Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonidannende dyr ... - Ordbøgerne: P - protokollere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1273
Kolonidannende dyr—Kolonier
1274
Ord, som ikke findes und(
krydderier, sukker, ris, men ogsaa ofte for sydfrugter
(appelsiner, citroner, figen, rosiner, mandler o. s. v.).
Kolonidannende dyr. Hos mange lavere dyr, som
formerer sig ved knopskydning eller deling, bliver de
nye individer i midlertidig eller blivende forbindelse med
de ældre, og der dannes kolonier, i hvilke de enkelte
individer staar i et mere eller mindre udtalt
afhængighedsforhold til hverandre og ikke sjelden differentieres
i forskjellige retninger. Dette sidste er særlig tilfælde hos
blæremaneter og andre hydrozoer (s. d.). Kolonidannelse
forekommer desuden hos de fleste koraldyr og mosdyr
samt hos_ bændelorme, sækdyr og infusionsdyr (s. d.).
Kolonier (lat. colonia, nybygge, af colere, opdyrke;
colonus, jordbruger) opstaar ved sammenhængende og
varig bosættelse af et fremmed folk i et land, som i
denne hensigt erobres eller tages i besiddelse. I udvidet
betydning tales om «indre» kolonisation, hvor en del
af det egne land nyryddes eller tages under dyrkning
af nye, tilflyttede befolkningsklasser. Kolonidannelsens
forudsætning er udvandring fra moderlandet. Men i en
k. bevares den sproglige og politiske samhørighed med
moderlandet ligesom ogsaa dettes seder og skikke. K.
er altsaa en aflægger af moderstaten, danner en udvidelse
eller fortsættelse af denne. Nedsætter udvandrende
ny-byggere sig i et allerede ordnet statssamfund, danner de
ikke en k., om der end er aldrig saa mange af dem,
og selv om de ikke lader sig optage som borgere i det
nye samfund; en haandfuld hollændere og engelskmænd
grundede k. i Amerika; de europæiske udvandrerskarers
millioner danner derimod i den nyeste tid ingen k. i
Amerika, eftersom de kommer til et land, hvor staten
er fuldt suveræn over hele sit omraade, og hvor ingen
del af dette lader sig udsondre til fordel for en udenfra
èrundlagt k. Den egentlige k. savner egen statshøihed;
den er folkeretslig moderstaten underkastet. Dette var
tilfældet med næsten alle k. i ældre tider, og i
nutiden er det tilfældet f. eks. med samtlige tyske k.
Foruden saadanne k. findes ogsaa saakaldte koloniale
protektorater, som vistnok i sin oprindelse er en k., men som
af praktisk politiske grunde er udsondret som en egen
statsorganisation under det fremmede modersamfunds
beskyttelse eller indflydelse; dette er f. eks.
keiserdømmet Indiens forhold til England, Annams el. Kambodjas
til Frankrige. Nær i siegt med protektoraterne er de
saakaldte Chartered companies, lande, der (forbigaaende)
er underkastet privat organiseret administration, f. eks.
indtil fornylig Rhodesia i Syd-Afrika. Den hyppigste aarsag
til grundlæggelse af k. er som ved udvandring mangel
paa tilstrækkelig plads, d. v. s. næringsudkomme i
hjemlandet; men politisk misnøie, eventyrlyst, økonomisk
foretagsomhed, overskud af kapital kan være medvirkende.
K. opstaar ikke længer i Europa (herfra mulig Spitsbergen
undtaget), Amerika og Australien; deres opstaaen synes
paa det nærmeste at være afsluttet i Asien, medens der
i Afrika i den sidste menneskealder er dannet en mængde
k., idet de europæiske stormagter har kappes om at
underlægge sig stykker af denne, sidst «aabnede»
verdensdel. — K. kan være: 1. Erobrings-k., hvor nybyggerne
ikke er henvist blot til egen opdyrkning, men ogsaa
drager fordel af politisk og militært at udnytte og
skat-lægge de indfødte. K. af denne art var Alexander den
■ K, maa søges under C.
protokollere—protractive
stores statsdannelser, nordboernes bosættelser i Irland,
Normandie o. a. st. (men derimod ikke paa det tidligere
ubeboede Island); korsfarernes erobring af Palæstina,
spaniernes i Sydamerika; de ældste spanske kolonister
blev ligefrem kaldt erobrere (conquistadores). Til denne
klasse hører ogsaa m i 1 i t æ r-k., som anlægges for sikkert,
billig og varig at holde et erobret land i tømme, et
system som f. eks. med seig planmæssighed blev anvendt
af romerne. 2. Handels-k., som anlægges i saadanne
lande, iivor der er meget at kjøbe eller sælge, men hvor
af forskjellige grunde den sedvanlige frie handel
vanskelig kan slaa rod. Næsten alle større handels-k. er
opstaaet af faktorier, kjøbmænds vareoplag i fremmed
land. Handels-k. kræver sjømagt og kapitalrigdom.
Golombus opdagede Amerika, fordi han vilde indlede
direkte handel ad korteste vei med Ostindien; de
ny-engelske k. i Nordamerika begyndte med pelsverkshandel.
Kolonisterne er i slige k. sjelden landnams- og
rydnings-mænd, men som regel kun soldater, kjøbmænd og
embedsmænd, som underkaster sig den indfødte befolkning
politisk. 3. Jordbrugs-k. kan kun anlægges i saadanne
lande, hvor jorden med fordel kan dyrkes, men som endnu
kun er beboet af jægere og kvægdrivere, og hvor begrebet
eiendomsret til jord derfor ikke endnu er udformet.
Jordbrugs-k.s trivsel er betinget af masseindvandring.
Kolonisterne maa her fæste varigt bo, da som regel først
børnene høster det fulde udbytte af brøitelandet. Men
derved bliver ogsaa baandene ligeoverfor hjemlandet
stadig løsere, og efter faa slegtled kommer nybyggerne
til helt at tilhøre det nye land. Dette blev tilfældet i
Nordamerika. Plantag e-k. anlægges for at opnaa visse,
som regel tropiske planteprodukter; saadanne k. er de
Vestindiske øer og øgrupper i forhold til forskjellige
europæiske stater, f. eks. St. Thomas til Danmark.
Plantagedyrkeren bliver sjelden bofast; hans maal vil som
regel være at skabe sig en formue og saa vende tilbage
til fædrelandet. — Kolonisation har til alle tider dannet
et af de mest betydningsfulde udslag af menneskehedens
kulturhistoriske, økonomiske og politiske udvikling.
Gjen-nem de høierestaaende folkeslags k. fandt civilisationen
udbredelse over jorden. Fremragende dygtighed som
grundlæggere af k. viste i oldtiden navnlig føinikerne,
hvis mægtigste datterstat blev Karthago, og grækerne,
hvis ydre historie faar sit præg af en stedse fortsat
oversjøisk udvandring; navnlig gjennem sine talrige k.
gav de sin kultur i arv til efterverdenen. Mellem de
græske moderstater og deres k. blev nemlig
kulturforbindelsen aldrig afbrudt. Romernes politik gik mere ud
paa erobring, de fremmede folkeslags underkastelse; de
anlagde derfor fortrinsvis militær-k., senere ogsaa k.
beregnet paa fattige romerske borgeres forsørgelse med
grundeiendom. I skarp modsætning til de græske k.
nød de romerske ingen politisk selvstændighed. I
middelalderen var navnlig de norrøne og øvrige germanske
folk samt araberne virksomme som grundlæggere af k.
Nordmændene koloniserede dele af Irland, Normandie,
Orkn-, Shetlands- og Suderøerne som erobrings-k. og
îiybyggede Island og Grønland ; danerne lagde under sig
en række af de angelsachsiske riger, svearne satte sig fast
i Rusland, Finland og Østersjøprovinserne. Den nye
verdens aabning ved de store sjøfareres opdagelser gav
(skole ) journal (de classe);
(diplomatisk) protocole m ; (tilføre p.len)
prendre acte de.
protokollere — ®
protokollieren, zu Protokoll nehmen — (g)
register, record — (f) enregistrer;
dresser le procès-verbal de.
protokollering — (t)
Protokollierung f - (e) registration - (f)
enregistrement m.
protomartyr @ første
martyr.
protonique (?) (f), protonisk
(stavelse), (stavelse) foran
trvk-akcenten.
protonotaire ® m, (pavelig)
protonotar.
protophyte (e) (bot.) laveste
orden.
protoplasm (e) slimmasse (i
cellerne).
protoplast @ urvæsen;
original.
prototype (e) & (?) m, prctotyp ;
forbillede.
protoxide @ (kem.) oksydul.
protozoan @ urdyr,
protozoic (e) (forsynet med)
urdyrisk(e forsteninger).
protract © forlænge, trække
ud; forhale; afsætte (f. eks. et
op-maalt stykke paa papir).
protracter (e) forlænger;
forhaler.
protraction (e) forlængelse,
forhaling; afsætning.
protractive (e) forlængende;
forhalende, forhalings-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
