Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Keiserkultus ... - Ordbøgerne: P - portant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1065
Keiserkultus—Keleti
1066
Ord, som ikke findes un
Keiserkultus som en virkelig dyrkelse af keiseren
som guddom, i levende live og navnlig efter hans død,
kan føres tilbage til ældgamle, orientalske forbilleder.
Ogsaa den græske herosdyrkelse af menneskenes store
velgjører saavel som en langt senere tids helgendyrkelse
bunder i lignende forestillinger om enkelte udmerkede
mennesker, der ogsaa efter døden kan hjælpe andre,
1 levende live nød spartaneren Lysandros, Filip af
Makedonien og navnlig Alexander den store guddommelig ære.
Efter Cæsars død reistes et alter paa Forum paa det
sted, hvor hans lig var brændt. Augustus fandt sig i,
omend ikke i selve Rom, saa dog i selve byens
umiddelbare nærhed og navnlig i provinserne, at dyrkes som
gud, oftest sammen med Dea Roma. En maaned efter
hans død vedtog senatet at bygge et tempel i Rom. K.
stod i nær forbindelse med den alm. udbredte tro paa
ethvert menneskes genius (s. d.); den blev allerede i den
ældre keisertid et udtryk for hævdelsen af keiserens og
derigjennem romerfolkets majestæt, og anerkjendelsen af
den blev et bestemt krav til ethvert samfundsmedlem,
ogsaa til de kristne.
Keisersnit (sectio cæsarea), en operation, ved hvilken
man aabner underlivet og tager ud fosteret af livmoderen,
hvorpaa denne ligesom underlivssaaret syes sammen.
K.s anvendelse paa døde svangre er meget gammel og
var allerede paabudt paa Numa Pompilius’ tid. Paa
levende kvinder er k. først udført i begyndelsen af 17
aarh. Den hyppigste anledning til operationen er
bækkenforsnævring.
KeiserWiîhelm-kanalen, se Nordøster s jøkanalen.
Keiser Wilhelm II’s land, antarktisk land paa 90 °
0. 1. og 66 ° s. br. Opdaget af den tyske
sydpolsekspedition under Drygalski i 1902. Ekspeditionens skib
«Gauss» laa flere maaneder her.
Keiser Wilhelms land, den t. del af Ny-Guinea (s.d.).
Keith [kip], George Keith Elphinstone, viscount
(1746—1823), eng. admiral, kjæmpede med ære i den
nordamer, frihedskrig 1776—83 og ved Toulon 1793,
erobrede 1795 Kaplandet og derefter Ceylon fra hollænderne,
over hvem han vandt en glimrende seier ved Saldanha.
Fik derfor peersværdigheden, dækkede Abercrombys (s. d.)
landgang i Ægypten 1801, chef for Nordsjøeskadren 1803
—07 og ledede i Napoleons indskibning til St. Helena 1815.
Keith [kip], James (Jakob) Francis Edward
(1696—1758), kjæmpede for jakobiterne 1715; deltog i
russisk tjeneste som generalløitnant i tyrkerkrigen 1736
—39, afgjorde seieren ved Vilmanstrand 1741 over
svenskerne, hvem han fordrev fra Åland. Efter Åbofreden
gesandt i Stockholm 1743—47, gik i preussisk tjeneste,
blev feltmarskalk og 1749 guvernør i Rerlin. K. nød
stor fortrolighed hos Fredrik den store sammen med sin
broder George K. (1693—1778), kaldt Lord Marishal.
I syvaarskrigen deltog K. med dygtighed; faldt ved
Hochkirch 14 okt. 1758.
Keiøerne, holl. øgruppe syd for Ny-Guinea paa omtr.
133° 0.1. og 5—6° s. br., bestaar af to større øer. Store
K. i øst og Lille K. i vest og flere smaa, tilsammen
omtr. 1500 km.^ med 22 000 indb., papuer, alfurer,
malaier etc. Store K. er høi (vulkansk) og er rig paa
teaktræ, de andre øer er mest lave koraløer.
Kekröpia, afledet af Kekrops (s. d.), er i græske sagn
portant—porte-bonheur
et gammelt navn for Attika eller for dets hovedborg
(Akropolis).
Kekrops, regnedes af indbyggerne i Attika for
stamfader til Kekropidernes æt, hvortil ogsaa de ældste konger
hørte. K. var autochton, jordfødt, oprundet af landet
selv. Sagnene tilskrev ham afgjørelsen af striden om
herredømmet over Athen mellem Athena og Poseidon,
man regnede ham ogsaa for kulturens egentlige
grundlægger; han indførte dyrkelsen af Zeus Hypatos samt
endvidere egteskabet og afskaffede menneskeofre.
Keksholm, Finland, by paa en ø ved Vuoksens
munding i Ladoga; 1200 indb. En gammel fæstning og
fiskeplads under de lithauiske fyrster, indtil russernes og
svenskernes aarhundredlange kampe begyndte at
hjemsøge særlig disse egne af Finland. K. fæstning (slot)
beleiret (og erobret) afvekslende af svensker og russer.
K. 1617 svensk, 1721 russisk, en del af «Gamle Finland»,
som indtil 1811 udgjorde en fra det øvrige Finland
skilt landsdel.
Kekulé von stradonitz. August Friedrich (1829
—96), t. kemiker, f. i Darmstadt, 1858—65 prof. i kemi
i Gent (i Relgien), derefter i Ronn, hvor K. virkede som
en høit skattet lærer. K. har udført talrige værdifulde
eksperimentalarbeider, men har især vundet et navn
gjennem bidrag til valenslærens udvikling. Paa et
tidspunkt, da denne lære, som nu præger hele kemien, var
i sin vorden, brød K. den en bane gjennem geniale
anvendelser i den organiske kemi. Af gjennemgribende
betydning var især opstillingen af en formel for benzolets
bygning, ifølge hvilken benzolmolekylet er opbygget af
seks methingrupper, som er bundet sammen til en «ring»,
hvis seks led afvekslende tænkes sammenbundet med
én eller to «bindinger».
Kekulé von Stradonitz, Reinhard (1839—), t.
arkæolog, født i Darmstadt, uddannede sig ved
forskjellige universiteter og derefter paa fleraarige reiser i
Grækenland og Italien, blev 1870 professor i Ronn og 1889 kaldt
til Rerlin som chef for de kgl. kunstsamlingers afdeling
for antik skulptur og tillige professor ved universitetet.
Han har skrevet en række afhandlinger, væsentlig over
antik kunst, og desuden udgivet store billedverker:
«Griechische Tonfiguren aus Tanagra» (1878); «Die antiken
Terrakotten» (3 bd. 1880—1903); «Ausgevv^ählte
Terrakotten im Antiquarium in Rerlin» (1903).
Kel, se Kil.
Kelantan, malajisk stat paa østkysten af halvøen
Malakka (Ragindien), omtr. 13 000 km.^ med en
befolkning anslaaet til 300 000, hvoraf 15 000 siamesere og
10 000 kinesere. Var siamesisk lydstat indtil 1909, da
Siam afstod sin suverænitetsret til størsteparten af landet
til England.
Kelat (eng. Kalat), by i Relutsjistan, hovedstad for
kanen af K., 2060 m. o. h., med kanske 15 000 indb.
Koldt klima, skidne, trange gader, liden handel og industri.
— Kanatet K, en del af Relutsjistan, som nyder en
nominel uafhængighed, er omtr. 180 000 km.^ og har
470 000 indb. Kanen har en irregulær hær paa 5—600
mand. Landet kom i 1876 under England.
Keleti, Karl (1833—92), ungarsk statistiker; har store
fortjenester af den officielle ungarske statistik, hvis leder
han var fra 1867, og har forfattet en række verker, særlig
portant (f) bærende; m,
kulissestativ; haandtag, hank (paa kuffert);
(magnet)anker. bien p. frisk.
portatif ® til at føre (bære)
med sig, bære-; haand-, reise-;
transportabel.
port-bar surholt (til port),
port-crayon (ê) blyantholder,
portcullis (^ faldgitter,
portcullised © med faldgitter.
Porte© f: the (Sublime)
P. ©, la P. (ottomane), la
Sublime P. (f) Porten (den
tyrkiske regjering).
porte (f) f, port; dør; (pl)
(field)skar, -pas; (d’agrafe) malje,
veine (f) p. (anat.) portaare.
porte-affiche (f) m, plakat-,
opslagstavle.
porte-aigle ® m, fanebærer.
porte-aiguille(s) ® m,
naale-bog.
porte-allumettes (f) m,
fyr-stikæske, -stativ.
porte-amarre ® m,
(rednings)-raket.
porte-arquebuse (f) m, (kgl.)
livjæger.
porte-assiette ® m,
(bord)-brikke.
porte-baguette (?) m, fure (til
ladestok).
porte-baïonnette (f) m,
bajo-netslir.
porteballe (î) m, skræppekar.
porte-bannière (f) m,
bannerfører.
porte-barres (D m, grimering.
porte-billets (f) m, brevholder.
porte-bonheur(f) m,armbaand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
