Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Karitind ... - Ordbøgerne: P - pleie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
985
Karîtind—Karl Martel
986
Ord, som ikke findes un(
Matotschkin Schar, Kariske stræde og Yugor Schar; mod
n.ø. er det aabent. Det har sit navn efter elven Kara,
der kommer fra Ural og falder ud i denne bugt. Kysterne
er træløse, men faunanen lokker aarlig talrige jægere hid.
Dybden er 30 til 90 m., kun langs Novaja Semljas
østkyst er der en 500 m. dyb rende. Isen gaar meget sent
bort om sommeren, og de vestlige indløb bliver ofte stængt
af is hele aaret. Nordmanden Johannesen var den første,
der opholdt sig her (1869). 1875 reiste Nordenskiöld
gjennem K. paa sin reise til Jenissei og mente, at det
kunde benyttes som vei til Sibirien. Isforholdene er dog
ikke gunstige. (Se ogsaa Nansen, «Fram over Polhavet».)
Karitind, et af de høieste fjelde (1970 m.) i Romsdals
amt paa grænsen mod Kristians amt, straks øst for Tafjord,
Norddalen herred.
Karkryptogämer (bot.), d. s. s. karsporeplanter (s. d.).
Karl Johan, Karl, konger af Norge, se Karl, konger
af Sverige.
Karl Fredrik (1728—1811), storhertug af Baden, blev
1738 markgreve i Baden-Durlach (myndig 1746) og
erhvervede 1771 tillige Baden-Baden. Rigt begavet, en af
de mest fremragende af oplysningstidens fyrster;
gjen-nemførte talrige humane reformer og var ivrig fysiokrat
(stod i brevveksling med den ældre Mirabeau). 1796
mistede han venstre Rhinbred, men fik 1803 og 1805
betydelige landvindinger og blev 1806 storhertug. Han
efterlod Baden i dets nuværende størrelse.
Karl Theodor (1839—1909), hertug af Bayern, begyndte
i trediveaarsalderen naturvidenskabelige (fysiologiske)
studier. Fik 1880 tilladelse til offentlig lægevirksomhed.
Oprettede øienkliniker ved Tegernsee og i München, hvor
ubemidlede blev behandlet og pleiet gratis. Forskjellige
fysiologiske arbeider, samt patologisk-anatomiske og
kliniske bidrag til læren om øiets sygdomme. Hans
datter Elisabeth er (1910) belgiernes dronning.
Karl FredrikAugustWilhelm (1804—73), hertug
af Braunschweig 1815—30, stod 1815—23 under
formynderskab af den senere Georg IV af England-Hannover,
viste som konge lidet tiltalende egenskaber og ophidsede
folket ved sit vilkaarlige styre. 1830 udbrød opstand,
og K. blev afsat; levede siden i udlandet; sin kostbare
samling diamanter testamenterede han byen Genf, der
til gjengjæld maatte love at reise en statue af ham
(derfor «Diamanthertugen»).
Karl den dristige (1433—77)^ hertug af Burgund
1467—77, søn af Filip den gode (s. d.), var samtidens
rigeste fyrste, og hans stræben gik ud paa at gjenoprette
det gamle kongerige Burgund (s. d.). I kampen med sin
lensherre Ludvig XI af Frankrige var han først heldig,
tvang ham saaledes 1468 til at opgive Flandern og
Picardie. Men i den følgende tid gik det op og ned. K.
og Ludvig overbød hinanden i troløshed og grumhed,
men Ludvig var den klogeste. K. forbandt sig med
Edvard IV af England, Ludvig med schweizerne og
lothringerne, der truedes af K. 1475 kjøbte Ludvig fred
med Edvard IV, og kort efter sluttede K. fred med Ludvig,
der lod lothringerne og schweizerne i stikken. K. faldt
saa ind i Lothringen og erobrede det, men da han 1476
drog mod schweizerne, led han ydmygende nederlag ved
Grandson og Murten. Blev herover tungsindig og
nedbrudt, saa hertug René af Lothringen kunde vinde sit land
• K, maa søges under C. pleie-plenary
tilbage. Da han saa paany drog mod lothringerne, faldt
han 1477 ved Nancy. Hans prægtige gravmæle i Brügge
er udført 1558. Hans eneste datter Maria af Burgund
blev gift med Maximilian af Habsburg. [Litt.: Barante,
«Histoire des ducs de Bourgogne».]
Karl, konger i England. 1. K. I (1600—49), konge 1625
— 49, søn af Jakob I og Anna af Danmark-Norge, fik en
god opdragelse, var samvittighedsfuld og sparsommelig,
men uden politisk begavelse, var smaalig, énvis og
herskesyg. Dette sidste bragte ham i evindelige kampe
med parlamentet, som energisk krævede indflydelse paa
styrelsen, særlig den finansielle. Hertil kom religiøse
konflikter paa grund af K.s giftermaal med Henriette
Marie at Frankrige (s. d.). Efter mordet paa hans
yndling Buckingham (s. d.) og efter at have opløst flere
parlamenter besluttede K. sig til at regjere uden
parlament. Dette gjennemførte han i 11 aar (1629—40) dels
ved at holde sig udenfor trediveaarskrigens kampe, dels
ved ulovlig fremtvungne indtægter. En strid med
skotterne tvang ham til atter at sammenkalde parlamentet
1640. Dette anklagede straks hans raadgivere Laud og
Strafford (s. d.), fik dem fængslet og nødte K. til at
ophæve sine ulovlige domstole og ikke opkræve skatter
uden parlamentets bevilgning. Efter et mislykket forsøg
paa at spille skotterne ud mod parlamentet prøvede K.
med vold at tvinge dette, men følgen heraf blev
borgerkrigen (1642); i denne bukkede K. under for Cromwell
(s. d.), blev fanget, anklaget for høiforræderi for en ulovlig
domstol nedsat af underhuset og henrettet 30 jan. 1649.
— 2. K. II (1630—85), konge 1660—85, søn af foreg.;
blev udraabt til konge efter faderens henrettelse og
støttedes af skotterne, men blev afgjørende slaaet af
Cromwell ved Worcester (3 sep. 1651), og først efter dennes
død vendte han tilbage og gjenvandt sine fædres krone
mai 1660. K. var gift med Katharina af Portugal (s. d.);
han var begavet, men samvittighedsløs og udsvævende, og
hans elskerinder greb ofte uheldig ind i politiken. I hjertet
katolik søgte K. ved indulgensakten 1672 at skaffe
kato-likerne lettelser, men parlamentet satte sig haardnakket
derimod, og han blev efterhaanden fuldstændig afhængig
af Ludvig XIV’s subsidier. K. styrede nu en tid uden
parlament og fik støtte hos torypartiet, der havde dannet
sig som modvegt mod de yderliggaaende whigger, hvis
magt næsten var brudt. Da reaktionen og kongens
personlige magt var paa sit høieste, døde K. pludselig, men
spiren til revolutionen mod Stuarterne 1688 var lagt.
[Litt.: Gardiner, «The first two Stuarts» (1876).]
Karl Edvard Stuart (1720—88), eng. tronprætendent,
søn af Jakob (III); gjorde med fransk hjælp et mislykket
forsøg paa at vinde England 1742; ved et nyt forsøg i
spidsen for skotske tropper 1745 blev han ved Culloden
16 april 1746 fuldstændig slaaet af hertugen af
Cumberland (s. d.). K. undslap til Frankrige, opholdt sig siden
1748 mest i Rom, fordrukken og aandelig nedbøiet over
sine skuffelser.
Karl Marte’l (ca. 690—741), frankisk stormand, der
efter sin fader Pippin den ældres død 714 tilkjæmpede
sig stillingen som majordomus (s. d.) i Merovingerriget.
Lagde ved sine seire over friserne, bayrerne og
alaman-nerne og især over araberne (732) grunden til
Karolin-gernes magt og ry og til det karolingiske konge- og keiser-
(D soins pl; entretien; traitement
m; (af blomster) culture f; (af dyr)
pansement, régime m.
pleie (en syg) - ® pflegen; (sin
magelighed) sich’s bequem machen
— (g) tend, nurse, take care of;
(p. omgang med) have intercoui’se
(associate) with; (sin magelighed)
take one’s ease — (f) donner des
soins à, soigner; entretenir; (blom-
ster o. 1.) cultiver; (dyr) panser;
(sin magelighed) prendre ses aises.
pleie (have for vane) — ®
pflegen, gewohnt sein — (ê) be
used (accustomed) to, be wont, use,
be in the habit of — (f) avoir
l’habitude (coutume) de; (p. at)
fare qc ordinairement,
habituellement; aimer (se plaire) à.
pleie- (i sammensætn.) — ®
Pflege–(ê) foster-, adoptive ~ ®
adoptif, nourricier, de lait.
plei! - ® (Dresch)Flegel m
-@ flail — (F) fléau m.
plein (f) fuld; hel; fyldig; mæt;
drægtig; m, fuldstændighed;
centrum, blink. de p. saut i ett
hop, sæt. en p. air i frisk luft.
en p.e déroute i vild flugt, en
p.e mer i rum sjø. en (à) p.
aldeles, helt.
plein-cintre (D m : (arc (m)
en) p. rundbue.
Pleite ® f, fallit.
Plempe (t)f,kaarde; daarligdrik.
plempeln ® plaske; svire =
plempern.
plenary plénière (î) (adj
i fem.) fuld(stændig).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
