Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kransbladede ... - Ordbøgerne: Q - quinquennium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1405
Kransbladede—Kra’snoje Selo’
1406
Ord, som ikke findes under K, maa
igjennem holdt dog brugen sig; i vor tid er k. væsentlig
brugt ved begravelser, gr a v-k., og som udmerkelsestegn
ved æresbevisninger, laurbær-k., samt til dekoration.
Symboliserende jomfruelighed blev k, gjerne haaret af
jomfruelige brude, brude-k., ogsaa brudekrone. K.,
flettet med baand og flag heises paa taget af en ny
bygning, naar tagkonstruktionen er færdig «reist», og
begivenheden feires med kranselag for arbeiderne.
Kransbladede (stellatæ), underfamilie af den meget
artrige tofrøbladede og helkronede plantefamilie rubiaceæ.
De k. indbefatter urter med modsatte blade, hvis
inter-petiolære akselblade imidlertid er saa store og lig bladene,
saa det ser ud, som om der er flere i en krans stillede
blade. Forøvrigt karakteriseres familien ved rudimentært
bæger og kun ét frø i hvert af den to-delelige
spaltefrugts rum. Herhen hører flere slegter, hvoraf tre i
Norge: Maure eller fegre (galium), som har firetallig
krone og to grifler, den vellugtende myske (asperula),
som kun har én griffel, og den lille blaablomstrede
sherardia arvensis, der hos os forekommer paa nogle
steder som ugræs i åkrene. Af udenlandske planter
hører hid krapplanten (s. d.).
Kransbørste (clinopodium vulgare), en læbeblomstret
urtagtig plante, tæt og langt haaret, med egformede,
tandede blade og rødlige blomster i tætte, hovedlignende
kranse i de øvre bladhjørner. Er i Norge alm. i sydligere
egne, hvor den vokser paa tørre steder, oftest i urer og krat.
Kransnaal, se Alger.
Krantz, Albert (ca. 1445—1517), t. historieskriver,
f. i Hamburg, hvor han blev lektor og dekan. Han
forfattede en række verker over tysk og nordisk historie,
som først blev trykt efter hans død, og som udmerker
sig ved fremstillingens kunst, men gjennemgaaende er
lidet værdifulde som kilder, fordi de er bygget over
tidligere upaalidelig lûbsk historieskrivning. [Litt.: L.
Daae i ^Hist. tidsskrifta 2 r. V, 225—61.]
Krap, se Krapplanten.
Krap (sjøtekn.), kort, brydende (om sjø). Bet. eg. trang.
Krapf, Johannes Ludwig (1810—81), t. missionær,
udsendt i Church missionary society’s tjeneste til
Abes-sinien 1837, hvor han, kun afbrudt af hjemreiser, virkede
til 1867. Forsøgte at naa gallaerne, hvilket dog ikke
lykkedes. Ved hans og Rebmanns missionsreiser fik de
øie i^aa de snedækte bjerge Kilimandsjaro og Kenina.
Dem skyldes ogsaa, at Victoria Nyansasjøen blev kjendt.
Stødet blev derved givet til de senere opdagelser ved
Livingstone, Speke, Decken m. fl. K. har udg.
missions-skrifter, reiseskildringer, ordbøger og gramatiker i
østafrikansk sprog samt oversat det nye testamente til suaheli.
Krapo’tkin, P e t e r A1 e k s e j e v i t s j, fyrste (1842—),
rus. naturforsker, geograf. og nihilistisk forfatter, f. i
Moskva, tilhørende en gammel adelsslegt. Glimrende
begavet udviklede han sig tidlig til videnskabsmand af
høi rang. Gjorde som ung officer i 1862—67 omfattende
geografiske forskningsreiser i Sibirien og Mandsjuriet,
og foretog 1871 geologiske undersøgelser i Finland og
Sverige. Resultaterne heraf har han fremstillet i en
indholdsrig monografi over det russiske rige i Reclus
«Géographie universelle» og i «Forskninger over istiden»
(1876). Paa en reise i Belgien og Schv^eiz 1872 lærte K.
de moderne socialistiske og revolutionære idéer at kjende
quinquennium—quinteux
og blev sterkt paavirket deraf. Hjemkommet kastede
han sig med iver ind i den nihilistiske bevægelse, og fra
den tid er han blevet en af dens mest fremtrædende
forkjæmpere. Blev 1874 arresteret og kastet i
Peter-Paulfæstningen. I 1876 lykkedes det ham dog paa den
eventyrligste maade at flygte; først drog han til England
og senere til Schv^eiz, hvor han fra 1879 udgav
anarkistbladet «La révolte». Udvistes herfra i 1881, senere dømt
til fem aars fængsel i Lyon for anarkistisk propaganda,
men blev benaadet 1886. Siden har K. væsentlig opholdt
sig i London og derfra udøvet en meget stor virksomhed
som en aandfuld og skarp revolutionær forfatter. Af
hans mange artikler og skrifter fra den senere periode
nævnes: «Paroles d’un révolté» (1885), «In Russian and
French prisons» (1887), «Memoirs of a revolutionist» (1889),
oversat til dansk under titelen «En anarkists erindringer»,
og «Ideals and realities in Russian litterature» (1905).
Krappeto, sluser i Stenselven, mellem Aspern (sjø)
og Femsjøen i Fredrikshaldsvasdraget.
Krapplanten (ruhia tinctoria), en fleraarig urt af de
kransbladedes familie; den hører hjemme i Sydøst-Europa
og tilstødende egne i Asien. Den har tidligere været
ivrig dyrket paa grund af det vakkert røde farvestof
kraprødt, som faaes af rodstokken ved behandling af
denne i pulveriseret form med syrer. I vore dage dyrkes
den dog langt mindre (i Europa væsentlig i Frankrige og
Holland), da man har lært at fremstille det værdifuldeste
af rodstokkens farvestoffe, alizarin, ad kemisk vei.
Kraprødt, d. s. s. alizarin (s. d. og jfr. foreg, artikel).
Krapyl, gement pak, berme, pøbel.
Krasicki [-i’tski], Ignacy, greve (1735—1801), berømt
polsk digter, 1795 erkebiskop af Gnesen. Har skrevet
heltedigtet «Krigen om Ghotim», fabler, satirer, romaner
og fortællinger. Nævnes kan den sociale roman «Pan
Podstolni», hvori K. fremstiller idealet af en familiefader
og statsborger. Samlede verker udkom 1878. K.s biografi
er skrevet af Kraszewski.
Krasînskî, Z y gm unt, greve (1812—59), en af de
betydeligste polske digtere i nyere tid. K., som for det
meste levede i Rom og Paris, har udgivet alle sine verker
under forskjellige pseudonymer. Hans digtning viser, at
forfatteren er en dyb religiøs natur. I det originale
dramatiske digt «Nieboska komedya» (ugudelig komedie),
behandler han politiske og sociale spørsmaal; i sit
hovedverk, det episk-dramatiske «Irydion» giver han kraftige
billeder fra keisertidens Rom. Forøvrigt kan nævnes
«Dæmringen» og «Fremtidens salmer», i hvilket sidste
verk han forherliger martyriets heltemod. Samlede verker
i 6 bd. udkom i Lemberg 1904.
Krasno- (rus.), rød eller vakker, alm. i geogr. navne.
Krasnoija’r, by i det sydøstlige Rusland, guv.Astrachan,
ved Busan, 39 km. n.ø. f. Astrachan; 8182 indb. (1897).
Krasnoja’rsk, by i det vestlige Sibirien, guv. Jenisseisk,
ligger ved Jenissei, 147 m. o. h.; 33 337 indb. (1900).
K. er sædet for guvernøren, har 12 kirker, lærerseminar,
gymnasium, garverier, sæbesyderier, jernstøberier og
driver betydelig handel. I omegnen findes guldvaskerier.
Kra’snoje Selo% landsby i det nordvestlige Rusland,
guv. St. Petersburg; 3498 indb. (1907). K. har keiserligt
slot, er sommerleir for det russiske gardekorps, har
mange parker og villaer.
quinquennium @ & (f) m,
femaar.
quinquet ® m,
moderatør-lampe, lampe med dobbelt
lufttræk.
quinquina ©& (f) m, kinabark.
quinsy @ halsonde,
-betændelse.
quint © kvint, suite af fem,
is. i piquet; kvint, i fegtning.
quint Charles Q. Karl
den femte. Sixte Q. Sixtus den
femte.
Quinta (t) f, femte klasse i en
latinskole (regnet ovenfra).
quintaine (f) f, straamand;
pæl som man kaster (stikker, rider)
tilmaals efter.
quintal @ & ® m, centner, 100
pund; ® ogs. stor stentøiskrukke.
quintan (g) & (f) ; q. (fever) (g,
fièvre (f) q.e (D femtedagsfeber.
Quintaner ® m, elev af
latinskoles femte klasse.
Quinte®f, kvint; finte; rænke,
auf der letzten Q. fiedeln
synge paa det sidste vers.
quinte ® f, kvint; bratsch,
fiola(alto); kvint i piquet; heftigt
hosteanfald; sært indfald, grille.
quintefeuille (g f,
femfinger-urt.
quintessence (^ & (î) f,
Quintessenz (t) f, kvintessens; kjerne,
kraftuddrag.
quintessential (© væsentligst.
quintet(to) ©, Quintett (g n,
quintette (f) f, kvintet, musik af
fem stemmer (instrumenter),
quinteux ® lunefuld, egen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
