Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kielertraktaten ... - Ordbøgerne: P - postlagernd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1093
Kielertraktaten—Kielland
1094
Ord, som ikke finde!
Dder K, maa søge;
postlagernd—Postschein
Kielertraktaten. Efter Napoleons nederlag i slaget
ved Leipzig (1813) rykkede den svenske kronprins Karl
Johan i spidsen for de allieredes tropper mod Napoleons
forbundsfælle den dansk-norske konge Fredrik VI. Denne
blev efter kort modstand ved fredstraktat til Kiel
af 14 januar 1814 tvunget til at afstaa Norge, undtagen
Island, Færøerne og Grønland, til den svenske konge,
saaledes at Norge skulde danne eget kongerige, forenet
med Sverige (art. 4 og 5); i erstatning forpligtede Sverige
sig til at betale Danmark en sum penge og afstaa svensk
Pommern med Rügen; denne bestemmelse ændredes paa
Wienerkongressen derhen, at Preussen fik disse
landstrækninger mod at overlade Danmark Lauenburg og
betale 2 mill, rigsdaler. — Nordmændene anerkjendte
aldrig K.s bestemmelser som bindende for sig og hindrede
dens opfyldelse ved oprettelsen af det selvstændige
kongerige Norge. K.s retslige betydning for Norge
indskrænker sig derfor til, at med den ophørte landets
statsretslige forbindelse med Danmark og det danske
kongehus, og at Norges folkeretslige stilling fra samme
tidspunkt ene afhang af, hvad norske myndigheder
derom maatte komme overens med de
fremmede magter (se Konventionen
til Moss).
Kielerugen, et stort seilerstevne ved
Kiel, afholdes efter den tyske keisers
bestemmelse som regel i sidste halvdel
af juni maaned. Stevnet fik sin
betydning efter keiser Wilhelm II’s
tronbestigelse i 1888 og staar nu, hvad
deltagelse angaar, over den engelske
Cowesuge. I Kiel-seiladserne møder baade
fra hele Europa og endog fra Amerika.
Norske baade har i flere aar med stort
held deltaget i seiladserne ved Kiel.
Keiser Wilhelm er som regel selv tilstede
under seiladserne. Første præmie, en
pokal, overrækkes altid vinderen af
keiseren personlig.
Kielland, Alexander Lange (1849
—1906), n. digter, født i Stavanger, hvor
han tilhørte en af byens ældste og
mægtigste handelsslegter. K. kom 1855 ind
paa sin fødebys katedralskole, blev student 1867 og cand.
jur. 1871. I sin studentertid deltog han livlig i
hovedstadens selskabsliv, men lagde ingen særlige litterære
eller kunstneriske interesser for dagen. Han stod ogsaa,
hvad hans breve tydelig viser, til at begynde med
ufor-staaende og modvillig overfor den nationale og
folkelige politik, hvis merkesmand Bjørnson var. — Efter
embedseksamen vendte K. tilbage til Stavanger og kjøbte
Malde teglverk, som han drev til høsten 1881. I denne
sin brugseiertid forberedte han sig i stilhed og med den
største hemmelighedsfuldhed for sin forfattergjerning.
Sine første sterke litterære indtryk skylder han Heine
og Kierkegaard. Han læste ogsaa i denne tid adskillig
fransk litteratur; men den afgjørende tilskyndelse til at
opgive sin praktiske virksomhed for litteraturen modtog
han dog fra den unge danske virkelighedsdigtning, der
i 1870-aarene rykkede frem under G. Brandes’ ledelse.
Vaaren 1878 brød han overtvert og drog til Paris. Ano-
nymt offentliggjorde han samtidig i «Dagbladet» sine
første novelletter, og kort efter fremkom énaktsdramaet
«Paa hjemveien» under fuldt navn i «Nyt tidsskrift».
Efter at være vendt hjem fra sit udenlandsophold udgav
han saa i april 1879 sin første bog «Novelletter», der
med én gang stillede K. i første række blandt «det moderne
gjennembruds» forfattere. Paa den norske og danske
læseverden virkede bogen ny og besnærende ved sit vid
og sin verdensmandstone og ved sin stils klare, lidt kjølige
elegance. At der i denne ironiske iagttager stak en skarp
og myndig samfundskritiker var det vel kun de færreste,
som anede; men det blev aabenbart for alle, da K. vaaren
1880 udgav sin første store roman «Garman og Worse».
Bogen aabnede den lange række af skildringer fra forf s
fødeby, og dens hovedmotiver var modsætningen mellem
gammel og ny tid og mellem rigdommen og
fattigdommen, en emnekreds, der danner grundlaget for det meste
af K.s senere digtning. Omtrent samtidig med «Garman
og Worse» udkom en samling «Nye novelletter» og om
høsten s. a. «For scenen. Tre smaastykker». K.s svaghed
som forfatter er hans ringe evne til dybere sjælegranskning.
Han kan, hvor han i sine romaner selv
fører ordet, med nogle faa, lette streger
tegne et portræt af en sjelden
livagtighed, men replikskiftet i hans bøger er
altfor letflydende, det søger langt mere
at virke ved pikant pointering end ved
perspektivisk dybde, det er
gjennem-gaaende temmelig farveløst, og nogen
betydelig dramatiker blev han derfor
aldrig. — Stor opsigt og voldsom
indignation vakte hans næste roman
«Arbeidsfolk» (vaaren 1881) og «Else. En
jule-fortælling» (høsten s. a.). Den første
indeholdt et hensynsløst angreb paa vor
hjemlige bureaukratisme; i den anden
var brodden rettet mod det
kristeligmoralske hykleri. Efter disse bøger
kom «Skipper Worse» (sommeren 1882)
som en overraskelse. Bomanen var et
sikkert og omhyggelig udført
kulturbillede fra Stavanger i første halvdel
af det 19 aarh., og den gav herunder en
fint forstaaende og sympatisk skildring af haugianismen
og dens kamp mod statskirkeligheden. Med «To
novelletter fra Danmark» (høsten 1882) vakte han adskillig
forbitrelse hos vort sydlige nabofolk ved den
respektløshed, hvormed han snertede en del særlige
kjøben-havnske svagheder, og derpaa udgav han sammen med
E. Brandes en dramatisering af «Garman og Worse» (1883).
I romanen «Gift» (1883), hvori han vistnok har ydet sin
ypperste menneskeskildring i billedet af en stolt og
betydelig kvinde, som gaar tilgrunde i smaabyens
kummerlige forhold, er emnet den efter K.s mening golde og
forældede latinskoleundervisning, og i «Fortuna» (1884)
er motivet forretningslivets moral. — Ingen samtidig
forfatter havde saa direkte og saa konsekvent som K.
stillet sin digtning i det politiske frigjørelsesarbeides
tjeneste, men der fandtes dog ogsaa indenfor
venstrepartiet mange, der vanskelig kunde forsone sig med hans
moralske og religiøse frisind. Da Bjørnson og Lie 1885
-amt n — (g) post-office — ®
bureau (m) de poste.
postlagernd (t) poste restante,
postman (e) postbud,
postmark (e) poststempel ;
stemple.
Postmarke ® f, frimerke,
postmaster © stationsholder;
postmester ; gratist ved Merton
College, Oxford.
postmeridian © eftermiddags-,
sen, sildig (om livsafsnit).
postmester - ® Postmeister
m - @ postmaster - (f) directeur
(m) de bureau de poste.
post-mortem p. (exa-
mination) obduktion; ny
eksamen (efter rejektion), a p. mask
maske taget efter døden.
post-obit (e) obligation paa
(ventendes) arv.
post-office (e) postkontor ; poste
restante (som paaskrift; PO).
postopkrav — (t)
Postnachnahme f — @ collect on delivery
(C. O. D.) — ® remboursement m
(postal); (mod p.) contre
remboursement.
postpone @ udsætte (med);
ombestemme.
postponement (e) udsættelse;
ombestemmelse.
postposition @ tilbagesættelse;
efterstilling; efterstillet ord.
Postreiter (t) m, kurér.
Postsäule ® f, milepæl.
Postschein ® m,
diligencebillet; postkvittering.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
