Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kole ... - Ordbøgerne: P - prosit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1265
Kole—Kolerafluer
1266
Ord, som ikke findes
pastor Kneipp (omkr. 1880). Den første, fortælles der, fik
sin impuls som gut, fordi han lagde merke til en saaret
hjort, som hver dag kom til bækken og badet sit saar i
det kolde vand. Efter ham har vi beholdt det saakaldte
Priessnitzske omslag, som bestaar i omslag med koldt
vand tildækket med uldstykker. Pastor Kneipp er mere
kjendt i vor tid. Til hans bopæl i Worishofen strømmede
tusenvis af mennesker fra alle kanter for at søge kur.
Og der oprettedes massevis af Kneippanstalter rundt om
i landene. Det er særlig overgydninger med koldt vand,
som karakteriserer hans metode. Den anvendes ogsaa
meget af det brede publikum som hjemmekur.
Videnskabelig forklaret og sat i system er
koldtvandsbehand-lingen af prof. Winternitz i Wien. Koldtvandsanven delsen
har til hensigt at fremkalde reaktion, d. e. en varmende
blodbølge til det behandlede sted. En fast regel er, at
alle koldtvandsanvendelser helst maa være kortvarige, og
man maa prøve at holde sig varm
baade før og efter anvendelsen. Koldt
vand har en stimulerende og
opkvikkende virkning, i modsætning til
varmt vand, som har en slappende,
beroligende virkning. Dette gjælder
ogsaa indvendig anvendelse, hvorfor
man bruger at drikke koldt vand ved
træg mave og varmt vand ved kardialgi
og diarrhoe.
Kole, en aaben, skaalformet, oftest
tre- eller firesidig tranlampe af
jern-blik, eller sjeldnere træ, til en eller
flere væger; brugtes tidligere som et
almindeligt belysningsredskab i Norden.
Kolera er en hurtig forløbende smitsott, der skyldes
en bakterie, k.-vibrionen (se Bakterier). I Ganges’
delta hersker k. stadig; herfra er de store k.-epidemier,
der siden første del af det 19 aarh. gjentagne gange har
hjemsøgt Europa, udgaaet. I Norge optraadte k. første
gang 1832 i Drammen. I 1833 kom den til Kra.; der
angrebes 1416 personer, hvoraf 806 døde. I 1853
optraadte den endnu mere haardnakket i Kra., Larvik,
Moss, Fredrikstad o. fl. st.; ialt angrebes 2453 personer,
hvoraf i Kra. 2027; 1597 (i Kra. 1421) personer døde (en
mortalitet paa 65.1 pct.). — Der findes ganske lette
sygdomstilfælde, der kun viser sig ved et kortvarigt
ildebefindende med ringe diarrhoe, og som forløber saa mildt,
at den syge ikke hindres i at fortsætte sit daglige arbeide.
De udtalte k.-tilfælde begynder sedvanlig med
opkastning og sterk diarrhoe. I nogle af tilfældene ophører
opkastningerne efter en tids forløb. Diarrhoen aftager lidt
efter lidt, og i løbet af et par uger helbredes den syge.
I andre tilfælde bliver opkastningerne meget hyppige, og
afføringerne kommer til at ligne risvand (d. e. det vand,
som heldes fra kogt ris) eller tynd melvelling. Den
syge bliver mere og mere mat. Der indtræder kramper,
navnlig i legmusklerne. Huden bliver tør. Den syge
bliver sløv, og døden indtræder. Af de udtalte
sygdomstilfælde ender halvdelen med døden. De større
k.-epidemier skyldes næsten alle en smitte gjennem
drikkevand; denne opstaar igjen derved, at vandet forurenses
af k.-smittede personers tarmindhold. Jo mere man
derfor i Europa har sørget for at beskytte drikkevandet
Kole.
p K, maa søges under C. prosit-prosperous
mod en forurensning fra priveter, kloaker o. 1., eller,
hvor dette ikke kan ske, har renset vandet ved filtration
gjennem sandfiltre, des mere er k.s udbredelse blevet
indskrænket. Isolerede tilfælde, henholdsvis
familieepidemier, kan dog opstaa ved personlig berøring med
smittede personer eller med deres gang- og sengklæder.
I alm. er de personer, som udbreder smitten, selv syge;
men sygdommen kan stundom ogsaa overføres fra
individer, de saak. «bacilbærere», der uden at føle sig syge
og uden at frembyde noget tegn paa k. i nogen tid huser
k.-vibrioner i sin tarm. Ifølge ovenstaaende bestaar den
vigtigste forholdsregel mod k. i at sørge for et rent
drikkevand, henholdsvis i at beskytte dette mod at
forurenses. Hertil kommer en ordnet renovation af
latrin og søppel, idet ogsaa sidstnævnte ved at stamme
fra smittede husholdninger kan tænkes leilighedsvis at
blive farlig. Endvidere nævnes de forholdsregler, som
tilsigter at hindre sygdommens import fra udlandet (se
art. Karantæne). Ved saadanne forholdsregler
lykkedes det 1909 den finske medicinalstyrelse ved et
gjen-nemført tilsyn med reisende fra Rusland at forhindre
k. i at sætte sig fast i Finland, uagtet der fra det sterkt
hjemsøgte St. Petersburg jevnlig spredtes smitte ud over
landet. — Optræder der ligevel k.-tilfælde, anvendes de
samme forholdsregler, som ifølge sundhedsloven af 1860
benyttes mod andre farlige smittestoffe, d. e. tilfældene
anmeldes straks til sundhedskommissionen, der lader
de syge isolere (om muligt paa sygehus). Hertil kommer
desinfektion af deres boliger og seng- og gangklæder.
For sikkerheds skyld isolerer man imidlertid ogsaa de
personer, som har staaet i berøring med de syge; denne
isolation («internering») pleier at vare i fem dage. I
gamle dage mente man tillige at se nytte i en saakaldt
udflytning, d. e. man lod for en tid de huse, hvori der
var optraadt k., rømme. Under en epidemi beskytter
den enkelte sig bedst ved at føre et regelmæssigt liv og
ved at nyde en fornuftig kost. Brændevin og øl er
særlig farlig i k.-tider, frisk frugt, friske grønsager og
melk bør kun nydes kogt. Al føde skal omhyggelig
beskyttes mod fluer. Overalt hvor man ikke er sikker
paa, at drikkevandet er vel beskyttet mod forurensning,
bør det kun anvendes i kogt tilstand. Dette gjælder
ogsaa for det vand, der bruges til vask af hænder og
ansigt, til bad, til rengjøring o. s. v. — Paa to maader
kan man vakcinere mod k. Man kan frembringe en i
nogle uger varende uimodtagelighed ved at indsprøite et
hertil brugbart k.-serum, og man kan frembringe en i
V2—2 aar varende uimodtagelighed ved at give to eller
bedre tre indsprøitninger med en uges mellemrum af
dræbte k.-kulturer. [Litt.: «Actstykker ang.
cholera-epidemien i Norge i 1853» (1854); Tybring, «Gholeraen»
(1892); Ustvedt, «Meddelelser om k.s diagnose og
pro-fylaxe» (1894); «Om k. og dens bekjæmpelse», udg. af
sundhedsstyrelsen (Kbh. 1909).]
Kolerabakterie, se foreg. art. ; jfr. Bakterier.
Koleradraaber kaldes en blanding af opiumtinktur
og kamferdraaber sammen med nogle andre tinkturer.
Meget hyppig benyttet mod diarrhoe og mavesmerter er
Conradis k. Samme opiummængde indeholder
Thielemanns k.
Kolerafluer, se Blærefødder.
prosit — (t) prosit, prost ! - ©
God bless you ! — (f) à vos souhaits !
proskribere — ® ächten,
pro-skribieren - © proscribe — ®
proscrire.
proskription — ® Ächtung,
Proskription f — © & ®
proscription f.
prosodic(al) ©, prosodique
® prosodisk.
prosodie (?) f, prosody ©
prosodi, læren om kvantitet, betoning
og versbygning.
prospect © udsigt; landskab;
vaskeerts.
prospect-hole © liden grube,
skjærp.
prospecting © skjærpning,
guld-, malmsøgning.
prospection © forsynlighed.
prospective © fremadskuende,
fremsynt; som staar i udsigt, ventet,
fremtidig, p. buyer liebhaber,
prospector © skjærper.
prospectus © & ® m,
pro-spektus, (subskriptions)indbydelse,
plan; reklamekort.
prosper ©, prospérer (î) have
lykken med sig; slaa sig op; lyk-
kes; blomstre, trives; © ogs.
begunstige, lade held følge.
prospère (f) gunstig, naadig;
blomstrende, lykkelig.
prospérité ® f, prosperity
© lykke ; medgang ; fremgang ;
velvære, trivsel; velmagt(sdage),
velstand; blomstrende tilstand.
prosperous ©heldig;
velstaa-ende, holden; gunstig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
