Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kanelblomster ... - Ordbøgerne: P - pjok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
949
Ord,
Kanelblomster—Kaninavl
om ikke findes under K, maa søges un
950
pjok—placer
bestanddel er kanelolje, der findes i en mængde af 0.8
—3.7 pet. Træ cassia- el. malabar k. er barken af
cinnamomum biirmanni; denne er mørkebrun til
brunrød og danner 50—80 cm. lange, hornagtige, spiralrullede
rør ofte overtrukket med graagrøn kork. Den er svagere
i smagen end cassia-k. og minder lidt om pepper.
Hvid k., se Gan ell a alba. Nellik-k. faaes af et
brasiliansk træ, dicypellium caryophyllatum.
Kanëlblomster (flores cassiœ), de efter afblomstringen
samlede blomster af cinnamomum cassiœ og formodentlig
ogsaa andre arter. Brages lidt som krydderi og til
fremstilling af æterisk olje, hvoraf drogen indeholder ca. 2 pet.
Kanëlsyre, CqH^ . CH = CH . COOH, forekommer
naturlig i peru- og tolubalsam samt i storaks og
benzoë-harpiks, dels fri, dels som ester. Teknisk fremstilles den
efter Perkin’s metode ved at ophede en blanding af
bittermandelolje, eddikesurt natrium og
eddikesyre-anhydrid. Den danner tynde tavler, der smelter ved
133°. Den er meget tungt opløselig i vand, lettere i
æter, alkohol og benzol. Der findes ogsaa en isomer,
lavere smeltende k., der har adskillig teoretisk interesse.
Kaneltrær (bot.), trær, hvis bark giver kanel. Der
er forskjellige slags k., som dog alle hører til siegten
cinnamomum, der stammer fra det indomalaiiske
om-raade. De har altidgrønne, blanke blade med tre meget
fremtrædende nerver, de uanselige, men i rigtblomstrede
toppe forenede blomster benyttes undertiden tørret som
krydderi, se K a n e 1 b 1 o m s t e r. De for
kanelproduktionen vigtigste arter er c. zeylonicum, som giver den
egte kanel eller ceylonkanel, og c. cassia, af hvilken faaes
alm. kanel, cassiakanel eller kinesisk kanel. (Jfr. Kanel.)
Kanem, fransk Central-Afrika, landskab og før
selvstændigt rige i det midtre Sudan n.ø. for Tsad-sjøen,
ca. 60 000 km.2 med ca. 100 000 indb. K. er i nord
stepper og sandsletter, i syd yppige, frugtbare dalfører.
Den fastboende, fra nord indvandrede befolkning, som
bestaar af tibbu, kanuri og især af de med negre
opblandede kanembu, beherskes af nomadestammen Ulad
Soliman. Besat af Frankrige jan. 1902.
Kanevas, aabent lærreds- eller gase-vævet stof, som
er appreteret stivt. K. benyttes som grundvævning for
broderi, særlig naar dette skal dække hele grund vævningen.
Kangarooøen [kœijgdrû] (Kænguruøen), ved sydkysten
af Australien, ligger foran St. Vincentbugten i
Syd-Australien, er 4350 km.^ stor og har omtr. 600 indb.
Er meget tør og overalt bevokset med tæt buskads.
Indb. holder sauer og kjør.
Kangean, holl. øgruppe i Asien, øst for Madura (ved
østkysten af Java), 691 km.^ med omkr. 12 000 indb.,
bestaar af hovedøen K. og flere mindre øer.
Kang-Hsi, kin. keiser, se Kina, historie.
Kangra, distrikt af prov. Punjab, Indien, øst for
Lahore, 23 500 km.^ med 768 000 indb. (1901). Landet
er opfyldt af Himalajas kjeder, da det strækker sig helt
over til Tibet. Jordbrug kan bare drives i den laveste
del. Hovedstad er Darmsala, medens byen K. har et
fort med britisk besætning.
Kang-Yu-Wei (ca. 1845—), kinesisk reformator, fik
efter krigen med Japan stor indflydelse paa keiser Kvang-su
som fører for et radikalt reformparti, der med ét vilde
modernisere hele Kina, men da han vilde fængsle Tse-hsi
(s. d.), lod hun lederne halshugge sep. 1898; K. undslap
til britisk Bag-Indien, hvor han siden har opholdt sig.
Kanin, halvø i Rusland, guv. Archangel, skiller
Tsche-skajabugten fra det Hvide hav. 10 500 km.^ ender i n.v.
i Kap Kanin, er fornemmelig en tundra og beboes af
1500 nomadiserende samojeder.
Kaninavl. Kaninen spiller som husdyr en ikke
ubetydelig nationaløkonomisk rolle, saavel i de fleste
europæiske lande som i den senere tid ogsaa i Amerika.
Særlig har Frankrige et enormt udbytte af sin k. ; man
anslaar det med et rundt tal til ca. 300 mill. frc. pr. aar.
Blandt de mindre lande rager Belgien høiest i denne
henseende. Dets eksportværdi af kaniner til England er
nogenlunde jevnhøi med Norges eksportværdi af
fiskerierne. I vort land begynder man ogsaa nu at faa øinene
aabne for k.s store betydning. Den indtager allerede en
respektabel plads blandt vore binæringer. Kaninen er
nemlig en første rangs kjødproducent, ligesom dens skind
kan tilberedes til udmerket pelsverk og til skoskind.
Priserne paa kaninskind er i stadig opadgaaende, paa
grund af at det finere pelsverk bliver vanskeligere og
vanskeligere at skaffe. Dygtige kaninopdrættere regner,
at de har et nettoudbytte af fra 16—20 kr. pr. kaninhun.
At udbyttet kan blive saa stort, kommer deraf, at der
kan skaffes saadan mængde med gratisfoder til dette
nyttige husdyr. Det vil let forstaaes, hvor fordelagtig et
kaninopdræt er for smaakaarsfolk. Kjød er vort bedste
og mest uundværlige næringsmiddel, men er samtidig
vort d} reste. Sjelden eller aldrig kommer det paa de
ubemidledes bord. Kaninkjødet, som i næringsværdi og
i velsmag staar paa høide med det bedste oksekjød, kan
produceres overordentlig billig og kan haves for haanden
hele aaret igjennem. Det er børnene, som skal skaffe
føde til kaninerne. Af disse grunde er det, at denne
sag regnes for en folkesag af rang. Principet for rationel
k. er cellesystemet. Hvert avlsdyr holdes for sig i dertil
indrettede bur. De gaar ikke løse. Paa denne maade
har man fuld kontrol med avlen, og dyrene forhindres
fra at gjøre skade. En kaninhun kan faa unger (fra 3—15)
hver maaned. Den bør dog ikke have mere end 5—6
kuld. — Af kaninracer findes en mængde. De mest
kjendte findes paa medfølgende planche. Den største
af alle er den belgiske kjæmpe, som i sit hjemland
Belgien har opnaaet en vegt af 10 kg. Den franske
væder med sine opsigtsvækkende, nedhængende ører
giver ikke den belgiske stort efter i vegt og størrelse.
Den store franske sølvkanin en fortrinlig nytterace,
som leverer meget og godt kjød samt et værdifuldt skind.
Utvilsomt vor bedste pelsverkskanin. Den blaa
bæverkanin er ogsaa et fint pelsdyr, den belgiske harekanin
med et vakkert rævrødt skind; alle disse regnes som
første klasses nyttedyr. Blandt disse maa ogsaa medtages
angorakaninen, som særlig i Frankrige og Spanien
spiller en stor industriel rolle formedelst sine fine, lange
silkelignende haar. Prisen for disse noteres paa børsen
i Paris og varierer fra frc. 26—36 pr. kg. Tre
angorakaniner producerer 1 kg. haar pr. aar. Alle de øvrige
racer: r u s s e r e, j a pa n e r e, hollændere, black and
tan, liden sølvkanin o. s.v. er væsentlig sportsracer
og kommer ikke til at spille nogen rolle i Norge. Ved
jordbrugstællingen 1907 fandtes der 41359 kaniner i
pjok - ® Bürschchen n - @
toddler, urchin - (|) bambin,
marmot m.
pjuske — ® (zer)zausen,
verwirren — @ rumple, tousle; (p.t)
dishevelled (hair) - (f) chiffonner;
(haar) décheveler; défriser.
pjækkert — ® kurze
Seemanns-iacke f-(e) pea-jacket — (f)
saute-en-barque m.
placability @ forsonlighed,
placable (e) forsonlig,
placage ® m, finering;
indlægning, indlagt arbeide.
placard @ & (f) m, opslag,
plakat; @ ogs. opslaa; kundgjøre,
bekjendtgjøre = placarder (f);
(fj ogs. vægskab; smædeskrift,
épreuve (f) en p. (?)
spaltekorrektur.
placardeur ® m, plakatmand.
place (g & ® f, plads; sted,
rum; stilling; (§ ogs. (herskabelig)
bolig, take p. finde sted, ske,
hænde, in the first (second)
p. for det første (andet).
place®, placer (f), placieren
(t) anbringe, placere ; ® ogs. skaffe
plads. se p. bien (?) finde god
afsætning.
place-brick(ê) blødbrændt sten,
vragsten.
place-hunter (e) embedsjæger,
levebrødspolitiker.
placeman (e) embedsmand,
piacement ® m, anbringelse;
placering; ansættelse; bortfæsting.
bureau (m) de p. fæstekontor.
placer (e) & ® m, guldleie,
grube (ogs. fig.); © ogs. guldvaskeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
