Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kalmarkrigen ... - Ordbøgerne: P - pink(skib) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
927 Kalo .
pinner-pioche som ikke finde
Kalo . . første led af sammensætninger af græsk
oprindelse, betyder «skjøn, smuk» (maa ikke forveksles
med k a 1 o r . . . (lat.), varme).
Kalocsa, by i Ungarn, komitatet Pest, 5 km. øst for
Donau. 98 m. o. li.; 11380 indb. (1901). K. har
katedralkirke, erkebiskoppeligt palads med bibliotek paa 70 000
bind og et berømt herbarium, kloster, presteseminar,
gymnasium, observatorium og driver korn- og lindyrkning.
Kalomel, merkuroklorid (s. d.).
Kalong, se Flaggermus.
Kaloresce^ns, glødning af et legeme fremkaldt ved
indvirkning af mørke varmestraaler.
Kalorï, enhed for varmemængde, d. e. den mængde
varme, som gaar med til at opvarme 1 g. vand 1 ° G.,
eller da denne definition er noget usikker, den varme,
der opvarmer 1 g. vand fra 14.5° til 15.5° G. 1000 k.
kaldesen kilo-k. eller stor k. Jfr. Arbeide og Energi.
Kalorîfère, et varmeapparat (s. d.), som benyttes ved
luftcentralopvarmning, anordnet saaledes i en indmuring,
at luften maa passere udenom k. K. kan selv opvarmes
ved at forbrændingsgaser fra et ildsted føres gjennem
samme (ildsteds k.) eller ved damp (damp-k.).
Kalorîmetrî, læren om maaling af varmemængder.
Maalingen sker i et kalorimeter (varmemaaler).
Bland in gskalori meteret (vandkalorimeteret)
er et ved slette varmeledere mod varmetilførsel og
varmetab beskyttet metalkar med en afveiet mængde vand,
hvis temperatur aflæses paa et termometer. Tilføres
vandet varme (f. eks. ved friktion, straaling, kemiske
processer o. 1.), stiger dets temperatur. Naar
temperatur-forhøielsen multipliceres med vandmængden, findes den
tilførte varmemængde i kalorier (s. d.). Et andet meget
anvendt kalorimeter er Bunsens iskalorimeter. En
beholder, hvori varmen tilføres, omgives af en anden
beholder, som indeholder is og vand. Naar varme
tilføres, smelter en del is, og den deraf følgende
volum-forandring aflæses paa vandets høide i et rør. Af
volum-forandringen beregnes mængden af smeltet is, og deraf
igjen varmen, idet 1 g. is smeltes ved 80 kalorier.
Kalöriske maskiner el. kalorikmaskiner er
varmluft-kraftmaskiner, hvor ekspansionskraften hos
opvarmet luft benyttes til at bevæge et stempel, hvorved
en aksel kan sættes i rotation. K. bliver store i forhold
til sin arbeidsydelse og anvendes derfor lidet.
Kalott. 115 aarh. brugt om kvindehue. Fra midten
af 16 aarh. en netagtig hue, hvortil den paa snei baarne
baret fæstedes. Bares saavel af mænd som kvinder og
forsiredes ofte med guld- og perlebroderi. K. bruges nu
kun af geistlige.
Kalotypï, se Fotografi (bd. III, sp. 490).
Kalow, Abraham, se Golovius.
Kalsø, den vestligste af Norderøerne blandt Færøerne;
31 km.’’ med 239 indb. (1900); toppunkt 787 m. o. h.
Jordbrug og fiskeri omtrent lige vigtige erhverv.
Kaiteisen, Henrik (d. 1465), n. erkebiskop, f. i
Koblenz ved Bhinen lidt før 1400, dominikaner, tog
doktorgraden og gik i pavelig tjeneste. 28 feb. 1452 blev han
af Nicolaus V provideret til erkebiskop i Nidaros, men
kom derved i strid med den under paatryk af Kristian I
postulerede biskop Marcellus af Skålholt og drog, efter
et kortvarigt ophold i Norge, 1454 til Bom for at bede
Kalveknæ
928
ider K, maa søges under C.
paven om afsked, hvad denne dog ikke straks indvilgede.
Først i juni 1458 anerkjendtes eftermanden, Olav
Trond-sen, som erkebiskop. K. fik en pension og virkede senere
som korstogsprædikant mod tyrkerne. K., som var en
lærd mand, har efterladt sig litterære optegnelser af stort
værd for vor historie. [Litt.: A. Bugge, «Erkebiskop
H. K.s kopibog» (1899). Forordet.]
Kaitop (sjøudtr.), den øverste bare top af en mast,
mellem kuglen og det øverste af riggen (t. kahl, bar).
Kaluga, guv. i Rusland, grænser i nord og n.ø. til
Moskva, i øst til Tula, i syd til Orel og i vest til
Smolensk; 30 929 km.2 med 1 310 400 indb. (1907). Landet
danner en ensformet, skogrig og lidet frugtbar slette,
der vandes af den seilbare Oka og talrige smaa elve.
Aarstemperaturen er 5 Indbyggerne forfærdiger
por-cellæn, papir, læder og metalvarer, driver akerbrug,
kvægavl og biavl og har betydelige jern- og kulverker. K.
deles i 11 kredse. Hovedstaden K. ligger ved Oka; 49 513
indb. (1907). K. har 37 græsk-ortodokse, to
romerskkatolske kirker, tre klostre, to gymnasier, seminar,
realskole, teater og mange industrielle etablissementer især
for læder, talg, olje og vokslys.
Kalundborg, d. kjøbstad i Nordvest-Sjælland, ved
K.-fjords inderste vik, som af en halvø afspærres til en
naturlig havn. Overfartsted til Jj^lland; 4628 indb. I
K. byggede Esbern Snare (omkr. 1170) et slot, som blev
ødelagt under svenskekrigen 1658, og en kirke, som
endnu staar paa det høiste sted i K. og giver byen præg;
det er en af landets merkeligste; formen er et græsk
kors med fire lige lange arme, alle afsluttet med et
ottekantet taarn, over korsets midte et større, firesidet
taarn. — K.-fjord er farvandet mellem Refsnæs og
Asnæs. Fjorden er fuldstændig ren med dybder fra 11
til 17 m.
Kalv Arnessøn, se Arnmødlingeætten.
Kalv, kvægets unge. Som regel kaldes dyret k.,
saa-længe det faar melk; undertiden sættes grænsen ved
halvt- eller ét-aarsalderen.
Kalv. 1. Det poseformige midtparti, som ofte findes
i en kastenot (vad) o. 1., og hvori fiskene samler sig under
redskabets trækning. — 2. Den kile- eller kegleformige
indgang i et laksekar, en ruse e. 1. indretning.
Kalv (sjøudtr.), kjerne af taugverk i midten af enkelte
slags taug; ogsaa i staaltraadtaug er der k.
Kalvaahøgda, et af de høieste fjelde i den sydlige
Jotunheim (2182 m.). K., der ligger straks nord for
Bygdiü, falder mod nord steilt ned mod den græsrige
Leirungsdal. Paa nordsiden er en større snebræ.
Kalve (om en bræ), se Kalvis.
Kalvedans (n.), ostagtig ret af raamelk (sv. kalfdans),
er egentlig et helt andet ord end det danske kalvedans
geléagtig ret af kalvehjerne eller spædkalves kjød, men
derimod besiegtet med angelsachsisk calwerbriw^ ret af
ostet melk (smig. nedertysk keller, tykmelk).
Kalvefeber, melkefeber, en eiendommelig sygdom,
hyppigst hos koen, sjeldnere hos andre dyr; indtræder
kort efter kalvningen og ledsages som regel af udtalte
lammelser. Er helbredelig.
Kalvekastning, se Kastning.
Kalveknæ (genu valgum) er en deformitet af benet,
idet dette danner en udad aaben vinkel med toppunktet
pinner (e) knappenaalsfabrikant;
(løsthængende) ende (paa
hovedpynt).
pinnock (e) meise, tite.
pinnule (f) f, (astron.) diopter,
pinque (?) f, pink (fartøi).
pinse - ® Pfingsten pl - (g)
Whitsuntide - (f) la Pentecôte.
pinsedag: første p. — ®
Pfingstsonntag m — @ whits«nday
— (f) jour (m) de la Pentecôte,
anden p. — (f) Pfingstmontag m
— (g Whit Monday — (?) lundi (m)
de Pentecôte.
pinsel — (t) Pein, Qual, Marter
f - (e) torture, torment, pang
-(f) tourment m, torture f.
Pinsel (t) m, pensel; fæ, fjog.
Pinselei (t) f, smøreri; tosseri;
klynk(eri).
Pinseler (t) m, smører;
klynker.
pinselhaft (t) taabelig, enfoldig,
pinselilje — (t) echte Narzisse
f — (e) poetic (white) narcissus —
(f) narcisse m.
pinseln (t) pensle; male slet,
smøre; jamre, klynke, klage,
pinson ® m, bogfinke,
pint © halvflaske, ca. 1/2 liter.
pintade ® f, pintado (§ (zool.>
perlehøne.
pintail (e) spidsand.
Pinte ® f, liter; kro.
pinte ® f, pot; kneipe,
pinter (g pimpe, drikke,
pintle @ bolt; rorhake.
piny @ furuvokset.
piochage (^ m, hakking,
pioche ® f, hakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
