Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konow ... - Ordbøgerne: P - pulsvante ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1327 Konow-
puma-pump(n)ing Ord, som ikke findes un
sig tilbage fra det politiske liv for at ofre sig for sin
forretningsvirksomhed, modsatte sig 1891 ogsaa at gaa
ind i det Steen’ske ministerium, der ønskede ham som
statsminister i Sthm. 1895—98 medlem af den tredje
norsk-svenske unionskomité, hvor han sammen med Blehr
og Løvland tilhørte venstremindretallet. 1899 en af Norges
delegerede ved den første fredskonference i Haag. 1898
—1900 atter indvalgt paa stortinget og her præsident,
men androg for sidste aar i perioden om permission for
at varetage sine forretninger og deltog i det følgende
halve snes aar kun leilighedsvis i politiken. Sammen
med Chr. Michelsen optraadte han ved stortingsvalgene
1903 for samvirken mellem venstre og høire i et
nationalt samlingsparti og fulgte under valgkampen 1906 de
samme linjer, men holdt sig personlig tilbage. Kastede
sig vaaren 1909 atter ind i den aktive politik med
en række foredrag, som sterkt bidrog til at rokke
det Gunnar Knudsen’ske ministerium, og deltog i
forbindelse hermed i grundlæggelsen af det frisindede
venstre. Ved valgene høsten s. a. faldt han først
igjennem i Voss kreds, men stilledes senere som det
frisindede venstres og høires fælles kandidat ved
omvalget i Midthordlands kreds og valgtes for 1910—12.
Kort efter stortingets sammentræden blev det imidlertid
overdraget ham at danne den nye af valgene adgaaede
regjering af høire og frisindede, og 1 feb. blev denne
udnævnt med K. som ministerchef uden portefølje. K.
raader over en i høi grad kultiveret, fint udformet
veltalenhed, som bærer bud om hans mangesidige og
dybt-pløiende studier i historie, politik, socialøkonomi, litteratur.
Konow, Wollert (1847—), n. politiker, foregaaendes
fætter. Student 1866, cand. iur. 1872, men har aldrig
praktiseret. Lagde sig
efter landbrug og bosatte
sig 1877 som gaardbruger
i Stange. 1882 tiltraadte
han godset Tjerne i
Ringsaker (Hedemarken, har
derfor i den
parlamentariske sprogbrug bogstavet
«H.» føiet til sit navn til
adskillelse fra fætteren
fra Søndre Bergenhus,
«S. B.>). Repræsenterede
1886—91 sit amt paa
stortinget, til hvilket han
ogsaa siden 1895 stadig
er blevet gjenvalgt. I
denne tid har han
imidlertid flere gange været
statsraad, mars 1891 til
mai 1893 i det første
Steen’ske ministerium
som indenrigsminister,
nov. 1900 til juni 1903 i det andet Steen’ske og det
Blehr’ske ministerium som landbrugsminister. K. har
altid tilhørt den radikale del af venstre. Han var i
unionstiden en stedse aarvaagen talsmand for
udskiftning af fællesskabet med Sverige. Under valgkampen
1891 udviklede han som en politisk linje oprettelsen
af eget udenrigsstyre inden udløbet af den følgende
Konradin
1328
(Fot. af L. Szacinski.)
Wollert Konow.
der K, maa søges under C.
valgperiode, den saakaldte «Skarneslinje». 1894—1900
formand i den parlamentariske arbeiderkommission.
1905 var K. i stortinget, sammen med J. Castberg, fører
for en gruppe, som demonstrerede mod
Karlstadoverens-komsterne, og ved valgene 1906 sluttede han sig nøie
til den kreds, som samlede sig om Georg Stang (s. d.).
K. nyder ogsaa hos modstandere ry for at være en i
sjelden grad uafhængig og rank personlighed. I
stortingsperioden 1910—12 er han venstreoppositionens mest
fremskudte mand.
Konrad, tyske konger og keisere. 1. K. I (d. 918) var
greve af Franken og valgtes til konge 911, efterat
Karo-lingerne var uddød; han maatte under hele sin regjering
kjæmpe med oprørske hertuger; før sin død indsatte han
en af disse, Henrik af Sachsen, til efterfølger. — 2. K. II
(ca.990—1039), kongel024—39, kronet til keiserl027.
Nedstammede fra Otto I’s datter og valgtes til konge, efterat
det sachsiske hus var uddød. Han var en kraftig og
krigersk herskernatur; gjorde to tog til Italien og
udvidede riget bl. a. med kongeriget Årelat. Hertugerne
holdt han nede ved at fremdrage de mindre fyrster og
indrømme lenenes arvelighed. — 3. K. III (1093—1152),
konge 1138—52, kronet til keiser 1138, søn af hertug Fredrik
af Schv^aben af huset Hohenstaufen og den første keiser
af denne siegt. Da han fratog Henrik den stolte Bayern
og Sachsen, begyndte den aarhundredlange strid mellem
Welfer og Hohenstaufer, og K.s magt indenfor riget var
i det hele svag. Uden held deltog han i det andet
korstog 1147—48. Hans søn var Fredrik Barbarossa. —
4. K. IV (1228—54), konge 1250—54, søn af keiser
Fredrik II, valgtes 1237 til romersk konge og styrede en
tid Tyskland under faderens fravær. Han havde dog
lidet held med sig, og da Fredrik var død, maatte han
flygte til Italien, hvor han døde. Han efterlod sig sønnen
K. af Schwaben (s. d.).
Konrad af Montferrat, markgreve (d. 1192), t.
korsfarer, søn af markgrev Vilhelm III; tog korset 1186,
reddede Tyrus mod et langvarigt angreb af sultan Saladin
1187 og deltog derpaa i Akkas beleiring 1189. Kom i
strid med Guido af Lusignan (s. d.) om Jerusalems krone;
efter underhandlinger med Saladin anerkjendtes han
endelig af Guidos hjælper, Richard Løvehjerte, men
myrdedes i Tyrus af assassinerne.
Konrad af Schvs^aben el. Konradin (1252-68),
den sidste Hohenstaufer, søn af kong Konrad IV, søgte
efter farbroderen Manfreds fald 1266 at gjenvinde Italien
for Hohenstauferne, men blev slaaet paa den palentinske
slette mellem Tagliacozzo og Alba 1268, hvorefter Karl
af Anjou lod ham henrette paa torvet i Neapel.
Konrad af Wûrzburg (d. 1287), t. digter, død i
Basel. K. er ved sit sprogs renhed og sin fremragende
verskunst en af middelalderens betydeligste tyske digtere.
Hans omfangsrigeste verk (paa ikke mindre end 40 000
vers) er «Den trojanske krig». Forøvrigt har han
behandlet saavel hjemlige og folkelige sagn som udenlandske
riddereventyr og optraadte desuden baade som verdslig
og som religiøs lyriker. Hans kunstnerisk seet mest
vellykkede verk er «Die goldne Schmiede», et digt til
Jomfru Marias ære (ny-tysk overs, ved B. Arens 1904).
[Litt.: W. Grimms indl. til «Die goldne Schmiede» (1840).]
Konradin, se Konrad af Schwaben.
puma (zool.) — ® Puma m —
© puma — ® puma, couguar m.
pumicate(e)glatte med pimpsten,
pumicin ® m, palmeolje.
pump ® plump! bums!
Pump ® m, borg, kredit,
pump (e) pumpe; sko uden hæl;
(vb) pumpe; udspørge, fritte; (pi)
dansesko, p.ed OUt (dagligtale)
rent udaset, ganske kvit.
pump-brake, -handle
©pumpestang.
pumpe — (D Pumpe f — @
pump — ® pompe f.
pumpe vb — ® pumpen; (for
penge) anpumpen; (for nyheder)
ausholen — @ pump — (?)
pomper (ogs. fig.: qc à q); tirer (de
l’eau d un puits).
Pumpe ® f, pumpe, vandpost.
pumpen (D pumpe, tage vand
af posten ; laane, tage paa borg.
Pumpenheimer® m,gaasevin.
pumpespiker — ® Pumpspiker
m — (e) pump-tack — (f) clou (m)
à pompe.
pumpestang — (t)
Pumpen-stange f, -schvi^engel m — (e)
pump-spear; pump-brake — (Î) tige f
(de pompe).
pumpeverk — ®
Pump(en)-wérk n — (e) pumps pl — (D
pom-pe(rie) f; système (m) de pompes,
pumpern ® rumle.
Pumpernickel ® m, sødt
mørkt rugbrød.
pumpgrob ® meget grov.
Pumphose ® f, pludderbukser.
pump(n)ing — ® Pumpen n
— (e) pumping — ® pompage m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
