Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Juel ... - Ordbøgerne: P - pesterment ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
845
Juel—Jugendstil
846
pesterment— Pétaud
admiralitetet og beholdt sit embede til 1696. Han var
Danmarks største sjøhelt, stod for sin samtid som et
ypperligt menneske, et mønster paa retsind og
fædrelands-kjærlighed. 1881 reistes hans statue i Kbh. [Litt.:
Biografier af Bruun og Tuxen.]
Juel, Niels (1837—1900), n. sjøofficer og fiskerikyndig.
Sekondløitnant i marinen 1859, hvorefter han gik i fransk
krigstjeneste, gjorde hele felttoget i Mexico med, saaredes
herunder og deltog senere i en fransk ekspedition til
Kochinkina. Vendte hjem 1864 og blev opsynsbetjent ved
Lofotfiskerierne 1865—73, opsynschef 1875 -81. I 1881
ansattes han som sekretær ved Selskabet for de norske
fiskeriers fremme. Han grundlagde og redigerede 1882—86
«Norsk fiskeritidende». I 1884 valgtes han til selskabets
præses, men forlod 1886 sine stillinger ved selskabet.
Bl. a. hverv, som J. indehavde, kan nævnes, at han var
formand i den komité, som 1890 nedsattes til at granske
spørsmaalet om hvalfredningen i Finmarken. Han
udnævntes til kommandør i 1897 og døde i Rom. J.s
væsentlige virksomhed knytter sig til ordningen af opsynet ved
Lofotfisket og til beretningerne om dette fiske. Desuden
nedlagde han et betydeligt arbeide som fiskeriselskabets
sekretær. Hans litterære produktion paa fiskeriomraadet
har væsentlig omhandlet historiske oversigter
vedkommende fiskerier og fiskeriadministration.
Juel, Povel (omkr. 1675—1723), f. i Trondhjem af
borgerlige forældre, begyndte som handelsmand i
Nordland og drev senere prokuratorforretninger i Bergen.
I 1711 opnaaede han udnævnelse til amtmand i Lister
og Mandal amt, nærmest som løn for nogle forøvrigt
ikke benyttede og lidet brugbare projekter, tilsigtende
at øge kongens indtægter i Norge. Som amtmand
udviste J., som allerede tidligere havde et daarligt ord paa
sig, en saadan egenraadighed og hensynsløshed baade
overfor over- og underordnede, at han først blev
suspenderet og derefter i 1718 afsat fra sit embede. Efter et
forgjæves forsøg paa at komme i svensk tjeneste søgte
han paany at vinde kongens gunst, og da det ikke
lykkedes, indlod han sig, for at faa hevn, paa dumdristige
landsforræderske planer sammen med en svensk general
i Kjøbenhavn og en svenskfødt major i den gottorpske
hertugs tjeneste. Deres anslag gik ud paa ved russisk
hjælp at skille Norge og dets gamle bilande Island,
Færøerne og Grønland fra Danmark. Rusland skulde
besætte bilandene og hjælpe den gottorpske hertug Karl
Fredrik til at blive kouge i Norge. Sammensvergelsen
blev opdaget, og J. blev henrettet 4 mars 1723 efter
foregaaende tortur. Han var en ikke ubegavet forfatter,
hvis didaktiske digt «Et lyksaligt liv» og prosaiske skrift
«En god bonde, hans avl og bjæring» var en i samtiden
yndet læsning. [Litt.: G. Deichman, «Om P. J.» (1859);
Flood, «P. J.» (1876).]
Juel-Hansen, Erna, f. Drachmann (1845—), d.
forfatterinde; søster af digteren H. Drachmann. I sin
produktion taler hun bestandig den kvindelige ungdoms
sag; hun kjæmper for en gjennemgribende reform af den
unge piges opdragelse og uddannelse. J.-H. debuterede,
under merket Arne Wendt, 1881 med «Mellem 12 og 17»,
1885 kom «Sex noveller», 1888 «En ung dames historie»,
1894 «Terese Kærulf», 1895 «Kærlighedens veje», 1900
«Helsen & co.». En yndet bog for ungdommen blev
«Da de var unge» (1889). — Hendes mand,
realskolebestyrer Niels J.-H. (1841 — 1905), har foruden bøger
for ungdommen («Erik Sjøblads hændelser», 1882 og fl.)
samt et par geografiske verker «Fra Nilen til Himalaja»
(1884) og «Japanesere» (1891) offentliggjort nogle
sociologiske arbeider: «Livet i verden» (1895), «Samfundslivet»
(s. a.) og «Familie og samfund» (1903).
Juell, Frederik Otto (1803—88), n. militær. 1825
sekondløitnant og lærer ved Norske jægerkorps, 1837
premierløitnant og adjutant ved korpset, 1852 kaptein,
1855 brigadeintendant i Trondhjem. Afsked 1864,
hvorefter han som pensionist boede paa Moss. Skrev foruden
endel militære afhandlinger «En gammel jægers
meddelelser» (Kra. 1875) og de genealogiske arbeider «Den
Thaulowske families slegtregister i de sidste 200 aar’>
(Moss 1876) og «Stamtavle over familien .1.» (Moss 1879).
Juell, Johanne Regine, f. Elvig, senere fru
Reimers (1848—82), n. skuespillerinde, f. i Rergen, hvor
hun debuterede 1865, kom 1866 til Christiania theater,
hvor hun gjorde stor lykke og blev snart publikums
erklærede yndling. Hun
havde en mængde roller,
fra ingenuen til
tragediennen, blev flittig
anvendt i de gamle
synge-stykker, ud merkede sig
i datidens franske skue
spil, udførte
Shakespeareske roller, deriblandt
Julie i «Romeo og Julie»,
spillede flere Perniller
og andre figurer hos
Holberg, desuden skikkelser
i Ibsens og Rjørnsons
ældste skuespil o. s. v.,
men havde sin største
og endelige seier i det
moderne norske drama.
Her fik hendes evner
udfolde sig helt, og
hendes rigt
menneskelige, nuancerede levende
spil som Nora i «Et dukkehjem» har altid været opfattet
som en begivenhed i norsk scenekunsts historie. Hun
viste sig her som en udpræget repræsentant for den
moderne, realistiske retning, som fra denne tid trænger
igjennem. Ved siden af Nora maa nævnes hendes
Valborg i «En fallit» og Aagot i «Leonarda». Hun var
først gift med skuespiller Mathias J. (1835—94), som
debuterede ved den førsté nationale scene i Rergen 1858
og senere spillede ved Chra. theater og ved den nye scene
i Rergen ; for det meste mindre karakterroller. Fru J. blev
senere gift med skuespiller Arnoldus Reimers (s. d.). [Litt. :
Wilhelmine Gulowsen, «Mindeblade over fru J. R.» (1882).]
, uifers, tynde taglægter af 6—8 meters længde.
, Ug, elv i Rusland, guvern. Wologda, flyder i nordlig
retning, forener sig ved Welikij Ustjug med Suchona til
Dvina; 435 km. lang, hvoraf 330 km. er seilbar.
Jugendstil er et af de mange navne, hvormed
stilretningen i dekorativ kunst mod slutten af 19 aarh. er
blevet betegnet. Denne tilfældige benævnelse er dannet
(Fot. af U.Ovesen, Kra.)
Johanne Regine Juell.
pesterment © plage, bry.
pestiduct (ê) smiUefører.
pestifère ® forpestet,
pest-pestiféré (f) pestbefængt; m,
pestpatient.
pestiferous @ pest-,
smitteførende; usund; fordærvelig.
pestilence © & ® f, Pestilenz
® f, farsot, pest.
pestilent © & (f), pestilential
pestilentiel (f),
pestilen-zialisch (t) pestagtig; høist
skadelig; giftig, smitsom.
pestle (^ støder (til morter);
støde.
pet (e) anfald af ondt lune,
furting; yndling, kjæledægge; dægge
for, føie, forkjæle; yndlings-.
pet (D m, fis, fjert. p. de
nonne sprutbakkels.
petal pétale ® m, kron-,
blomsterblad.
pétarade (f) f, række af fjerter;
piaffing, il y a du p. pas paa!
pétarader ® gjøre opstyr.
petard (e), pétard (g m,
krigsmaskine til at sprænge porte med ;
(g ogs. kanonslag (i fyrverkeri);
knaldsignal; bagdel; opstyr;
skandale; bønne; ørefik.
pétarder (?) sprænge med
petarder; gjøre opstyr, skandale.
pétardier @ m, spetakkel-,
skandalmager; (adj) hidsig.
pétase (g) m, petasus ©
Merkurs vingede hat; (f) ogs.
bredskygget hat.
Pétaud la cour du roi
P. polsk rigsdag = pétaudière f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
