic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
821
Jordfald—Jordfællesskab
822
Man har tilnærmelsesvis: J.s omkreds = 40 000 km.;
dens overflade = 500 mill, km.’^; dens rumfang = 1 bill,
km.^ — J. er halv saa tung som en blykugle af samme
størrelse; dens vegtforhold er ca. 5V2, dens vegt ca. 6
kvadrillioner kg. ; j. maa paa lang afstand ligne en stjerne.
— J.s omdreining eller rotation, som udtrykt i
middeltid foregaar i 23 timer 56 minutter, paavises ved
legemers fald tra store høider, idet den maalte østlige
afvigelse stemmer med beregningen, og ved Foucaults
pendelforsøg. Et langt svingende pendel forbliver
uberørt af j.s dreining, som foregaar hen under det faste
svingningsplan. Forsøgene bekræfter altid teorien. —
J.s omløb om solen eller translationen foregaar
i ét aar (s. d.). Fig. 2 viser jordbanen i skraa retning.
Z/Dtth,
y Marts
Fig. 2.
Midten betegner solens plads. Jordaksens retning er
ens i aarets løb og helder 23° 27’ mod en lodret linje
paa banens (ekliptikens) plan. Polerne ligger 21 mars
paa grænsen mellem den lyse og mørke halvkugle
(jevndøgn overalt), 21 juni er nordpolen vendt mod solen
(sommer paa nord-, vinter paa sydhalvkuglen), 23 sep.
atter jevndøgn, og 21 dec. er sydpolen rettet mod
solen (sommer paa syd-, vinter paa nordhalvkuglen).
Beviserne for denne j.s bevægelse hentes især fra
aberrationen og fiksstjerneparallaksen. — J.s middelafstand
fra solen = 149.5 mill, km., dens middelhastighed i
banen = 30 km. i sek. ; banens ekscentricitet — ^/eo. —
(Geogr.). J.s overflade er beregnet til 509 950 714
km.^ heraf er 148 671 500 km.^ land (29.2 pet.), 361 279 200
km.^ vand (70.8 pet.). Land forholder sig altsaa til vand
som 2 : 5. Det meste land er samlet paa den nordlige
halvkugle (ca. 40 pet. land, ca. 60 pet. vand; mellem
40^ og 70° n. br. er endog landet overveiende, ca. 60
pet.). Paa den sydlige halvkugle er der kun ca. 17 pet.
land, selv medregnet det antarktiske fastland. Da tillige
den østlige halvkugle har mere land end den vestlige, kan
man for at anskueliggjøre fordelingen af land og vand
dele jordoverfladen ved en storcirkel i to halvkugler efter
dette hensyn, og vi faar da en nordøstlig landhalvkugle
med pol omtrent ved London og en sydvestlig
vandhalvkugle med pol syd for Ny Seeland. Landmassen, hvis
middelhøide èr beregnet til 700 m. o. h., falder i fire
adskilte dele, men inddeles fra gammel tid i de
traditionelle fem verdensdele, hvortil kommer det sydpolare eller
antarktiske fastland. Europa er 9 913 400 km.^ (middelh.
300 m.), Asien 44 309 800 km.^ (middelh. 950 m.), Afrika
périphrastic—perk
29 820 200 km.^ (middelh. 650 m.), Australien (med
Polynesien) 8 962 500 km.^ (middelh. 400 m.), Amerika
42106 000 km.2 (middelh. 650 m.), Antarktis 13 599 600
km.^ Af landmassen er ca. 10 mill, km.^ Europa)
fordelt paa øer (den største er Grønland, 2 102100 km.^).
Vandmassen, hvis middeldybde er beregnet til 3680 m.,
er sammenhængende og deles nu i almindelighed kun i
tre hoveddele, idet Nordishavet regnes til Atlanterhavet,
og Sydishavet fordeles paa hvert af de tre hovedoceaner.
Da faar Stillehavet et areal af 180 159 200 km.^
Atlanterhavet 106196 200 km.^ det Indiske hav 74 923 800 km.^
— J.s samlede befolkning er (1909) beregnet til
1 550 630 000 mennesker, det bliver gjennemsnitlig 11
mennesker pr. km.^, saaledes fordelt paa verdensdelene:
Europa 429 095 000, 43 pr.km.^ (27.7 pet.), Asien 830 340 000,
19 pr. km.^ (53.5 pet.), Afrika 124 216 000, 4 pr. km.^
(8 pet.), Australien 7 214 000, 0.8 pr. km.^ (V2 pet.),
Amerika 159 765 000, 4 pr. km.® (10.3 pet). Efter racer
er j.s befolkning fordelt saaledes: 1. middelhavsfolk 826
mill. (53.3 pet.), 2. mongoler 476 mill. (30.7 pet), 3.
afrikanere 100 mill. (6.4 pet.), 4. dravidiske folk 60 mill.
(3.9 pet.), 5. malajisk-polynesiske folk 46 mill. (3 pet.),
6. amerikanere og blandingsfolk 39 mill. (2.5 pet.), 7.
papurer og australiere 3 mill. (0,2 pet.). Med hensyn
til religion kan j.s befolkning inddeles i: 1. kristne
620 mill, (hvoraf romersk-katolske 280, protestanter 203,
græsk-katolske 137), 2. muhammedanere 217 mill., 3.
israeliter 11 mill., 4. brahminske 220 mill., 5. buddhister
404 mill., 6. hedninger 98 mill.
/ordfald, se Ler fald.
/ordfysik, se Geofysik.
/ordfællesskab siges i lovgivningen at finde sted, 1.
naar hvert enkelt brugs særskilte andel ikke er betegnet,
men eiendomsgjenstanden benyttes enten vekselvis af
de forskjellige brug (i loven betegnet som sameie), og 2.
naar forskjellige brug vel har hver sine særskilte stykker,
men disse ligger saaledes om hinanden, at ikke hvert
brug kan uden uforholdsmæssig byrde frede eller paa
hensigtsmæssig maade benytte sit (i loven betegnet som
teigblanding). Saadant fællesskab indeholder en hindring
for et fornuftigt og lønnende jordbrug, og staten har
derfor i en række af aar bidraget til dets udskiftning,
dels ved at tillade saadan, selv om ikke alle lodeiere er
enige heri, dels ved at udrede en del af de hermed
forbundne omkostninger. — De gjældende bestemmelser om
udskiftning findes i lov af 13 mars 1883 (med tillægslov
af 27 juli 1895). Regelen er, at enhver eier med bindende
virkning for de øvrige kan kræve udskiftning, hvor saa
dan ikke efter forholdene vil være forbundet med
uforholdsmæssige byrder. Udskiftningen foretages af en
ud-skiftningsret, bestaaende af en formand og to opnævnte
mænd. Den kan efter omstændighederne omfatte den
hele eiendom eller alene indmarken, og regelen er, at
den lod, som tildeles hvert brug, skal udlægges saavidt
mulig .samlet. Delingsgrundlaget er i tilfælde af sameie
skatteskylden, hvorimod der ved teigblanding skiftes
saaledes, at hvert brug faar igjen tilsvarende til, hvad
det afgiver. Under visse omstændigheder kan
udflytning paabydes. Udgifterne bæres delvis af statskassen,
men paalægges forøvrigt lodeierne i forhold til deres
lodder efter nærmere fastsatte regler.
périphrastic @ omskrivende,
péripneumonie (f) f,
peri-pneumony (S) lungebetændelse,
périptère ® m, søilebygning.
périr perish ©omkomme,
forulykke; dø; forlise, gaa under;
gaa til grunde.
periscians, periscii (e) pi,
polaregnens beboere.
perishable (e), périssable ®
forgjængelig.
perisperm (e), périsperme (f)
m, frøhvide.
périssoir(e) ® m (f), nødde
skal, let baad.
peristaltic péristaltique
® peristaltisk, ormformig.
peristerion @ (bot.) jernurt.
péristole ® f, peristaltisk be
vægelse.
peristyle péristyle ® m,
søilegang, hal.
péritoine ® m, periloneum
@ bughinde.
péritonite ® f,
bughindebetændelse.
periwig (e) paryk; iføre paryk.
periwincle (e) havsnegl; (bot.)
vinca.
perjure (e): p. one’s self
sverge falskt.
perjured mensvoren,
men-edersk.
perjurer @ meneder,
per jury (e) mened,
perk (ê) bryste sig, kneise;
stirre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
