Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koptisk kirke ... - Ordbøgerne: P - pynt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1357
Koptisk kirke-Koräl
1358
Ord, som ikke findes und(
fellaherne (s. d.), der er akerbrugere og muhammedanere.
K. har bevaret den gamle ægyptiske type temmelig ren;
deres oprindelige sprog, det koptiske, der var en yngre
form af det oldægyptiske, men skrevet med et tillæmpet
græsk alfabet, har derimod som talesprog maattet vige
for arabisk og er nu indskrænket til kirkelig brug.
Koptisk kirke, et indfødt ægyptisk kirkesamfund,
som er en rest af den store ægyptiske kirke fra oldtiden,
der bukkede under for islam. Dens bekjendclse er
mono-fysitisk. K. k. organiseredes omkr, 550 af Jakob Baradaj,
men talrige klostre er nu ruiner og talrige kirker moskéer.
Udgravninger har bragt mange oldkirkelige fund for dagen ;
de findes i Kairo-museet. Biskopen, der kaldes patriark
af Alexandria, bor i Kairo. Kirkerne er smaa og afdelt
i flere rum, kirkesproget er det for lægfolk uforstaaelige
koptiske. Gudstjenesten er liturgisk. Kirkerne er prydede
med billeder. De koptiske kristne er vel
muhammedanerne overlegne i dannelse, men den k. k. er dog
væsentlig forstenet.
Koptisk kunst, se Ægypten, kunst.
Koptisk sprog og litteratur. Det koptiske sprog
taltes af Ægyptens befolkning fra 2 til 17 aarh. e. Kr.
og er et dattersprog af det gammelægyptiske. Fortrængt
lidt efter lidt af det arabiske (særlig fra 10 aarh. af)
holdt det sig en længere tid i klostrene, indtil det
omsider blev glemt. Vistnok lyder det endnu i kirkerne,
men menigheden forstaar det ikke, og knapt nok
presterne. Det koptiske alfabet bestaar af græske skrifttegn
plus seks ægA’ptiske (demotiske, som stammer fra de
gamle hieroglyfer). Sproget indeslutter ogsaa, ligesom
forøvrigt modersproget, mange semitiske og hamitiske
ord ; desuden mange græske. Det var delt i flere
dialekter: boheirisk (eller memfitisk, nedreægyptisk),
sahidisk (eller thebansk, øvreægyptisk), mellemægyptisk
(eller basmurisk) og fajumisk. — Den koptiske litteratur
er væsentlig kristelig-teologisk (bibeloversættelser,
liturgier, livsskildringer af hellige mænd, apokryfiske skrifter
o. s. V.), men fremviser ogsaa andet indhold, om end i
mindre maalestok. Saaledes findes gnostiske skrifter,
hvoraf særlig bekjendt «Pistis Sophia»
(Schv^artze-Peter-mann, Berolino 1851), aktstykker, kontrakter, testamenter ;
endog medicin findes repræsenteret, specielt i form af
en større Kairo-papyrus, hvis udgivelse er under
forberedelse (1910). — K. har været til uvurderlig nytte ved
tolkningen af gammelægyptisk. [Litt. : A. Kircher, «Lingua
Aegyptiaca restituta» (Romae 1643); A. Malion,
«Grammaire copte» (2 udg., Beyrout 1907); J. D. G. Lieblein,
«Pistis Sophia. L’Antimimon gnostique est-il le Ka
égyptien?» (forhandl, i Videnskabsselskabet i Kra. 1908)
og arbeider af Rossi, Peyron, Schwartze, Stern, Steindorf.]
Ko^ptos, gammel by i Øvre-Ægypten paa østsiden af
Nilen nord for Theben; laa ved en endnu eksisterende
karavanevei til det Røde hav. Nu Kuft (Keft) med
9615 indb.
Kopiila (gramm.) kaldes, overført fra logiken, i ældre
verker udsagnsordet at være, naar det forbinder subjekt
og prædikat.
Kopulation. 1. (F^^siol.). Sammensmeltning af to
celler med forening af deres kjerner. Optræder hos
flercellede organismer, som de modne kjønscellers
forening (befrugtningen), hos de encellede som en sammen-
r K, maa søges under C. pynt-pyramide
smeltning af egne «gameter» af samme eller oftere
forskjellig størrelse (han- og hun gamet). Den sidste proces
er at opfatte som en slags mellemform mellem
konjuga-tion (s. d.) og befrugtning (se nærmere art. Kjøn). —
2. (Bot.)._Se Befrugtning.
Kopulere, forbinde, sammenpasse, egtevie.
Kor (mus.) var allerede i den fjerneste oldtid et led i de
religiøse fester, hvori det deltog med sang og dans.
Senere gik k. ogsaa over i scenekunsten, hvor det, navnlig
i det antike drama, spillede en meget fremtrædende rolle.
Det bestod af en trop sangere, som under ledelse af en
k.-fører dansede og sang enstemmig uden instrumental
ledsagelse. Det havde ingen del i selve handlingen, men
bidrog som et nærmest lyrisk element ved at udtrykke
sin deltagelse i hovedpersonernes skjæbne ved
formaninger, tilraab eller mere alm. betragtninger. I vor tid er
k. en samling af sangere, som udfører eller deltager i
udførelsen af et musikstykke. Det kan bestaa alene af
mænd (mands-k.) eller alene af kvinder (dame-k.) eller
af begge i forening (blandet k.), og sangen kan være enten
én- el. flerstemmig. Er der kun én eller to sangere paa
hver stemme, kaldes det en trio eller kvartet, enkelt eller
dobbelt, K. bruges ogsaa som betegnelse for selve den
sungne komposition, korverk, undertiden ogsaa om et
korps af instrumentalmusikere, særlig blæsere.
Kor kaldes den del af kirkebygningen, som er
forbeholdt geistligheden, og hvortil menigheden i den kat.
kirke ikke faar adgang. K. er regelmæssig anbragt i øst og
ligger gjerne noget høiere end menighedens rum, skibet,
idet der ofte, ialfald i større kirker, blev anbragt krypte
(s. d.) under k. ; mod skibet aabner k. sig ved kor buen
(triumfbuen), og en korskranke adskiller de to rum.
K o r s t o 1 e kaldes de vanligvis meget prydelig udstyrede
siddepladse for geistligheden, gjerne anbragt paa begge
sider af k. med en bred aabning imellem dem op til
alteret.
Korah. 1. 14 Mos. 16 fortælles om leviten K.s oprør
mod Moses’ førerskab og prestedømmets overdragelse til
en enkelt siegt (Arons), samt om K.s straf. — 2. K.s
børn, levitiske tempelsangere. 11 af bibelens salmer
bærer deres navn som betegnelse for den samling, hvoraf
de er taget.
Koräis, Adamantios (1748—1833), græ. patriot,
bosatte sig 1782 i Frankrige, viede sit liv til arbeidet
for Grækenlands aandehge og politiske gjenfødelse
(«Mémoire sur l’état actuel de la civilisation de la Grèce>,
1803). Udgav græske klassikere for at rense det nygræske
skriftsprog og nærme det til det antike (selvbiografi, 1833).
Korakan (eleusine coracana), en ostindisk græsart,
som fleresteds i Øst-Asien og i hele det tropiske Afrika
er en vigtig brødplante.
Koral er en salme eller en melodi, som under
gudstjenesten synges af det faste kor i den katolske kirke
og af menigheden i den protestantiske. Den har
langsom rytme og lige lange noteværdier. Med Luther og
protestantismen tog denne gren af kirkesangen et sterkt
opsving ved indførelse af nye melodier endog fra mestre
som Bach. I nyere tid er der fra flere hold arbeidet
for at gjennemføre k.s frie, naturlige rytme. Smig.
Behrens, «Om den lutherske salmesang» (Kra. 1858) og
Winter-Hjelm, «37 ældre salmemelodier».
spitze, Erdzunge f — (e) headland,
point — (D pointe f (de terre),
pynt (stas) - (t) Putz, Staat m
— @ finery, dress — ® parure f;
(toiletsager) objets (articles m pl)
de toilette, parures f pl, atours;
(modesager) articles (m pl) de mode;
modes f pl.
pynte — (t) putzen, schmücken
— @ dress, deck, decorate; (p. sig)
dress, make oneself smart — (|)
parer, orner (de); décorer; habiller;
(p. paa) embellir, enjoliver; (p. sig)
ogs. faire sa toilette.
pyntedukke - (t) Putznärrin,
Zierpuppe f; Putzdämchen n — (e)
dress doll — (D poupée f.
pyntelig - ® zierlich, sauber;
ehrenhaft — @ fine, smart; ho-
nourable, gentlemanly -
©mignon; joli, gentil.
pyntelighed - (t) Zierlich-,
Sauberkeit ; Ehrenhaftigkeit f - (e)
smartness; honour - ©gentillesse f.
pyntesyg — (£) putzsüchtig —
@ dressy, showy, fond of finery —
(t) qui aime la parure; coquet,
pyntesyge — (t) Putzsucht f
- (^ passion for show — ® manie
de la parure; coquetterie f.
pyraniidal(sk),
pyramide-formig — (t) pyramidalisch,
pyramidenförmig — (e) pyramidUc)al —
(î) pyramidal.
pyramidale ® f, klokkeblomst,
pyramide — (t) Pyramide f —
@ pyramid; (mil.) pile (of arms) —
(?) pyramide f ; (gevær-) faisceau m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
