Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsonans ... - Ordbøgerne: P - punishable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1333
Konsona^ns-
Ord, som ikke findes
artede grupper, som kunde opnaaes i 1905, og som havde
sin historiske forklaring i dette aars eiendommelige
politiske situation, ved den næste stortingsperiodes
begyndelse 1907 ikke kunde opretholdes. Den ene fløi af
venstre stillede sig efterhaanden i et stadig mere
udpræget oppositionsforhold først til den Michelsen’ske
(navnlig i «Mj øs »-sagen), senere til den Løvland’ske
regjering af 28 okt. 1907. Da stortinget traadte sammen
jan. 1908, kom det til et aabent brud mellem venstres
to grupper. 24 jan. holdtes der et møde af den nye
venstregruppe i stortinget. I dette vedtog 48 mand at
opløse stortingets venstreforening, som dengang talte 73
medlemmer, og at «konsolidere» sig i en ny organisation,
det «k. v.», fra hvilket partiets mere moderate
medlemmer blev udelukket; de blev, som det hed, «afskallet».
Et almindeligt landsmøde af venstre 27 jan. gav den
foretagne politiske nydannelse sin tilslutning. Til den nye
k. v.-forenings formand valgtes stortingspræsident Gunnar
Knudsen. Partiet kom til at tælle 53 medlemmer i
stortinget. Sammen med stortingets 10 socialister
frembragte det 13 mars s. a. det «negative flertal», som
styrtede den Løvland’ske regjering, hvorefter partiet som
stortingets sterkeste gruppe 18 mars overtog at danne
regjering med G. Knudsen (s. d.) som chef. Ved valgene
høsten 1909 kom k. v. i mindretal.
Konsona’ns er i modsætning til dissonans en
samklang af toner, som ikke kræver nogen afslutning eller
opløsning, nemlig rene kvarter, kvinter og oktaver
(fuldkomne), store og smaa terser og sekster (ufuldkomne).
Konsona’nt (gramm.), lyd, ved hvis frembringelse der
et steds i luftkanalen dannes en indsnævring af
indgribende art. Gaar indsnævringen helt til at lukke (se
Klusil), stanses luftstrømmen for et øieblik helt; er
der kun hemning (se G n i d n i n g s 1 y d), høres vel
luftstrømmens gjennemgang, men lydens præg er dog
væsentlig bestemt ved indgang og udgang, medens vokalerne
væsentlig bestemmes ved den klang, der frembringes
under luftstrømmens gang gjennem mundhulen.
Konso’rter (lat.), staldbrødre, meddeltagere, fæller, (i
daglig betydning) folk af samme slags.
Konso’rtium bruges som betegnelse for visse
sammenslutninger i økonomisk øiemed, navnlig hvor det gjælder
et enkelt foretagende, men kan ikke siges at have faaet
retslig fastslaaet betydning. Jfr. Interessentskab.
Konspiration (lat.), sammensvergelse ; konspirere,
sammensverge sig.
Konstabel (jfr. Connétable, Stallare), i norsk
sprogbrug d. s. s. politi-k. ; o v e r-k., korporal ved
artilleriet; i marinen det faste kanon- og marinemandskab.
Konsta’nt (lat.), bestandig, uforanderlig. I matematiken
kaldes en størrelse, der ikke forandrer værdi, for k.
Konstantin den store (Gajus Flavius Valerius
Aurelius Claudius) (288—337), romersk keiser, søn
af Konstantins Chlorus, født i det nuværende Serbien,
opdroges ved Diocletians hof. Hæren i vesten
ud-raabte ham til keiser ved faderens død 306. Siden
maatte han kjæmpe om riget med fem andre keisere;
312 slog han Maxentius ved den Nubiske bro (hvortil
knytter sig fortællingen om hans drømmesyn: et kors
paa himmelen) og vandt Italien, Spanien og
Nord-Afrika; efter 314 var riget delt mellem K. og Lisinius,
Konstantin 1334
’ K, maa søges under C. punishable-punktum
Og efterat denne var slaaet og henrettet, var K. fra 325
enehersker. Han foretog nu et omfattende
organisations-arbeide i Diocletians aand, skilte den militære stat fuldt
ud fra den civile, skabte en brugbar embedsstand og
ordnede forvaltningen. Hovedstaden flyttedes fra Rom
til det 326—330 grundede Konstantinopel. Stor
betydning fik hans politik overfor kristendommen. Allerede
tidlig misbilligede han forfølgelserne mod den, idet han
ud fra platonisk-teistiske synspunkter naaede til at anse
de kristnes gud for hedningernes overlegen. 313 gav
han de kristne fri religionsøvelse og gav dem efterhaanden
lige ret med andre. Selv lod han sig først døbe paa
dødsleiet, og statens hedenske kultus vedblev, men
kristendommens overgang til statsreligion var forberedt.
[Litt.: O. Seeck, «Geschichte des Unterganges der antiken
Welt» (2 bd^, 1895—1901).]
Konstantin, byzantinske keisere. 1. K. IV
Pogo-natos (den skjeggede), keiser 668—85, søn af Konstans
II, afvergede 669 et voldsomt angreb paa Konstantinopel
af araberne, mistede Kreta til dem 674 og Møsien til
bulgarerne 679. — 2. K. V Kopronymos (besudleren),
keiser 741—75, søn af Leo III, hvis kamp mod
helgenbillederne (se Bil led dyrkelse) og geistligheden han
fortsatte med stor energi. K. bekrigede haardnakket
araber og slaver, mistede derimod Ravenna til
langobarderne 751. — 3. K. VI, keiser 780—97, søn af Leo IV
og Irene (s. d.). — 4. K. VII Porfyrogennetos, keiser
912—959, regjerede først under formynderskab af sin
moder Zoe og lod senere sin medkeiser og svigerfader
Romanos I styre 920—44. K. dyrkede ivrig litterære
og videnskabelige studier, skrev historiske verker om
Basilius I, rigets statsforfatning og provinser og om
hofceremonierne, og lod samle en mængde ekscerpter («de
konstantinske») af de gamle græske forfattere, hvorved
disse bevaredes for efterverdenen. [Litt.: Hirsch, «K. VII
Porfyrogennetos» (Berlin 1873).] — 5. K. VIII, keiser
1025—28. — 6. K. IX Monomachos, keiser 1042—54.
— 7. K. X Dukas, keiser 1059—67. — 8. K. XI
Palæ-ologos, keiser 1448—53, besad ved sin tronbestigelse
kun Konstantinopel med omegn som en ringe rest af det
mægtige byzantinske rige. Efter en heltemodig kamp
mod sultan Muhammed II faldt K. i haandgemænget
under erobringen af byen 29 mai 1453.
Konstantin, hertug af Sparta (1868—), græ. kronprins,
ældste søn af kong Georg. 1889 gift med prinsesse
Sophie af Preussen, keiser Fredrik Ill’s datter. Fik 1897
overbefalingen over den græske hær i krigen mod Tyrkiet,
men kunde intet udrette med den slet rustede hær;
forbitrelsen over nederlaget vendte sig mod K., der til
sit forsvar udgav en beretning. 1900—09 generalissimus
over hæren, men fjernedes og maatte reise til udlandet
paa grund af urolighederne 1909 (se Z orb as) og den
mod kongehuset rettede harme over, at Kreta ikke
forenedes med Grækenland.
Konstantin. 1. K. Pavlovitsj (1779—1831), rus.
storfyrste, anden søn af keiser Paul I. Deltog i krigene
mod Napoleon, bl. a. i slaget ved Austerlitz. Havde en
tid kommandoen over de russiske tropper i Lithauen og
blev senere chef for den polske hær og statholder i Polen.
Heftig, lunefuld og lidenskabelig som han var, førte han
her et strengt militærregimente ’og krænkede gjentagne
revse, tugte; @ (dagligtale) tage
godt tu sig af; piske paa (hest);
tilrede ilde, medtage.
punishable punissable
® strafværdig, strafbar.
punishment ©, punition (f)
f, (af)straf(felse), revselse, tugtelse;
@ (dagligtale) slem medfart.
punisk - ® punisch - @
Panic - (D punique.
punk @ knusk, fyrsvamp,
punka © (indisk) viftemaskine,
punkt — (t) Punkt m; (in
diesem) Stück n - (g) point; (prik)
dot; (fig.) ogs. particular, head,
item, article - ® point; (i
kontrakt o. 1.) article; chef m
(d’accusation).
Punkt (t) m, punkt, prik,
punktum; stykke, sag. auf den P.
til punkt og prikke, auf dem
P.e i begreb med. auf den P.
12, P. 12 Uhr paa slaget 12.
punktere — (t) punkte(l)n,
punktieren — (e) punctuate, point;
(i tegn.) stipple, dot - (î) marquer
de points, ponctuer, point(ill)er.
punktering — (î) Punktieren
n - © pointing osv., punctuation;
stippling - ® ponctuation f,
poin-tillage m.
punktlig - ® pünktlich - (g)
punctual — (Î) ponctuel, exact.
punktlighed — ®
Pünktlichkeit, Genauigkeit f — (g
punctuality — (g) ponctualité, exactitude f.
punktum — (î) Punkt(um) m
(n); Satz m, Periode f — (g)
full-stop, period — (?) point m; (og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
