Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jurjev ... - Ordbøgerne: P - Pfefferfrass ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861
Ju’rjev—Juste
862
og i den kanoniske ret. Udtrykket er endnu i brug i
Tyskland.
Ju^rjev (før 1893 kaldt Dor pat), by i Rusland, guv.
Livland, smukt beliggende paa begge sider af den
seilbare Embach; 42 308 indb. 0907). T. har et universitet,
grundlagt af Gustaf Adolf 1632 og fornyet 1802 af
Alexander I, med Ruslands eneste lutherske teologiske fakultet,
universitetsbibliotek, observatorium, gjmnasium, sy v
kirker og ruiner af den i 1598 nedbrændte domkirke. J.
har bogtrykkerier, gartnerier og ølbryggerier og driver
handel med træ, korn og lin. — Dorpat anlagdes 1030
af den russiske storfyrste Jaroslav I, kom 1224 under
Sverdridderordenen og blev senere en vigtig hansestad.
1558 blev D. erobret af Ivan den skrækkelige, kom 1582
under Polen, blev gjenerobret 1704 af Peter den store
og kom ved freden til Nystad 1721 til Rusland.
Ju^rjevskaja, Jekaterina Michailovna, se
Dolgorukova.
Jursygdomme. Jurbetændelse (mastitis), med
haard hævelse og smerte, optræder i mange former.
Melken ophører at afsondres, istedet kommer et klumpet
eller materieblandet produkt. Skyldes vistnok altid et
smittestof, bakterier. Jur ød em, «vandsvulst»,
udsivning af serøs vædske i jurbindevævet. Er en væsentlig
fysiologisk foreteelse, som ofte indtræder lige før eller
lige efter en fødsel, især hos kjør. Jurtuberkulose
skyldes tuberkelbacillen. Melken af saadanne kjertier er
sterkt smitteførende. Juraktino mykose er sjelden,
dog seet hos svin og kjør. Skyldes actinomyces-soippen (se
Aktinomykose). Jurbotryomykose hos hoppen
skyldes en mikrokok, botryomyces (ascococcus) equi (se
Botryomykose). Jurblødninger opstaar ved slag
eller traak paa juret eller som følge af betændelser.
Kopper optræder hos koen hyppigst paa spenerne,
dog ogsaa paa juret (se Kopper). Tilstopninger af
melkekanalen i spenen forekommer, især hos koen, ved
betændelser, skillevægge i spenen, svulster etc. Vorter
findes især hos koen.
/urtuberkulöse, se Jursygdomme.
^ ury. Lægmænds (d. e. ikke fagdommeres) deltagelse i
retspleien er væsentlig ordnet paa én af følgende maader:
enten deltager de sammen med fagdommeren (eller
fagdommerne) i den hele sags behandling, undertiden med
undtagelser, hvor det gjælder rent foreløbige afgjørelser
el. 1., og enhver afgjørelse er da resultatet af en fælles
raadslagning mellem samtlige domstolens medlemmer.
Eller der er en deling, saaledes at der alene forelægges
lægdommerne bestemte spørsmaal, i regelen alene
vedkommende beviset, til besvarelse, uden at fagdommerne
herved har nogen stemme, hvorefter disse har at træffe
bestemmelse om lovanvendelsen paa grundlag af de givne
svar. Det første system, der almindelig betegnes som
meddommer-systemet, findes hos os foruden i mindre
straffesager (meddomsretssager) ogsaa i en række civile
sager, navnlig ved eiendomstrætter, sjø- og
handelsrets-sager. Det sidste system kaldes j.-systemet, idet
lægdommerne i en sag tilsammen udgjør den saakaldte j.,
hos os lagrette. Dette system er hos os anvendt i større
straffesager (lagmandsretssager). I enkelte lande kræves
der til en j.-kjendelse enstemmighed. Hos os er det
regelen, at der til en for tiltalte ugunstig besvarelse af
Pfefferfrass—Pferch
et spørsmaal kræves mindst syv af de ti lagrettemænds
stemmer. Betegnelsen j. (eng., edsvorne) skriver sig fra,
at lagrettens medlemmer for hver gang aflægger ed paa,
at de vil afgive sine besvarelser efter sin overbevisning.
— Jurysystemets indførelse i Norge blev allerede for
over 60 aar siden optaget som politisk programsag af
flere venstreførere og mødte megen modstand, idet sagen
blev en slags politisk partisag af ikke liden betydning.
Nu, da vi har 20 aars erfaring for, hvorledes det virker,
vil visselig den store flerhed være enig i, at den derved
indførte mundtlighed og umiddelbarhed i
strafferets-pleien er et fremskridt, og at det samme i det store
gjælder om lægmænds medvirken i strafferetspleien
overhovedet. Men om denne helst bør ske gjennem
lagrette eller meddomsret (s. d.), tør meningerne være mere
delt, idet den første form efter forholdene i vort land
ofte vil medføre omkostninger og byrder, som ikke staar
i forhold til sagernes betydning. — Af norsk litteratur
i emnet kan merkes: «Om forandringer i
straffeproces-lovgivningen» (betænkning i tre bind af en i 1853 nedsat
kommission), særlig første bind; videre de i
«Stortingsforhandlinger» indtagne omfangsrige forarbeider til
straffeproceslov af 1 juli 1887. For systemets gjennemførelse
har den af Getz og Hagerup i 1890 foranstaltede udgave
af loven med oplysninger og henvisninger været af
grundlæggende betydning. Jfr. videre W. S. Dahl,
«Folkedommerne i straffesager» (1892), Hagerup, «Forelæsninger
over den norske straffeproces» (1 udg. 1892), og P.
Kjer-schows udgave af straffeprocesloven med hidhørende
retsafgjørelser m. v. (1897—1904).
Juryloven er en alm. betegnelse for den lov om
rettergangsmaaden i straffesager, hvorved lægmænds
deltagelse i straffesager gjennemførtes (af 1 juli 1887). Jfr.
Getz samt Jury.
^ urødem, seJursygdomme.
^ us (lat.), ret, lovkyndighed.
, us [zy] (fr.), aim. udtalt og skrevet sky, koncentreret
kjødsuppe, størknet kraftsuppe, sky til brug ved saucer.
Jussieu [zysiø’J. 1. Antoine Laurent de J. (1748
—1836), fr. botaniker, levede den meste tid af sit liv i
Paris, hvor han indehavde forskjellige stillinger, bl. a.
en tid som forvalter for byens hospitaler. Han udgav
flere betydelige videnskabelige arbeider, deriblandt «Genera
plantar um secundum ordines naturalis disposita» (1789).
J. var en fremragende systematiker og blandt de første,
som nærmere udformede et naturligt plantesystem. —
2. Bernard de J. (1699—1767), fr. botaniker, var først
en tid læge, men blev senere professor ved Jardin royal.
J. var en af de første, som bekjæmpede den tidligere
antagelse, at koraller var planter, og han forsøgte, tildels
paa basis af Linnés system, at grundlægge et andet
naturligere, som senere nærmere udformedes af
ovennævnte A. de J. I sit system tog J. særlig sigte paa
familiebegrebets definition og diagnose.
/ussuf, arab. form for navnet Josef.
^ USte [zyst], Théodore (1818—88), belg. historiker,
direktør for det kgl. oldtidsmuseum i Brüssel og lærer
ved krigsskolen. Udfoldede en overvældende produktivitet
ved historisk forfatterskab af meget ulige værd; nævnes
kan «Histoire de Belgique» (1840) og «Les fondateurs de
la monarchie belge» (27 bd., 1865—81).
der Haas im P. det er netop
knuden.
Pfefferfrass, -fresser (t) m,
pepnerfugl.
Pfefferminze, -münze (t) f,
peppermynte.
pfeffern (t) brænde som pepper;
pepre. gepfefferte Schläge pl,
ordentlig juling.
Pfeffernuss (t) f, peppernød.
Pfeffersack (t) m, peppersæk;
kræmmer.
PfefFervogel (t) m, pepperfugl,
tukan.
Pfeife ® f, pibe, fløite;
(to-baks)pibe. die P. einziehen
stikke pibe i sæk.
pfeifen ® pibe, fløite, plystre.
Pfeifendeckel ®m, pibelaag.
Pfeifenräumer @ m,
pibekradser.
Pfeifenstiel ® m, pibestilk.
Pfeil ® m, pil.
Pfeiler ® m, pille, støUe.
Pfeilerspiegel (t) m,
søile-speil.
pfeilgerade ® snorlige.
Pfeilkraut ® n, pileblad.
Pfennig (t) m, pfennig, øre.
auf (bei) Heller und P. til
sidste hvid.
Pfennigblatt (t) n, øreblad.
Pfennigfuchser (î) m,
gnier-(pind), knipen hund, lus.
PfennJgfuchserei ® f,
kni-peri. paaholdenhed.
Pferch ® m, kve, grind (for
kreaturer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
