Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Korpsaand ... - Ordbøgerne: Q - quaggy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1373
Ord, som ikke findes
tionskorps. K. betegnede i vor hærordning af 1887
sammenslutningen af de tre bataljoner i linje, landvern
og landstorm. I kavaleriet kaldtes den til bataljonen
svarende enhed k., en betegnelse, som i vor nugjældende
hærordning er bibeholdt for de enheder, hvori de
sønden-fjeldske dragonregimenter kan deles.
Korpsaand er et udtryk for den samfølelse, som
binder en militærafdelings personel sammen fra chefen
ned til de menige i geleddet.
Korpslæge var i forrige aarh. benævnelsen paa den
næstlaveste grad af militærlæger i den norske hær.
Titelen indførtes i 1819 istedetfor den tidligere
under-kirurg og afskaffedes ved den nye hærordnings
ikrafttræden for sanitetets vedkommende i 1889, da
militærlægerne blev officerer, og den tilsvarende grad fik
benævnelsen «sanitetskaptein».
Korpule^nt, en som lider af fedtsyge (s. d.); kor
pule nee [kålpula’lise], fedtsyge.
Ko’rpus kaldes i bogtrykkerkunsten en skrift mellem
borgis og cicero.
Korre’ktjlat.), rigtig, feilfri.
Korrektion (lat.), berigtigelse, rettelse, irettesættelse;
korrekse, irettesætte, især paa en overlegen maade.
Korrekt^ (lat.), berigtigelsesmiddel.
Korrektur, se Bogtrykkerkunst, bd. I, sp. 1145,
samt pl. Korrekturtegns betydning og anvendelse.
Korrelation kaldes i den sammenlignende anatomi
det afhængighedsforhold, som bestaar mellem de enkelte
organer hos en og samme organisme, og betinger, at
forandringer af et organ altid ledsages af bestemte
forandringer af andre.
Korresponda^nce [-a’nse] (fr., jfr. H an del s-k.). 1.
Brevveksling, -skrivning. 2. Overensstemmelse, forstaaelse,
forbindelse, sammenhæng. Korresponde’nt, 1. den,
som besørger eller udfører brevvekslingen eller
brevskrivningen, 2. en, med hvem man staar i brevveksling
eller i forretningsforbindelse; forretningsven, handelsven,
handelsforbindelse. Korrespondere, 1. veksle breve,
skrive breve, 2. stemme overens, svare til, hænge
sammen med, staa i forbindelse til; f. eks. et jernbanetog
korresponderer med et dampskib, d. v. s. passagerer
eller gods, som er kommet med dette tog, befordres
straks videre med dampskibet.
Korresponderende reder, bestyrende reder. For
skibe, som eies af partredere, skal der efter den norske
sjølov vælges en bestyrende reder, der maa være norsk
statsborger og bosat i Norge. Den bestyrende reder har
som saadan fuldmagt til at drive rederiforretningen og
er med visse indskrænkninger berettiget til at afslutte
alle de retshandler, som en rederiforretning sedvanlig
fører med sig. Han kan saaledes antage og afskedige
skibsføreren og meddele ham forskrifter, samt oppebære
penge, der indkommer for rederiets regning. Han kan
sagsøges i rederiets anliggender og i det hele repræsentere
det for retten.
Korridor, gang, somoftest af en langagtig form, der
forbinder de enkelte rum i et bygverk.
Korrigere, forbedre, rette, befri for feil.
Korroböri, pantomimisk festdans hos de indfødte i
Australian det. Den danses gjerne ved fuldmaane og
udføres af mænd; dog kan en enkelt kvinde deltage.
Korpsaand—Korsaren 1374
• K, maa søges under C. quaggy-qualifiable
Korrumpere (lat.), fordærve, bestikke; korruption,
fordærvelse, sedeligt forfald, bestikkelse; korrupt,
fordærvet, forfalsket, slet, forskruet.
Kors kaldes den figur, som dannes af to rette linjer,
idet de skjærer hinanden i ret vinkel; benævnelsen bruges
ogsaa om gjecstande, dannet i denne form. Den enkle
geometriske k.-figur forekommer ganske hyppig i primitiv
ornamentik, undertiden vistnok med symbolsk betydning,
især naar k. er omsluttet af en cirkel (hjul-k.) eller
armene vinkelbøiet (hake-k.), og da ikke sjelden som
symbol for solen. Sin store betydning som symbol faar
k. i kristendommen, som denne religions hovedsymbol
hentydende til Kristi død paa et k. I den allerældste
oldkristelige kunst benyttedes dog ikke de rene k.-former
af frygt for hedensk bespottelse og forfølgelse, men fra
Konstantins tid anvendes k. hyppig, tidligst i k.-formede
Kristusmonogrammer (labarum, s. d.), senere i religiøs
kunst og i ornamentik i en mangfoldighed af former
med forskjellige benævnelser. De vigtigste af disse er;
latinsk k. med den nederste lodrette arm forlænget:
græsk k. med lige
lange arme ; A n d r e a
s-k. (kaldt saa efter
apostlen Andreas’ angivelige
korsfæstelsesmaade) er
et ligearmet k. dreiet
om i liggende stilling,
lig bogstavet X; A n
to-ni us-k. eller tau-k. er
trearmet som bogstavet
T; patriark-k. har to
tvergrene, pave-k. tre
tvergrene paa den
lodrette stav. Endvidere
forekommer en stor
mængde variationer af
k. i heraldisk kunst;
de fremkommer særlig
ved k.-endernes
dekorative udsmykning og
udvidelse, ved
dobbeltlinjer o. 1. —
Anvendelsen af k. i
kirkelig kunst er ligeledes
overmaade mangeartet;
symbolet træffes overalt i det kristne gudshus, lige fra
k.-formede grundplaner (se K o r s k i r k e) til kirkespirenes
udsmykning, fra grav-k. paa kirkegaarden til andagts-k.
inde i bygningen. K.-tegnet har efter gammel tro magt
til at holde det onde borte, bruges derfor som beskyttende
og signende merke paa kirkelige saavelsom i stor
udstrækning paa profane gjenstande, hyppig saaledes over
indgangsdøre (se Korse sig); k. er meget alm. som
bomerke og som analfabeters personmerke ved
underskrifter. — 1 den snævrere symbolske betydning som
tegn for døden (smig. Kristi dødsmaade) finder ogsaa k.
vidtstrakt anvendelse.
Korsar (ital.), sjørøver, fribytter, sjørøver-, kaperskib.
Korsaren. 1. Dansk vittighedsblad udgivet af M. A.
Goldschmidt 1840—1852 i Kbh. K.s dristige og
udæskende vid, der ingen skaanede, skaffede det stor ud-
1, Latinsk kors. 2. Græsk kors.
3. Krykkekors. 4. Kløverbladkors.
5. Pavekors. 6. Malteserkors.
7. Andreaskors.
qwaggy @ gyngende (om myr),
quagmire (e) hængedy; (fig.)
gyngende grund.
Quai ® m, quai (f) m,
havne-bolverk, kai; (ï) ogs.
(jernbane)-perron, platform.
quail (e) synke (krybe) sammen,
blive (være) forsagt.
quail (ê) (zool.) vagtel.
quaint @ fin, sindrig ;
gammel-modisk, underlig.
quake (g skjælve, bæve; riste;
gynge (myr); skjælving; risting;
gynging.
Quakelchen (t) n, kjæledægge,
engel.
quake(l)n ® kvække, pludre,
sludre.
quäken ® kvække.
Quäker(in)® m,Quaker(ess)
quaker(esse) (f)m(f),
kvæker-(inde).
Quakerism (§}, quakerisme
(D m, kvækerisme, kvækernes lære.
quakiness (e) skjælvende,
gyngende beskaffenhed.
quaking q. asp bævreasp.
q. bog hængemyr. q. grass
hjerte , bævregræs.
quaky (ê) bævende, ristende;
gyngende.
Qual (t) f, kval, pine.
quälen ® pine, martre, plage.
Quälerei ® r, plaging, pining,
quälerisch (t) pinefuld,
kvalfuld; chikanøs.
Quälgeist (t) m, plageaand.
qualifiable (e) som kan
begrænses (modereres).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
