Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kattefod ... - Ordbøgerne: P - polyeder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1045 Kattefod—Katteslegten
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1046
polyeder—polyphonie
Kattefod (antennaria dioica), ogsaa kaldt kat lab,
harefod, harelab, en ganske lav, hvidfiltet plante med
hiele blade og sterile bladrosetter ved grunden af stængelen,
i hvis spids de smaa, hvide eller rosenrøde kurve sidder
tæt sammentrængt. K. er almindelig især paa tørre
bakker overalt i vort land. K. anvendes i skolefloraer
ogsaa som fælles navn for de to slegter antennaria og
gnaphalium. Til den første
hører foruden den beskrevne
ogsaa fjeldplanten a. alpina,
«fjeld-k.», som har brune
blomsterkurve, og den kun i
det nordligste af vort land
Kattefod
(antennaria dioica).
Skogkattefod
(gnaphalium siluaticum).
forekommende, a. carpatica. Siegten gnaphalium, som
ligeledes bestaar af mindre, uldhaarede urter og
tætsiddende smaa kurve, har fire norske arter, hvoraf skog-k.
(g. silvaticum) er almindelig paa lavlandet og den lille
g. supinum paa fjeldene.
Kattefoss, vandfald (3.5 m.) i Ottra, Hægeland herred,
Lister og Mandals amt. K. opgives for tiden (1910) at
repræsentere 1050 eff. hk., der ved udbygning vil kunne
bringes op i 2800.
Kattegat begrænses mod nord af linjen fra Skagen til
Marstrand, mod syd af linjen fra Kullen langs Sjællands
og Fyns nordkyst til Veile fjord. Dele af K. er Aalbæk
bugt mellem Skagen og Hirsholmerne, Læsø rende mellem
Læsø og Jylland, Aalborg bugt mellem Læsø og
Stavns-hoved, Samsø helt mellem Samsø og Sjælland og Aarhus
bugt; endelig kaldes farvandet øst og vest for de i K.s
midte liggende øer og grunde henholdsvis Øster- og
Vester-renden. — Af øer i K. kan nævnes: Læsø og
Anholt, begge omgivet af langt udskydende rev og flak.
Grunde, rev og flak ligger ogsaa flere andre steder i K.
En sterkt vekslende saltholdighed og strøm er en følge
af sammentræffet mellem Nordsjøens salte og Østersjøens
næsten ferske vand. Ogsaa dybdeforholdene er variable.
Dybet fra Skagerak følger K.s østside, medens den øvrige
del af K. kun har mindre dybder, et flak under 19 m.
Kattegatpokalen er opsat i 1903 for seilads mellem
Kgl. dansk yachtklub, Göteborgs kungliga segelselskap
og Kgl. norsk seilforening, Kra. Hver klub kan bare
repræsenteres ved ét fartøi indmeldt i klubbens register.
Fartøierne skal være konstrueret, bygget og i enhver
henseende udrustet i det land, hvis klub de repræsen-
terer; de skal være under 9 seilmeter efter
Kjøbenhavn-konferencens cruiserregel ; respitberegning anvendes ikke.
Fartøierne skal have et mindst 2 m. langt kahytsrum
midtskibs, og de skal seile paa egen kjøl fra hjemstedet
til startpladsen. Seiladsen om pokalen foregaar ikke
oftere end én gang om aaret, efter udfordring af en af
klubberne. Den klub, som har seiret i fem seiladser,
bliver endelig eier af pokalen, med forpligtelse til at
opstille en ny pokal efter den vundne. Pokalen blev
først vundet af danskerne med «Verana» i 1903, atter
af danskerne med «Paradox» i 1904, af svenskerne med
«Prinsess Margaret» i 1905, af nordmændene med «Brand H»
i 1906 og atter af nordmændene med «Brand III» i 1907.
I 1908 og 1909 var der ingen seilads. I 1910 er
nordmændene som indehavere af pokalen udfordret af
svenskerne. Danskerne deltager ikke.
Katteguld, en guldglinsende, skjællet glimmer (s. d.).
Kattehale (lythrum salicaria), en indtil meterhøi
fleraarig plante, som forekommer ved vandbredder, hos
os dog kun i sydlige egne. De purpurrøde blomster
sidder i knipper, som atter er forenet til et langt
tæt-blomstret aks. Bladene, som sidder 2—4 sammen, er
helrandede og lancetformede med hjerteformig grund.
Katter (bedre chatter), oldtysk stamme, de
nuværende h e s s e r. Fra k. udgik bataverne, som optraadte
omtrent fra Cæsars tid. K. ved Rhinen kom under Rom ;
østligere k. kjæmpede mod keiser Garacalla, 3 aarh.
I folkevandringen nævnes k. kun en enkelt gang (5 aarh.);
k.s efterkommere, hesserne, hører til frankernes
høi-tyske afdeling.
Katteskind, skind af huskatten, benyttes meget til
imitation af andre pelsverkssorter efter speciel tilberedning
og ofte farvning. Mest skattet er de sorte og mørkebrune.
Katteslegten (felis), en stor, artrig siegt inden
rovdyrenes orden, karakteriseret ved følgende legemsforhold :
Hovedet lidet og rundt, kjæverne korte og kraftige.
Tandformel l-r-l-î; hjørnetænderne er altid lange, spidse
og sterke, de forreste kindtænder smaa, saaledes at pladsen
i kjæverne mest optages af de to store skjærende
sagtænder, egnet til at skille kjødet fra benene; den bagerste
knusende del af tandsættet reduceret til en liden
knudetand ; fortænderne ganske smaa, tungen med spidse
bagud-rettede hornpapiller, bruges til afraspning af bløddele.
Syn og hørsel skarp; øinene dels med runde, dels med
spalteformede pupiller; ørene korte. Kroppen smidig
og slank, yderst muskuløs og kraftig, halen som regel
lang, bæres hængende. Baglemmerne kraftige, egnet
til at springe. Taagjængere med fem tær paa for-, fire
paa bagbenene; klørne meget krumme, spidse og sterke,
holdes i hvile ved elastiske baand opad- og tilbagebøiet
ind i en hudfold, dækket af haarene. Pelsen kort og
tæt, særlig paa halsen. Da en del arter forener
betydelig størrelse med slegtens rovgriskhed og blodtørst,
omfatter k. de farligste rovdyr. Føden er varmblodige
hvirveldyr; de jager enkeltvis og sniger sig lydløst ind
paa byttet, som de anfalder skjult fra baghold, idet de
bemægtiger sig det i et langt sprang, men aldrig forfølger
i løb; navnlig de blodrige indvolde fortæres, og blodet
udsuges. Monogame, mest natdyr, klatrer gjerne i trær,
men svømmer nødig eller aldrig. Udbredt i 40—50 arter
over hele verden undtagen paa Madagaskar og i Australien,
polyeder — ® Polyeder n —
(e) polyedron — ® polyèdre m.
polyedrous @ mangesidet,
polygame (f), polygamous
(e) polygam(isk), som lever i
mange-gifte.
polygami — ® Polygamie f —
© polygamy — ® polygamie f.
polygamia @ pl, polygame
planter.
polygamist (e) polygamist.
polyglot ©, polyglotte (f) (m),
(affattet) paa flere sprog; (en) som
taler (er kyndig i) flere sprog; @
ogs. bog paa mange sprog.
polygon — (t) Polygon, Vieleck
n - @ polygon - ® polygone m.
polygonal © «& (f) mangekantet,
polygone (f) m, (mil.)
skydeplads (for artilleri).
polygraphe (f) m, alsidig
forfatter.
polyhedrical © mangesidet,
polymathe (f) m, polyhistor,
polymathie (?) f, polyhistori,
alsidig lærdom.
polymathique (?) polyhistorisk.
polymorphe (?) mangeformet.
polymorphisme (?) m,
mange-formethed.
polynôme ® m, (mat.)
polynom.
polyp - (t) Polyp m — ©
po-lyp(us) — (^ polype m.
polypétale (|), polypetalous
© mangebladet (blomst).
polypeux (D, polypous ©
(med.) polypagtig.
polyphonie (?) f, flertonighed,
-stemmighed; tonerigdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
