Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kapitalkonto ... - Ordbøgerne: P - planner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
967
om ikke findes under K, ma
plantelære—plapre
Karroo s plateau, som skilles fra den indre høislette ved
randbjerge, Roggeveld, Nieuwveld, Sneeuwberg (med
Compass Berg, 2600 m., K.s høieste fjeld) o. fl., som i øst gaar
sammen med Drakensbergen, høislettens steile østrand.
Forbindelsen mellem de forskjellige trin gaar gjennem
trange, steile erosionskløfter («kloofs). Karakteristisk for
K.s orografiske forhold er lagenes horisontale beliggenhed,
deraf de mange plateaulandskaber og enkeltstaaeade
tafel-bjerge, blandt hvilke det berømte Tafelbjerg ved
Kap-staden (1082 m.). Klimaet er subtropisk, ved kysten
som Middelhavslandenes med vinterregn i vest og rigelig
sommerregn i øst (750 mm.), paa den indre høislette
udpræget kontinentalt med store aarlige og daglige
temperaturamplituder og ringe nedbør (100—200 mm.), et
særdeles sundt klima, særlig for brystsvage. Kun
kystelvene og Oranjeelven har aargangsvand. Paa grund af
den store forskjel i nedbør er plantelivet meget
forskjel-ligt: i den regnrige kystzone i øst savanner og skog af
næsten tropisk yppighed, paa terrassernes plateauer og
den indre høislette en fattigslig steppeflora af græs og
krat (særlig acacia horrido), paa sydkysten eviggrønne
trær og busker i en rigdom af tildels endemiske arter.
I K.s fauna er gnaverne sterkt repræsenteret, hjorder af
antiloper træffes endnu, men storvildtet (løver, elefanter,
flodheste, bøfler), som før forekom i mængde, er nu næsten
forsvundet. K.s befolkning har forandret sig sterkt
siden den første kolonisation. Buskmændene er saaledes
fuldstændig forsvundet, og det er tvilsomt, om der længer
findes rene hottentotter i K. Af bantufolk bor fingo i
s.ø. og i byerne, amakosa i Kaffraria, betschuaner i nord.
Den hvide befolkning udgjør nu ca. 30 pet. (i brit.
Syd-Afrika i det hele ca. 20 pet.) og besfaar for den
overveiende del af boere, som væsentlig bor i landdistrikterne,
hvor deres sprog er omgangssprog, medens englænderne
mere lever i byerne, som i det hele har et engelsk præg.
Hertil kommer endel malaier og jøder. Et vigtigt
befolkningselement er bastaards, blandinger af de foreg.;
disse «Gape Boys», som de ofte kaldes, udgjør ca. 10 pet.
af befolkningen og gjør stor nytte i de hvides tjeneste
og som soldater. Af den kristne befolkning (henimod
50 pet.) er de allerfleste protestanter, desuden er der
en del jøder og muhammedanere, resten er hedninger.
Selv af den hvide befolkning er der ca. 40 pet., som ikke
kan læse og skrive. Af de faa større byer havde (1910)
Kapstaden 91 980 indb., Kimberley 34 330, Port Elizabeth
33 000, East London 26 000 indb.’^ Som følge af den store
forskjel i natur og klima er K.s næringsliv meget
for-skjelligt. I den sydlige foldezone og det østlige terrasseland
spiller akerbrug(korn, vin, frugt) en hovedrolle, medens det
paa Karroostepperne og Oranjehøisletten kun er muligt
ved kunstig vanding. Kvægavl bliver derfor vigtigste
næringsvei: paa stepperne mest smaafæ (bl. a. ogsaa
merinofaar og angoragjeter), i Betschuanaland mest
storfæ. I det eg. Kapland er ogsaa strudseavl meget
udbredt. Af mineraler producerer K. diamanter (ved
Kimberley), kobber (ved Ookiep), kul (ved Stormberg).
Industrien er lidet udviklet, handel og skibsfart derimod
betydelig (1909 indførsel ca. 300 mill, kr., udførsel ca.
850 mill. kr.). K.s finanser 1907—8: indtægter ca. 126
mill, kr., udgifter ca. 143 mill, kr., statsgjæld ca. 970
mill. kr. K.s kommunikationer 1909: jernbaner ca. 6000
Kapkolonien
968
km., telegraflinjer ca. 19 000 km., telefonlinjer ca. 12 000
km. K., som deles i 70 divisioner med kommunalt
selvstyre, havde før en selvstændig forfatning (guvernør med
ministerium, parlament delt i over- og underhus); men
nu er K. en af den 1909 oprettede sydafrikanske unions
fire urprovinser med en af en «administrator» ledet
provincialregjering i Kapstaden. — Historie.
Syd-Afrikas sydspids blev omseilet 1291 af de to genuesere
Vivaldi, 1487 af Bartholomen Dias og 1497 af Vasco da
Gama. I 1602 grundlagde det nederlandske ostindiske
kompani den første eg. koloni i Kaplandet, hvilket førte
til, at en mængde hollændere i det 17 aarh. nedsatte sig
i dette. Disse og deres efterkommere kaldte sig boers
(burer). Under kampe med hottentotterne, som efterhvert
udryddedes, udvidede de fra 1659 af sin kolonisation
nordover. 1795—1803 var K. i engelskmændenes
besiddelse, 1806 erobrede disse paany landet, som ved
Pariserfreden 1814 blev dem endelig tilkjendt mod at betale
Nederlandene 108 mill. kr. Forholdet til de talrige
hollandske kolonister var ikke altid det bedste. 1836
udvandrede omkr. 5000 af disse og grundlagde 1839
republiken Port Natal, som de imidlertid atter rømmede
1842, hvorefter ogsaa dette land blev lagt under den
britiske krone. 1852 oprettede burerskarer fra K. en
ny republik paa den anden side af elven Vaal (se
Transvaal); dette land forsøgte engelskmændene 1877
forgjæves at underlægge sig. Imidlertid var K. 1869
blevet øget med Basutoland, 1871 med diamantlandet
om Kimberley, 1874 med Øst-Griqualand og 1877 med
Vest-Griqualand. 1879 førte en i begyndelsen uheldig
(22 jan. nedslagtning af 1400 briter ved Isandula) krig
med suluerne til, at deres høvding Getewayo blev taget
tilfange (28 aug.) og deres land underlagt britisk styre.
1880 blev ogsaa Kaffraria og 1885 Betschuanaland erobret.
Men den britiske landhunger var endnu ikke
tilfredsstillet. Grundlæggeren af Chartered company, Cecil
Rhodes (s. d.), førte imperialismens politik videre og
skjød K.s grænser nordover til Tanganika-sjøen og
besatte 1891 Mashonaland, 1893 Matabelelandet, der
tilsammen kom til at udgjøre Rhodesia. En fortsættelse
af denne erobringspolitik indlededes med L. S. Jamesons
(s. d.) overfald paa Transvaal. Angrebet blev stanset,
desavoueret af engelskmændene selv, men i sine følger
førte det 1899 til den sydafrikanske krig 1899—1902,
der kostede engelskmændene 60 000 mand og henimod
4000 mill, kr., men endte med, at Transvaal og
Oranje-staten underkastede sig britisk herredømme. Med dettes
frisindede selvstyreprincip har burerne efterhaanden
forsonet sjg, og de vedtog frivillig i et møde i Bloemfontein
mai 1909 en for britisk Syd-Afrika planlagt ny forfatning.
Da K. i henhold til lov herom af 4 juni 1909 sammen
med Rhodesia, Natal, Oranjeflod-kolonien og Transvaal
oprettede den sydafrikanske union (Syd-Afrikas forenede
stater), blev K.s parlament (i virksomhed siden 1854)
afløst af et første gang i 1910 valgt forbundsparlament
sammesteds, medens Pretoria blev sædet for forbundets
i 1910 udnævnte generalguvernør, Lord H. J. Gladstone,
og dets regjering med bureren L. Botha (s. d.) som
førsteminister. [Litt.: A. Wilmot & J. G. Chase, «History of
the colony of the Cape of Good Hope» (Capetown 1869);
samme forf.s «History of our own times in South Africa»
vegetables pi, vegetable food (diet)
— (f) aliments (m pi) végétaux,
plantelære se botanik,
planter planteur (g m,
planter, plantageeier.
planter ® plante ; opslaa (telt);
slaa, stikke, støde. p. là lade i
stikken; svige, svigte.
plantership @ plantagedrift.
planticle @ ung plante ;
plante-spire.
plantigrade (i) «& (g m,
saale-gjænger.
planting @ (træ)plantning.
plantoir ® m, plantepinde,
-stok.
plantning — (t) Pflanzen n;
Pflanzung f - (e) planting;
plantation — (I) plantation f.
planton 0 m, ordonnans.
plan(t)schen (t) plaske.
Plan(t)scherei ® f, søl.
plantule @ & (f) f, spirende
plante.
plantureux (f) rigelig,
over-daadig, yppig; frodig,
planure ® f, spaan.
planvoll (t) vel overveiet
(gjen-nemtænkt).
Planwagen (t) m, fragtvogn,
plapperhaft (t) pratsom ;
skravlevoren.
Plapperhans (t) m, -maul n,
skravlefant.
Plapperliese (t) f, skravlebøtte,
plapre - (t) plappern; (ud med)
ausplappern,-plaudern - (gbabble,
patter; (ud med) blab out — (f)
bavarder, jaser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
