Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kellet ... - Ordbøgerne: P - porte-croix ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1069
Kellet-
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C. Postamt—poste restante
Kellet [kéM], Sir Henry (1806—75), eng. admiral,
ledede 1845—51 en videnskabelig ekspedition i
Stillehavet med fregatten «Herald» og deltog 1852 i en
polarekspedition for at finde Franklin, men uden resultat.
K. var 1864—67 chef for verftet paa Malta og 1869—71
høistkommanderende i de kinesiske farvande.
Kellet-Strædet [kéM-J, havarm i det arktiske hav
nord for Amerika, skiller Melvilleøen fra Eglintonøen
og fortsættes mod nord i Fitzwilliam-strædet mellem
Melvilleøen og Prins Patrick-øen.
Kellgren [Isœlgrën], Johan Henrik (1751—95),
SV. digter, f. i Västergötland, studerede ved Abo universitet
og var huslærer, drog til Stockholm, hvor han blev
medlem af selskabet Utile dulci, kom i berøring med
Gustaf III, hvis dramatiske udkast (deriblandt «Gustaf
Vasa») han udarbeidede, blev 1780 kongens bibliotekar,
1785 haandsekretær og censor ved teatret og 1786 medlem
af det nystiftede akademi. 1778 var han blevet
medarbeider ved «Stockholmsposten», som han 1788 fik
privilegium paa og snart bragte til høi litterær anseelse.
Ganske ung var K. begyndt at udgive smaadigte i
oplysningstidens smag, siden behandlede han med
mesterskab satiren, skrev desuden mange leilighedsdigte. Mea
under den franske paavirkning blev K, efterhaanden en
varm forkjæmper for frihed og oplysning; han hilste den
franske revolution med glæde, og da Gustaf Ill’s politik
blev mere reaktionær, fjernede han sig fra hofkredsene.
Nu fremkom hans erotiske lyrik («Den nya skapelsen»,
«Till Kristina» o. fl.), der gjorde umaadelig lykke.
Sygelighed hindrede ham i rigere produktion; men hvad han
har skrevet, prosa som vers, udmerker sig ved klarhed,
formfuldendthed og for den erotiske digtnings
vedkommende ved inderlighed. Ved sin død var K. naaet frem
til alm. anerkjendelse, og han staar for efterverdenen som
en af Sveriges mest sympatiske digtere. Sine «Samlade
skrifter» (1796) har han selv udvalgt med skarp kritik.
Kellner-Partington paper pulp co. limited [ke’lnd
pdàtiijtn pépd pulp kn’mpdni -], en af Norges største
cellulose- og papirfabriker (jfr. Borregaard). K. er
filial af det engelske selskab, som stiftedes 1890 i
Manchester af den østerrigske kemiker dr. Kellner og den
engelske papirfabrikant Partington, som begge havde gjort
opfindelser angaaende fremstilling af sulfitcellulose. Under
ledelse af fabrikens nuværende disponent ingeniør O.
Pedersen anlagdes paa Borregaard en cellulosefabrik for
en aarsproduktion af 10000 tons (tør) cellulose. I 1893
byggedes en papirfabrik for 5500 tons pr. aar og i 1900
et træsliberi for 13 000 tons (vaad) træmasse pr. aar. I
1895 byggedes en elektrisk kraftstation, som efter
udvidelse vil kunne levere ca. 30 000 hk. Fabriken har
nu igang seks slibeapparater for træmasse, 32
cellulosekogere, seks cellulosemaskiner og seks papirmaskiner og
leverer 1200 tons (tør) cellulose og 400 tons papir pr. uge.
K. beskjæftiger ca. 2500 arbeidere.
Kellogg [kélåg], John Harvey (1852—), amer. læge,
siden 1875 praktiserende i Battle Greek, Michigan. K.
har opfundet flere medicinske og kirurgiske apparater.
Blandt hans populær-medicinske skrifter har et enkelt,
«Glimt af naturen» (1893), vundet udbredelse i vort land.
Hans talrige hygieniske og etiske opsæt og foredrag har
fandet vei ogsaa til Norden og Norge.
Kelter 1070
r K, maa søges under C. porte-croix-porte-fort
Kelly-Kenny [kéli-kéni], Sir Thomas (1840—), eng.
general, deltog i Kina i erobringen af Takuforterne 1860
og i Abessinien 1867—68. Blev 1897 generalinspektør
for reservetropperne, 1899 generalløitnant og førte sjette
division i Boerkrigen 1899—1901; generaladjutant ved
staben 1901—04
Kelp er den skotske benævnelse paa tangaske;
benyttes til fremstilling af jod.
Ke’lter (lat. celtae), heder indoeuropæernes vestgruppe,
vistnok en græ. fordreielse af g a 1 a t e r, lat. galli. I 5—3
aarh. f. Kr. bredte k. sig fra Seine-landet over store dele
af Vest- og Syd-Europa, erobrede Rom 390, men blev
efterhaanden undertvunget af romerne og af tyske folk.
Alt mellem 3 og 2 aarh. var K. i Nord-Italien, Spanien og
Portugal kuet af Rom ; saa underkues gallerne og belgerne
af Gæsar; e. Kr. erobres Donaulandene, i 2 aarh. Syd- og
Midt-Britannien. Med romervældet fulgte romanisering
undtagen i Galatien (s. d.) og Britannien. Da Rom 445
opgav Britannien, var k. her afvant med vaabenbrug
og dreves dels af gæler og pikter, dels af angler, sachser
og jyder fra sydøstlandet mod vestkysten; en del flygtede
til Gallien og befolkede Bretagne. Gælerne fra Irland
trængte frem i Skotland ovenfor angelsachserne, men
deres konger antog engelsk sprog; kun høiskotterne
forblev nationale k. De norske vikinger angreb i 8—9 aarh.
Nord-Skotland og Irland, hvor k. hidtil ikke var truet,
og banede veien for angelsachserne, især i Irland ;
irlændernes fastholden ved katolicismen medførte undergang
for den sidste rest af national-keltisk statsvæsen; i 17
aarh. underkastedes de en hensynsløs forfølgelse af
protestanterne. — Politisk synes k. at lide af mangel paa
stats-dannende evne; dog var deres magttilbagegang maaske
tildels en følge af geografisk-kulturelle naturvilkaar ; i
centralisationsevne og nationalt samhold er de
romaniserede k. i Gallien ialfald snarest naboerne overlegne. En
sterk stamme- og hjemstavnsfølelse er egen for k, I Irland
og Skotland herskede indtil det 18 aarh. den ældgamle
klans-forfatning, som kun omstødtes ved engelsk magtbud,
og endnu idag føler høiskotterne sig som medlemmer
af sine klaner. — I kultur røber k. en fremragende
originalitet. I Belgien dreves alt i stenalderen rationel
bergverksdrift med flintminer, og senere var k. overalt
foregangsmænd i bergverksdrift, ingeniør- og smedekunst.
Den ældste originale, europæiske ornamentik opstod hos
k., og den «oldnorske» dragestil og den «gotiske»
bygningsstil skyldes ogsaa dem. — Det gotiske stavrim menes
ligeledes laant fra k. I Irlands klostre fandt klassisk
kultur et fristed i 5 aarh. Irske munke udfoldede paa
fastlandet en storslaaet kulturmission helt over til Kijev,
uden at være støttet af nogen erobrende stormagt;
samtidig foretog de dristige reiser, naaede før nordmændene
til Færøerne og Island. K.s skalde, barderne, drog fra
Wales over til fastlandet og bragte i middelalderen hele
det civiliserede Europa til at sværme for kong Artus
(s. d.). Bardernes musikalske og digteriske veddestevner
bevaredes i Wales som folkelig forlystelse, og efter
metodistvækkelsen i 18 aarh. udviklede der sig af dem en national
gjenreisning, som har bredt sig til k.s andre lande og
er blevet til en pankeltisme, der endog vil
gjenop-live k. i Cornwall, hvis britiske sprog har været uddød i
ca. 200 aar (jfr. Irland, bd. IV, sp. 564—565). Medens k.
porte-croix (f) m, korsbærer.
porte-crosse (f) m,
ki-umstav-bærer.
porte-dais (f) m,
baldakinbærer.
porte-Dieu (f) m, prest som
bærer sakramentet til en syg.
porte-drapeau (?) m, fanebærer,
fanejunker.
portée (f) f, kuld; (fig.) familie;
skudvidde; rækkevidde ; (fig.) evner,
kræfter; fatteevne, forstand;
betydning, vigtighed; (mus.) de fem
notelinjer; (arkit.)bærevidde,
bærested.
porte-enseigne (f) m,
fane-bæi^er, junker.
porté-en-ville (Dm, madspand.
porte-épée(f)m, kaardegehæng.
porte-éperon (D m, sporeknast.
porte-étendard ® m,
fanejunker; fanesko.
porte-étrier(s) (f) m,
stigbøile-rem.
porte-étrivière(s) (f) m,
stig-bøilering.
portefaix (î)m, bybud, sjauer;
raa fyr, slamp.
porte-fenêtre (?) f, glasdør;
balkon-, havestuedør.
porte-fer(s) (?) m,
hesteskotaske.
porte-feu (?) m, brandrør.
portefeuille (?) m, brevvæske;
mappe ; (minister)portefølje ;
manuskript ; papirei-, veksler.
porte-fiambeau (?) m,
fakkelbærer.
porte-fort (?) m,
befuldmægtiget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
