Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kimchi ... - Ordbøgerne: P - poumon ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1109
Kîmchî-Kina
1110
Ord, som ikke findes und«
Kîmchî, Joseph (omkr, 1100—75), jødisk grammatiker.
Udvandrede fra Spanien til Narbonne, forfatter af «Sepher
Zikkaron». en for sin tid meget fremragende hebraisk
grammatik, samt eksegetiske og liturgiske verker. Hans
sønner Moses og David K. fortsatte hans verk, og
særlig Davids (d. 1235) grammatiske arbeider stod i høi
kurs blandt jøder og kristne i middelalderen.
Kime, se Gor kime.
Kimmerier, et sagnfolk hos Homer, ved verdens
ytterste grænse ved Okeanos, indhyllet i evigt mørke.
De historiske k. boede nord for det Sorte hav, herjede
Lilleasien i 9 og 8 aarh. f. Kr., plyndrede Sardes ca. 650,
ødelagde Magnesia og blev ca. 600 selv tilintetgjort ved
Alj^attes IV af Lydien.
Kim(m)ing (sjøudtr.), den indfaldende, afrundede del
af agterskibet, under speilet (d. gilling). I dansk bruges
k. ogsaa om krumningen af skibssiden, overgangen
mellem den nogenlunde lodrette skibsside og den
(nogenlunde) vandrette skibshund, d. s. s. norsk slag. — K.
kan ogsaa betyde horisont, havbryn. K.-daling kaldes
i navigationen den horisont, som er synlig for
observatørens øie (han staar jo et par meter over havfladen).
Kimölo, en af Kykladerne, Ægæerhavet, ligger mellem
Milos og Sifnos; 42 km.^ med 1823 indb. (1901). Øen
er tør og gold, har varme kilder og frembringer en
ler-art, kimolinsk jord, der bruges til vask.
Kîmon (d. 449 f. Kr.), athensk statsmand, søn af
Miltiades og en thrakisk fyrstedatter, gjorde sig under
perserkrigene berømt ved store seire, saaledes ved
Eury-medon 466, og var i mange aar Athens ledende mand
ved sin rigdom og gavmildhed. Han arbeidede for et
godt forhold til Sparta, blev imidlertid 461 forvist ved
ostrakismen paa folkepartiets anstiftelse. 454 kom han
tilbage, men døde faa aar efter under beleiringen af
Kitruin paa Cypern. Hermed endte faktisk perserkrigene,
hvorimod den saak. kimoniske fred aldrig er blevet afsluttet.
Kimplante kaldes planten i den nærmeste tid, efterat
den er vokset frem af frøet, og før den har faaet den
voksne plantes udseende. K.s blade kan være meget
forskjellige fra dem, som senere udvikles, særlig er de
mindre indskaaret.
Kimpla^sma kaldes i modsætning til det alm.
legems-eller organprotoplasma (somatisk plasma) den
substans i kjønscellerne, til hvilken de arvelige egenskaber
antages at være knyttet. Adskillelsen er endnu af
væsentlig hypotetisk natur (se nærmere under Kjøn).
Kimpolung, se Campulung.
Kimsæk. 1. (Anat.). Se Foster. — 2. (Bot.). Se
F r 0 e m n e.
Kimâëre. 1. Se Ghimaira. — 2. Se Havmus.
Kina, keiserrige i Øst-Asien, bestaar af det egentlige
K. og en hel del lande under kinesisk overhøihed,
Mand-sjuriet, Mongoliet, Tibet, Øst-Turkestan etc., tilsammen
af en størrelse af omkr. 11 140 000 km.^ (større end hele
Europa), med et folketal, som angives lige fra under
200 mill, til 430 mill.; den allerstørste del af befolkn.
findes i det egentlige K. Med K. menes i almindelighed
bare det egentlige K., og i denne artikel behandles bare
dette. Se forøvrigt de enkelte lande. — K., den sydøstlige
del af det kinesiske rige, har en størrelse af omkr.
3 800 000 km.2 (ikke nøiagtig kjendt) eller mere end
K, maa søges under C.
poumon—pourfendeur
tredjeparten af Europa. I nord dannes grænsen mest af
den store mur, i syd grænser landet til britisk og fransk
Indien. I naturlig henseende deles landet i to meget
forskjellige dele ved fjeldkjeden Tsinglingsjan, en
fortsættelse af Kvenlun, som gaar i østlig retning omtr. under
34° n. br. og med sine østre udgreninger naar til
hen-imod mundingen af Jangtsekiang. Landet nord for denne
kjede er i vest et høisletteland, dækket af et tykt lag
med «løss», i øst derimod et lavsletteland, den store
kinesiske lavslette, nord og syd for Hoanghos nedre løb.
Syd-K., syd for den nævnte fjeldkjede, er et fjeld- og
aasland. Ved vestgrænsen gaar der i nord—sydlig
retning en række mægtige fjeldkjeder, som fortsætter
ind i Bag-Indien og i K. naar en høide af 7—8000 m. ;
mellem dem rinder Mekong, Jangtsekiang og flere elve.
Længer øst er der i Jynnan og Kveitsjau store høisletter,
optil 2000 m. h., medens den sydøstlige del af K. er et
lavt aas- og fjeldland, hvor fjeldene ikke rækker høiere
op end til omkr. 2000 m. Syd-K. er et meget frugtbart
land med en mængde elve (Jangtsekiang, Sikiang etc.)
og mange store sjøer (Tungtinghu, Pojanghu, begge som
Vänern). — I klimatisk henseende tilhører K. den
østasiatiske monsunregion. Om vinteren er der inde i
Asien et høit lufttryk, om sommeren et lavt, og derfor
blæser der i K. om vinteren nordlige, kolde og tørre
vinde, om sommeren sydlige, varme og fugtige vinde. I
nord er vinteren forholdsvis kold (Peking, jan. middeltemp.
-T- 4.7 d. e. koldere end i Kristiania), medens sommeren
er meget hed, i syd er ogsaa vinteren varm, skjønt sne
hvert aar kan falde saa langt syd som til Sjanghai. —
Plante- og dyreverden danner ingen enhed, men
sammensættes af vidt adskilte geografiske former lige fra
Nord-K.s ørken- og steppearter til de sydlige provinsers
halv- el. heltropiske flora og fauna. I det egentlige K.
har kulturen trængt det oprindelige naturliv sterkt
tilbage, andetsteds, saaledes i Jynnans bjergegne, udfolder
det sig endnu i uberørt kraft og rigdom paa
eiendommelige arter. Mod øst er forbindelsen med Japan tydelig;
mange slegter, som før regnedes for særlige japanske,
vides nu at have sit hjem paa fastlandet (gimbego,
kjæmpesalamander). Et merkeligt træk er det tydelig
udtalte slegtskab med Øst-Nordamerikas flora, slaaende
bevist ved fundet af tulipantræet (1875) i Syd-K. Mange
kjendte nytteplanter, tebusk, ris, appelsin, camélia
stammer fra K. — Tigeren træffes over hele riget, den søger
efter sit bytte blandt de mange, særegne arter hjorte
(davids-, moskus-, sika-, tophjort); iøvrigt er K. fattigt
paa større pattedyr. Fuglelivet er rigt, arter som kinesisk
nattergal, mandsjutrane, mandarinand, svanegaas træffes
baade vilde og tæmmede; i Syd-K. lever de tre pragtfulde
hønsefugle, guld-, sølv- og diamantfasan. I elvene færdes
den kinesiske alligator og sælsomme skildpadder; guldfisk
og slørhaler har i umindelige tider været husdyr, og
silkeormen eier indgribende nationaløkonomisk betydning.
Adskillige tropiske former (palmer, aber, skjældyr,
pape-gøier) synes i K. at gaa længere nordpaa end
andetsteds. Hverken mægtige bjergkjeder, ørkener eller have
hemmer sammenblanding af nordiske og sydlige arter. —
Folk og land. Landet deles i 18 provinser, i nord
Tsjili, Sjansi, Sjensi, Kansu og Sjantung, i midten Kiangsu,
Nganhvei, Honan, Hupe og Sz-tsjvan, i syd Tsjekiang,
poumon ® m, lunge,
pounce (e) (strø) radérpulver
(paa); (pose med) poncérpulver ;
drysse kulstøv paa (gjennemstukne
tegninger), p. upon slaa ned paa,
slaa kloen i. come p. upon
rende bums paa.
pound (e) pund (vegt); engelsk
pund = kr. 18.16; (kreatur)fold,
indhegning; slaa løs paa; stampe
(1er); støde (i morter); banke, hamre.
poundage (e) procenter; sportler
(ved udpantning).
pounder @ stamper; støder,
pound-pudding @ slags
sandkage.
poupard (?) m, spædbarn,
poupart (D m, (zool.) høvring,
poupe (D f, bagstavn ; agterende.
poupée ® f, dukke; gipsfigur
(som skive); hueblok.
poupics @ pl, benløse fugle,
poupin (?) dukkeagtig, fin, sirlig.
poupon<ne) (?) m (f), smaagut
(smaapige) med runde kinder.
pour @ helde, slaa; udsende
(i stor mængde); strømme, styrte.
pour ® for; til; i egenskab af;
med hensyn til, hvad angaar; i
forhold til; paa grund af. en
être pour blive narret (snydt) for.
pour que forât, pour peu que
naar bare.
pourboire (?) m, drikkepenge,
pourceau (?) m, svin.
pour-cent (?) m, procent,
pourchasser ® forfølge,
pourfendeur (?) m, (de géants)
storskryder, Jakob von Thyboe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
