Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapel ... - Ordbøgerne: P - plane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
961
Kapell—Kapellarelektrometer
962
Ord, som ikke findes un
ganske uden instrumental ledsagelse (f. eks. det
Sixtin-ske k.). Deraf udtrykket a cappella. Senere betegner
k. ogsaa de af fyrster og stormænd underholdte private
orkestre og tilsidst ethvert orkester. Dets leder kaldes
kapelmester.
Kapell, ildfast kar, der benyttes ved bestemmelse af
sølv i sølvholdigt bly (se Afdrivning).
Kape^lkrans kaldes en række kapeller anbragt
omkring en større gotisk kirkes kor i forbindelse med
koromgangen.
Kapellan, geistlig embedsmand uden selvstændigt
sogne-prestembede. Residerende k. og kalds-k. (pro loco)
er i Norge knyttet til bestemt embede; personel-k.
kan betegnes som personlig medhjælper for
vedkommende sogneprest; stift s-k. har nærmest at bestyre
embeder under ledighed og at være til hjælp, hvor
saadan særlig trænges (lov af 11 april 1857). Om k.s
lønningsforhold jfr. lov af 14 juli 1897 nr. 1 kap. 3 og 4.
Kaper, bevæbnet fartøi, som var udrustet af privatfolk,
og som af en krigsførende magt havde faaet bemyndigelse
ved et udstedt k.-brev (lettre de marque, commission
of war) til at deltage i sjøkrigen og gjøre fiendtligt gods
til bytte. K. erholdt værdien af de tagne priser som
belønning og erstatning for omkostningerne ved k.s
udrustning. Forat en prise kunde blive k.s lovlige
eiendom, maatte den tildømmes dem af en prisedomstol.
Under sjøkrigene i det 17 og 18 aarh. var kaperierne
et kraftigt middel til at ødelægge tiendens handel. De
engelske k. opbragte ogsaa neutrale skibe, naar de førte
fiendtligt gods. K. optraadte ofte med stor vilkaarlighed
og hensynsløshed overfor neutrale skibe. Det nyttede
lidet, at der af k. krævedes en betydelig kaution for
den skade, som de uden grund tilføiede et neutralt fartøi.
Efterhvert som handelen og det fredelige samkvem mellem
landene tiltog, maatte kaperierne føles mere og mere
utaa-lelige. 1 det 19 aarh. blev der gjort store anstrengelser
for at faa disse afskaffet. I Pariserkonventionen af 1856,
som er tiltraadt af omtrent alle europæiske magter,
udtales, at kaperi er og skal være forbudt. — K.-tiden
kaldes i Norge tiden fra 1807 og de nærmeste aar udover.
Da krigen med England udbrød i 1807, blev der særlig
i det sydlige Norge udrustet et stort antal k.
K.-reglementet af 14 sep. 1807 bemyndigede enhver, som var
forsynet med lovligt k.-brev, til at tage og opbringe til
prisedømmelse alle engelske fartøier. Da Danmark og
Norge i 1808 kom i krig med Sverige, blev k. ogsaa
bemyndiget til at opbringe svenske skibe. Neutrale skibe,
som ikke førte kontrabande til fienden, skulde derimod
ikke opbringes, selv om lasten forøvrigt var fiendtlig
eiendom (frit skib, frit gods). Aabne lodsbaade og andre mindre
fartøier blev omdannet til k.-baade, som blev bevæbnet
med smaa kanoner og gamle bøsser. Mange rigt ladede
engelske koffardiskibe blev opbragt som bytte. For
kystbefolkningen i Kristiansands stift blev k.-farten meget
indbringende. Flere k. gjorde sine redere til rige mænd,
og besætningen fik rigelig del af byttet. Paa den anden
side blev den norske fragtfart fuldstændig ødelagt under
krigen, og de engelske krydsere og svenske k. afskar
korntilførselen til landet. [Litt.: Aall, «Erindringer»; Flood,
«I krigsaarene», samme forf.s «For otti aar siden» og
«Under krigen 1807—14»; Larsen, «Fra krigens tid».]
Gren af kapersbusken.
r K, maa søges under C. plane-plank
Kapernaum (d. e. Kefar Nahum, Nahums eller trøstens
by), i det nye testamente by i Galilæa ved nordvestsiden
af Gennesaret sjø. Her havde Jesus standkvarter (Mark.
3, 20; Matt. 9) og flere
apostler deres hjem (Mark.
1, 29; 1, 19; Matt. 9, 9).
K. laa sandsynligvis, hvor
nu Tell hum ligger. Her
er ruiner fra oldtiden.
Kapersfamilien
(cap-paridaceæ), en med de
korsblomstrede meget
nærbeslegtet familie, hvis
ca. 400 arter, mest trær
og buske, næsten
udelukkende tilhører tropiske
eller varme egne. De har
meget liden anvendelse,
størst betydning har k
a-persbusken (capparis
spiiwsa), som findes i
Middelhavsegnene, især i
Syd- Frankr i ge. Kapers
er blomsterknopperne;
disse nedlægges efter at
være tørrede i eddike og
salt og bruges som et slags krydderi, især til saucer,
Kapetingerne, se Hugo Gapet.
Kap Farvel, se Farvel.
Kap Froward [kæp frowdd], det sydamerikanske
fastlands sydligste punkt, ligger paa den til Chile hørende
halvø Brunswick under 53° 54’ s. br. og skilles fra øerne
Clarence og Dawson ved den del af Magellan-strædet,
som kaldes Froward Reach.
Kap Guardafui, se Guardafui.
Kap Haïti (Le Gap Haïti el. Haïtien), Vestindien, en
af negerrepubliken Haiti’s vigtigste byer med 29 000 indb.
(1909). Ligger paa øens nordkyst og er hovedbyen i
republikens nordlige del, et midtpunkt for de
revolutionære bevægelser. Hjemsøgtes 1842 af et jordskjælv, som
lagde byen i ruiner. Har stor udførsel af kaffe og kakao
og den største udførsel af blaatræ (hæmatoxylon
campe-chiaimm), republiken H.s næstvigtigste eksportartikel.
Kap Hatteras, se H att er as.
Kap Hoorn, Sydamerikas sydligste forbjerg, ligger
under 55° 58’ 4" s. br. paa den lille steile klippeø
Hoorn, 565 m. o. h. Det maa antages, at K. H. først
blev seet af Drake, som i okt. 1578 af storm blev drevet
sydover til ca. 56° s. br.; men først hollænderne Le
Maire og van Schouten, som med sine skibe «Eendracht»
og «Hoorn» omseilede forbjerget i jan. 1616, gav det navnet
K. H. efter sit ene skib, som igjen var opkaldt efter
van Schoutens fødeby Hoorn i Nord-Holland.
Kapidsji (Kapudsji) (tyrk., «dørvogter») var tidligere
benævnelse paa en betjent ved det tyrk. hof. K.-b a s h i,
«overportner», er en hoftitel.
Kapillär (lat.), haarfin.
Kapillarelektrometer, konstrueret af Lippmann,
be-staar af et vertikalt kapillarrør, som indeholder kviksølv
og nedentil aabner sig i svovlsyre; denne findes i et kar,
som paa bunden ogsaa har lidt kviksølv. Hvis kviksølvet
plane (Î) m, (bot.) løn ; f,
baand-kniv, -jern.
Plänemacher ® m,
projektmager.
planen ® lægge planer,
planlægge.
planer @ klopholt (sætters);
høvlemaskine.
planer (F) glatte, udjevne; høvle;
udhamre ; svæve (være hævet) over;
overskue.
planere — (t) pianieren, ebnen
— (^ level; planish; (papir) size
— ® aplanir, unir; (papir) coller,
planet — ® Planet m - (e)
planet — (f) planète f.
planétaire (?), planetary @
planetarisk, planet-; ® ogs. m,
planetarium = planetarium (e).
plane-tree (§ platan, løn.
planeur (g) m, arbeider som
hamrer ud, retter buler i metal.
plangeometri — ®
Planimetrie f - (e) plane geometry,
planimetry — (f) planimétrie f.
planiglob — ® Planiglob m —
@ planisphere — ® mappemonde f.
planimetrical @
flademaa-lings-.
planing @ hovling. p. table
høvelbænk. p. works pl, høvleri.
planish (e) planere (efter),
efter-hamre.
planisphere (e), planisphère
(f) m, verdenskart, planiglob. p.
céleste (g himmelkart.
plank @ planke; programsag;
redningsplanke; plankelægge, klæde
(med planker); (slang) gjemme;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
