Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kina ... - Ordbøgerne: P - poursuivre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Kina
Ord, som ikke findes under K, ma
13
nder C.
poursuivre—pousser
hvorledes han anvender den ham tillagte betydelige magt.
— Religion. 1. I billedet af de oprindelige hjemlige
religiøse forhold i K. er det fra de ældste tider af og
indtil nutiden to hovedtræk, som gjør sig særlig
gjæl-dende: naturtilbedelsen og dyrkelsen af forfædrene. I
de fire hjørner af byen Peking findes der fire offersteder:
for himmelen, jorden, solen og maanen. Fra ældgammel
tid af har himmelen havt forrangen for de øvrige
guddommelige magter; dyrkelsen af denne øverste gud
tilkommer som en forrettighed keiseren, og offeret ved
sommersolhverv paa himmelalteret i Peking har altid
udgjort den høitideligste religiøse handling i K. Ogsaa
blandt folkets store mængde spiller hensynet til hellige
bjerge, vandenes, jordbundens, stjernernes guddomme etc.
en betydelig rolle. Men forøvrigt er det hos menigmand
forfædredyrkelsen, som træder i forgrunden. Sit litterære
udslag har den gammelkinesiske religion faaet i de bøger
der er samlet og redigeret af Konfucius (^s. d.), samt i
bogen «Li-ki». I tiden efter Konfucius har det religiøse
liv i K. efterhaanden spaltet sig i to strømninger:
kon-fucianismen og taoismen. Medens Konfucius hovedsagelig
lagde vegten paa de moralske pligter, samlede hvad der i
det gamle K. fandtes af spekulativ drift, sig om Laotse
(s. d.) og hans bog «Tao tê king» (s. d.). — 2. Til disse
gammelkinesiske elementer er der i tidens løb kommet
andre af fremmed oprindelse, a. Buddhismen blev
ca. 65 e. Kr. efter den da regjerende kinesiske keisers
ønske indført fra Central-Asien ; fra 4 aarh. af begyndte
den at gjøre sig sterkere gjældende; den tilpassede sig
efter den kinesiske kultur, idet den antog en særegen
form, som kommer tilsyne i den til kinesisk oversatte
canon med dens mange eiendommelige udvidelser, i læren,
der repræsenteres gjennem 10 forskjeUige skoler, i
klostrenes indredning, i munkenes levevis og organisation etc.
Til denne form af buddhismen (som igjen er ophav til
den koreanske og videre til den japanske) bekjender
gjennemsnitskineseren sig, samtidig med at han fastholder
konfucianismen og taoismen. Dog har det ikke lykkes
at smelte disse tre religioners idéer sammen til en enhed,
b. Fra 7 til 9 aarh. har K. i nogen grad været udsat
for paavirkning af parsismen (s. d.) og manikeismen
(se Mani), c. Langt større betydning vandt islam (s. d.),
som efterhaanden vandt indpas i K., dels over Kanton,
dels over Turkestan. Under Mongolerdynastiet (13 aarh.
e. Kr.) fik den betydelig udbredelse i de nordlige og
vestlige egne af riget. Nu for tiden beregner man antallet
af muhammedanske kinesere til 20—25 mill.; de findes
fornemmelig i provinserne Kansu, Sjensi og Jynnan.
d. Jødedommen blev 1163 e. Kr. repræsenteret ved
en menighed og en synagoge i provinsen Hunan, senere
ogsaa paa andre steder; dens indflydelse i K. har dog
været overmaade ringe. e. Kristendommen har taget
sigte paa K. fra 7 aarh. af. Det var nestorianerne (s. d.),
som begyndte. Nestorianske menigheder har bestaaet i
K. til ind i 14 aarh.; senere er de forsvundet. I 1292
begyndte en romersk-katolsk propaganda, repræsenteret
af fransiskaneren Johannes af Montecorvino, efter opdrag
af pave Nikolaus IV; den blev dog ikke af lang varighed.
Fra 1579 af missionerede jesuiterne; men resultaterne
af deres virksomhed blev forringet gjennem deres
stridigheder med de senere ankomne dominikanere og fran-
siskanere. Den protestantiske mission tog sin begyndelse
1807; men gunstige vilkaar fik den først 1842, efterat
England havde endt den saakaldte opiumskrig, hvorigjennem
K. gjordes tilgjængelig for de fremmede. Da kom der
ogsaa nyt liv i den tidligere kat. missionsvirksomhed. —
Hæren bestaar endnu for en stor del af ældre, i krig
neppe brugbare tropper; men derhos findes allerede 9
efter europæisk mønster uddannede divisioner, der indtil
1922 skal bringes op til et antal af 36 og senere
yderligere øges til 42. Hver af disse divisioner omfatter fire
regimenter infanteri (à tre bataljoner à fire kompanier),
et regiment kavaleri (à tre eskadroner), ni batterier
(felt- og bjerg"), én mitraljøseafdeling, én ingeniør- og
én trænbataljon m. v. som en europæisk division, samlet
styrke ca. 20 000 mand. Krigsstyrken, som endnu kun
er ca. 180 000, vil i 1922 beløbe sig til ca. 680 000 og
med reserveformationer ca. 1400 000 mand. Der er ikke
almindelig vernepligt, kun frivillig rekruttering,
opiums-røgere antages ikke. Tjenesten er tre aar under fanerne,
syv aar i reserven. Organisation og uddannelse er for
en stor del skeet ved japanske og tyske officerer; nu
sendes talrige kinesiske officerer til europæiske arméer for
at tjenstgjøre. Infanteriet er bevæbnet med Mausergevær.
Kavaleriet skal faa Madsens rekylgevær. Feltartilleriet er
under ombevæbning med moderne hurtigsskydende skyts. —
F1 a a d e n er forholdsvis ubetydelig og bestaar væsentlig
af fire beskyttede krydsere paa 3000—4400 tons, to
ubeskyttede krydsere paa 2000 tons og forøvrigt af endel
mindre kanonbaade og torpedofartøier. Der synes ikke for
tiden at være nogen planmæssig udvikling eller fastere
organisationsformer i marinen, der har gaaet tilbage i styrke
siden krigen med Japan, da K. mistede flere af sine skibe. —
Mynt, m aal og vegt. Den eneste officielle mynt i
K. er cash (s. d.), hvoraf ca. 1220 = 1 haikwan taël og ca.
5 — 1 øre. I de senere aar har en ny mynt Vioo dollar
vundet stor udbredelse. Kursen staar i den nærmeste
sammenhæng med metalværdien og varierer sterkt i de
forskj eilige provinser. En keiserlig forordning af okt.
1908 paabyder indførelsen af en ensartet myntfod baseret
paa en taël af sølv. Den officielle vegt er 1 tan (picul)
à 100 chin (catties) à 16 Hang (taël) 60.48 kg. De
brugelige hulmaal er 1 tou à 10 sheng à 10 ko; 1 tou
tager fra 1.7 til 2.5 liter. Længdemaal er 1 li = ca. 460
m.; 1 Chang à 10 ch’ih à 10 ts’un = 3.66 meter. —
Sprog og skrift; litteratur. Ligesom den
kinesiske kultur har bredt sig langt udenfor det egentlige K.s
grænser (til japanerne, koreanerne, tibetanerne. Bagindiens
folk, de mongolske og tungusiske nomadestammer),
saa-ledes danner ogsaa K.s litteratur det fælles grundlag for
aandslivet i Japan, Korea og Annam, hvorhen det
kinesiske skriftsprog har rukket. Dette sprog kjender kun
enstavelsesord, og da disse ord er uforanderlige, bliver
det væsentlig alene syntaksen, der tjener som middel for
det grammatiske udtryk. Til lydgruppen ta f. eks. er i
og for sig kun knyttet begrebet størrelse; først af ordets
stilling i sætningen fremgaar det, om det for tilfældet
fungerer som substantiv («størrelse»), adjektiv («stor»),
adverbium («meget») eller verbum («være stor», «gjøre
stor»). Nogen hjælp har man desuden af særegne
formord og partikler. Hertil kommer den varierende
betoning af ordene; alligevel falder mange af disse i den
poursuivre (f) forfølge;
sagsøge; efterstræbe; (an)søge (om);
fortsætte, blive ved (med),
pourtant (D dog, (al)ligevel.
pourtour ® m, omfang,
omkreds; svalgang.
pourvoi (f) m, paakiage, appel;
(en cassation) kjæremaal ; (en grâce)
ansøgning om benaadning.
pourvoir (f): p. à sørge (drage
omsorg) for, tage sig af; afhjælpe
(trang); besætte, bortgive (embede
o. 1.). p. q (de qc) forsyne,
udruste (med); forsørge, sætte i vei.
se p. (en justice) gaa til retten.
pouvoyeur ® m, leverandør;
kobler, ruffer.
pourvoyeuse (î) f, koblerske,
rufferske; furagevogn.
pourvu (g forsynet, p. que
forudsat at, saafremt.
poussade ® f, puf, skub, stød.
poussa(h) (?) m, (kin.)
nikkedukke; tyksak.
pousse ® f, frembrydning,
-skydning; udvoksning ;
trang-brystethed.
pousse-café ® m, likør,
kog-nak (til kaffen).
pousse-cailloux (f) m,
(dagligtale) infanterist.
poussée (D f, puf(fing),
skub-(bing), stød(ing); tryk(king);
trængsel; overhaling.
pousse-pied(s) (?) m,
ande-skjæl.
pousser (?) puffe, støde, skubbe;
skyve ; drive, trænge frem ;
fordrive, kaste tilbage; tilskynde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
