Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Josefinos ... - Ordbøgerne: P - persiflage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
personality—personne
835
Josquin des Près—Jotunheimen
836
et dybt kjendskab til folkelivet og er meget yndet i
hans hjemland, er de fleste oversat til andre sprog. Som
de betydeligste nævnes «Abafî», «Digteren Zrinyi», «Den
sidste Bâthory» og «Böhmerne i Ungarn». Hans memoirer
udkom i Pest 1865.
Josquin des Prés [Mskœ-de-pré] {om\ir. 1450—1521),
fr. komponist, den fornemste kontrapunktist fra den
anden nederlandske skole, Okegehms elev og efterfølger.
Virkede særlig i Italien, men var ogsaa en tid hos
Ludvig XII i Frankrige og hos keiser Maximilian. Hans
livsforhold er dog noget dunkle. Messer, motetter, fr.
chansons m. v.
Jost, Isaak Markus (Mordechai) (1793—1860),
t.-jødisk historiker, 1826—35 skoledirektør i Berlin, siden
overlærer ved den jødiske realskole i Frankfuit a. M. ;
udgav en række skrifter om jødernes historie, bl. a.
«Geschichte des Judentums und seiner Sekten» (1857—59;
3 bd.), der forener samvittighedsfuldt kildestudium med
klar fremstilling.
Jostedalen (det gl. Jöstrudalr), herred i Nordre
Bergen-hus amt paa grænsen mellem Sogn og Nordfjord, 529.20
km.^ med 938 indb.; 1.79 pr. km.^ Herredet, der svarer
til J. prestegjeld og sogn, ligger omkring den øvre,
afsidesliggende del af den lange, trange Jostedal, der fra
Lysterfjordens arm Gaupnefjorden i nordøstlig retning skjærer ind
i de vældige sne- og ismasser paa grænsen mellem indre
Sogn og indre Nordfjord i vest og Skiaaker i øst. Dalen
er for det meste trang, men udvider sig enkelte steder
til noget større flader med smaa tversgaaende dalfører.
Opefter dalen, der gjennemstrømmes af den rivende
Jostedalselv (s.d.), fører offentlig kjørevei. Mægtige
fjelde med evig is og sne begrænser dalsiderne, og vakre
bræarme skyder fra Jostedalsbræen (s. d.)i vest ned i
dalbunden (Bergseterbræen, Nigar^dsbræen,
Faabergstøls-bræen, Lodalsbræen m. fl.). Fjeldene naar i Lodalskaapa
paa grænsen mod Nordfjord 2079 m. Af arealet opgives
3.4 km.^ at være aker og eng, 13 km.^ skog (løvskog),
resten er udmark, snaufjeld, vand (ferskvand ialt 6.6 km.^),
evig is og sne (ialt 185.1 km.^). Den vigtigste næringsvei
er fædrift og jagt. Der er gode beiter og opgives at være
adskillig (4000 maal) til engdyrkning skikket jord. J.
sparebank, oprettet 1895. Antagen formue 1908 363 790 kr.,
antagen indtægt 107 010 kr. Ingen oldfund.
Jostedalsbræen er Norges og det europæiske fastlands
største snebræ. Kun paa Island er der større snebræer.
J., der ligger paa grænsen mellem indre Nordfjord og
indre Sogn, har sin største udstrækning, ca. 100 km., i
retning fra s.v. mod n.ø. Bredden er ca. 10—12 km^
Det høieste punkt er 2038 m. Den egentlige J. med
dens sydvestlige udløber Jostefonn har et areal paa
ca. 855 km.^ Regnes de omliggende bræer paa
høide-ryggerne, der skyder nordover ud mod Nordfjord og
østover ind mod Skiaaker, med, er arealet 1252 km.^
Den egentlige J. ligger inden Nordre Bergenhus amt med
de østlige forgreninger skydende ind i Kristians amt.
Talrige vakre bræarme grener sig ud fra hovedbræen til
begge sider. Mod Sognesiden nævnes søndenfra:
Bojum-bræen og Supphellebræerne i Fjærland, Langedalsbræen og
Austerdalsbræen i Veitestranden, Bergseterbræen,
Nigards-bræen (se Bræ), Faabergstølsbræen, Lodalsbræen og
Stega-holtbræen i Jostedalen m. fl. Mod Nordfjordsiden nævnes:
Melkedalsbræen og Brigsdalsbræen i Olden,
Kvandals-bræen, Kjendalsbræen og Kronebræen i Loen og
Erdals-bræen i Stryn m. fl. Over J. fører mange overgange, og
i ældre tider foregik adskillig færdsel over bræen mellem
de indre bygder i Nordfjord og Sogn. Nu færdes der
væsentlig turister. [Litt.: de Seue, «Le névè de J. et ses
glaciers» (1870).]
Jostedalselven, en ca. 44 km. lang, rivende bræelv,
Jostedalen herred, Nordre Bergenhus amt, udspringer fra
Stygvandet opunder Jostedalsbræens nordøstre afheld,
flyder i sydvestlig retning gjennem Jostedalens trange
dal og falder nær Marifjæren i Gaupnefjorden, en arm
af Sognefjorden. J., der i sit løb ikke danner fosser af
nævneværdig betydning, modtager talrige tilløb af
bræelve. Under snesmeltningen foraarsager den aar om
andet betydelig skade ved oversvømmelser.
Nedslagsdistrikt 832 km.2
Jostedals-Rypen (-Rjupa), hovedpersonen i et sagn fra
Jostedalen i Sogn. Den sorte død herjede saa frygtelig i
den dal, at da folk fra Vaage kom did, efterat sygdommen
var stanset, var dalen ganske øde, og de fandt kun en
liden pige, som var ræd og vild som en fugl, og som
de derfor kaldte Rjupa. Fra hende stammede en gjæv
æt, Rjupeætten. Sagnet er uden historisk hjemmel og
vistnok et produkt af folke-etymologien.
/ostefonn, se Jostedalsbræen.
, osva, Nuns søn, af Efraims stamme, Israels fører
efter Moses’ død. I Mosebøgerne fortælles, at han var
Moses’ tjener, førte folket i kampen mod amalekiterne
og sammen med Kaleb var den eneste speider, som ikke
tabte modet. Moses indviede ham i slutningen af sit liv
til sin efterfølger. I det efter J. opkaldte
gammeltestamentlige skrift, J. bog, fortælles, hvorledes J. fører folket
over Jordan, indtager Kanaans land og fordeler det
mellem stammerne, og om hans død.
Jotham, Gideons (Jerub-ba’als) søn, var den eneste,
som undgik døden, da hans halvbroder Abimelek lod
alle sine brødre dræbe for at blive konge. En gang, da
folket var forsamlet, traadte han frem paa Garizims bjerg
ved Sikem og forudsagde i form af fabelen om, hvorledes
«trærne gik hen for at salve en konge over sig»,
Abi-meleks undergang. J. undflyede, og tre aar efter gik
forudsigelsen i opfyldelse (Domm. 9).
Jotkajavrre, fjeldstue i Alten i Finmarken, straks
n.v. for Jesjavire, paa veien mellem Alten og Karasjok.
Jotunheimen (jøtnernes hjem) el. Jotunfj eldene,
Norges og Nord-Europas høieste fjeldparti, omfatter det
mægtige kompleks af tinder, bræer, vande og dale, der
ligger mellem Gudbrandsdalen i nordøst, Valdres i syd
og Sognefjorden i vest; i nord gaar J. over i Loms og
Skiaakers fjelde. Fjeldmassen, der er opspaltet ved en
række dybe, trange dalrevner, som gjennemstrømmes af
skummende bræelve, naar i partiet omkring Galdhøpiggen
(2468 m.) i den centrale del og i Store Skagastølstind
(2404 m.) i den vestlige del sine største høider.
Fjeldmassen er overstrøet med en række skinnende snebræer,
og den ene skarpe tind eller pig reiser sig ved siden af
den anden. I den sydlige del ligger de store, vakre
fjeldvande Tyin, Bygdin og Gjende. Selve Galdhøpiggens
fjeldkompleks er ved Bøvras dalrevne skilt fra fjeldene
i nord, ved Visdalen og Uladalen fra Glittertind og fjel-
personality personnalité
® f, personlighed; (spydig)
personlig bemerkning; (f) ogs.
egen-kjærlighed.
personalize @ personliggjøre.
personate (e) spille, fremstille,
give; hykle; udgive sig for,
optræde som; (adp maskeformig.
personation (g) fremstilling;
(uredelig) optræden som en anden,
det at udgive sig for en anden,
personator fremstiller,
personificere — ® personifi
zieren — @ personify, embody;
(den p.de høflighed) civility itself
— (f) personnifier; (p.t) en
personne.
personifikation — (t)
Personifikation f — personification,
embodiment, impersonation — (?)
personnification f.
personlig — (t) persönlich —
(ê) personal, in person; (adv) ogs.
in bodily presence - ® personnel;
(adv) ogs. en personne.
personlighed — (t)
Persönlichkeit f; (spydighed) Anzüglichkeit f
- @ (egenskab) personality (ogs.
spydighed), individuality; (person)
individual, character, person(age)
— ® (egenskab) personnalité (ogs.
spydighed), individualité;
(fremragende p.) personnage m,
notabilité f.
personnage ® m, person,
fremragende personlighed.
personnaliser (?) være
personlig (spydig).
personne ® f, person; dame,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
