Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krete ... - Ordbøgerne: R - raadden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raadførelse—raadne
1419
Kridtformationen—Krigførende
1420
Ord, som ikke findes
Det knuste og slemmede k. benyttes til pudsning og
polering af metaller, til udvikling af kulsyre, til
neutralisering af syrer, til skrive-k. og malerfarver.
Kridtformationen er den yngste af de tre mesozoiske
formationer. Navnet har sin grund i, at skrivekridtet
er en af denne formations almindeligst optrædende
bergarter. Ellers forekommer ogsaa almindelige kalkstene,
sandstene o. s. v. Af k.s faunistiske elementer spiller de
mikroskopiske foraminiferer (slegterne glohigerina,
textu-laria o. a.) en meget stor rolle, idet deres skaller udgjør
den væsentligste bestanddel af kridtet. Ogsaa
kiselsvampene er vigtige, idet de for en stor del har givet
materiale til de i skrivekridtet overordentlig hyppige
flint-knoller. Af pighudede findes en mængde karakteristiske
former, specielt af sjøpindsvin (kraakeboller) ; ligesaa af
muslinger, som f. eks. de eiendommelige kegleformede
rudister. Ammoniterne er i sin uddøen og optræder
mest med forunderlige, degenererede former,
belemni-terne er uhyre almindelige. Af hvirveldyr fortsætter fra
juratiden bl. a. en række af øgler, specielt kan merkes
den vældige planteædende iguanodon. Ellers findes
merkelige tandfugle, fragmentariske pattedyrrester o. a.
Af planter findes væsentlig bregner, cykadeer og
naale-trær, desuden indfinder der sig ogsaa for første gang
løvtrær. — Inddelingen af k. er meget forskjellig i de
forskjellige omraader. I Frankrige og Belgien, hvor k.
findes rigt udviklet, har man en undre afdeling, hvori
adskilles: 1. néocomien, 2. urgonien, 3. aptien, 4. albien,
og en øvre med 5. cénomanien, 6. turonien, 7. sénonien,
S. danien. Af andre omraader, hvor k. optræder
almindelig, kan nævnes Storbritannien og af nordeuropæiske
lande Danmark og for en del ogsaa Sverige. Det er
væsentlig de yngste underafdelinger, som findes i de to
sidstnævnte omraader. I Sverige optræder k. kun i
Halland og Skåne, i Danmark derimod udgjør skrivekridtet
og andre kalkbergarter tilhørende sénon-danien-tiden
fjeldgrunden i hele landet (undtagen Bornholm) og kan
i de steile skrenter ud mod havet (klinter) ofte iagttages
pragtfuldt blottet. Mægtigheden er meget betydelig, ved
Aalborg er der saaledes ved boringer fundet over 300 m.s
tykkelse bare af skrivekridt.
Kridthus var tidligere betegnelse for en liden
blikcylinder med kridt i den ene ende og penge i den anden.
En saadan brugtes af kvinder og indeholdt ofte
istedet-for kridt alslags sukkergodt; naar den bødes en mand,
havde han til gjengjæld at lægge smaapenge i den anden
ende. Heraf talemaaden komme (være) i k. hos en
om at komme i 3^ndest eller paa en fortrolig fod med en.
Kridtpiber er ikke fremstillet af kridt, men af rent
pibeler. I regelen benyttes kun saa rent materiale, at
slemning er unødvendig; men undertiden bliver dog
raa-stoffet befriet for kalk og sand ved vaskning. Leret maa
indeholde lidet jern, saa at det ved brænding bliver helt
hvidt. K. fremstilles i betydelige mængder i England,
Tyskland og Holland. Tidligere blev de altid formet
for haand; nu benyttes former, hvori de presses. Efter
formningen bliver de tørret i nogen tid i luften og
derefter brændt enten i kapsler eller i kasser, hvori piberne
ligger omgivet af chamottepulver. Ofte benyttes muffeovne.
Krieger, Andreas Frederik (1817—93), d. jurist
og politiker, cand. juris 1837, lektor 1844, professor ved
• K, maa søges under G.
universitetet 1845, 1860—70 assessor i høiesteret;
sluttede sig tidlig til de nationalliberale og valgtes 1848 til
den grundlovgivende rigsforsamling, hvor han med
fremragende dygtighed røgtede ordførerskabet for
grundlovs-udvalget. 1856—59 indenrigsminister og finansminister,
gjennemførte bl. a. næringsloven 1857. Som medlem af
rigsraadet fra 1857 sluttede han sig efterhaanden nær
til Eiderpolitiken og kjæmpede 1863 ivrig for
novemberforfatningen. Som medlem af landstinget 1863—90 indtog
han længe en førende stilling, var 1870—72
justitsminister og 1872—74 finansminister. Skjønt modstander
af venstre, kunde han ikke billige de provisoriske
finanslove, kom derved i en skjæv stilling til sit gamle parti
og trak sig tilbage 1890. Ved London-konferencen 1864
var han en af tre danske delegerede. K. var en
overordentlig lærd jurist og historiker, i besiddelse af en
sjelden tilegnelsesevne. Om hans rige personlighed og
kultur har flere samtidige aflagt vidnesbyrd (fru Heiberg,
Bille, A. D. Jørgensen).
Krig er den tilstand, hvorunder en stat anvender
væbnet magt mod en anden stat for derved at sætte et
krav igjennem. K. føres af stat mod stat, derunder
regnet statens væbnede magt, armé og flaade, derimod
ikke af og mod en stats private borgere. Enkeltpersoner,
som griber til vaaben mod en fremmed stat, bliver
regelmæssig stillet for standret og behandles ikke efter de
folkeretslige regler om k.-førende (s. d.). Om k.s udbrud
udstedes almindelig en k.s-erklæring (s. d.). Efter
maaden, hvorpaa k. føres, skjelnes der mellem
angrebs-og forsvars-k. Den tidligere regel for krig: at tilføie
fienden mest mulig skade med alle midler, som staar til
raadighed, har efterhaanden mere og mere veget pladsen
for det moderne princip : at undgaa ethvert onde, som ikke
er nødvendigt for krigsresultatet; se Krigens ret.
Medens i landkrig plyndring er forbudt og privateiendom
saavidt mulig skal skaanes, er fiendtlig privateiendom
tilsjøs endnu gjenstand for bemægtigelse. Arbeidet for, at
privateiendom skulde være ukrænkelig i sjø-k., har
nemlig hidtil ikke ledet til noget resultat. Om k.s ophør
se Fredsslutning og Krigsomkostninger. Om
arbeidet for modarbeidelse af k. se Fredsbevægelsen.
Krigens ret (jus belli; droit de la guerre), de
folkeretslige regler for krig og for forhold mellem krigførende
indbyrdes og overfor de neutrale. K. r. hviler dels paa
sedvaneret, dels paa traktater. Se Gen
ferkonventionen og Petersburgerkonventionen. Paa
Haagkonferencerne i 1899 og 1907 blev bl. a. vedtaget en
konvention med tilhørende reglement om regler og
vedtægter for krig tillands. Her findes regler om
krigførende, krigsfanger, om midler til at skade fienden,
om kontribution, beleiring, bombardement, krigsbytte,
kapitulation og vaabenstilstand (s. d.). Med hensyn til
sjøkrig og forholdet til de neutrale, se
Pariserdeklarationen, Londondeklarationen, Frit
skib, frit gods. Kaper og Krigskontrabande.
Krigførende anvendes saavel om de stater, som bruger
væbnet magt mod hinanden, som om de til en stats
væbnede krigsmagt af armé og marine hørende personer.
K. er underkastet de folkeretslige bestemmelser for krig.
De nyder visse rettigheder, f. eks. retten til at blive
behandlet som krigsfange (s. d.). Efter det paa Haag-
raadførelse, raadførsel —
® Beratung, Ratschlagung f - @
consultation — (f) consultation f.
raadgivende — ® beratend,
ratgebend — (e) advising,
counselling; consultative (estates) - ®
consultant; consultatif.
raadgiver — ® Ratgeber m —
@ adviser, counsellor — (?) con-
seiller; (som bøgtitel) guide;
(juridisk) avocat (m) consultant.
raadhus — (t) Rathaus n —
@ town-hall - (g hôtel (m) de
ville; (i provinsen) mairie f.
raadig - ® Herr (über) - (e)
master (of) — (f) (være r. over)
(pouvoir) disposer de.
raadighed - ® Macht, Gewalt,
Verfügung f — (e) command, autho-
rity ; (have r. over) have at one’s
disposal - ® disposition f,
commandement m.
raadløs, raadvild — ®
unschlüssig, ratlos — (e) irresolute,
perplexed, puzzled — ® indécis,
irrésolu, embarrassé, perplexe.
raadløshed, raadvildhed —
® Unschlüssigkeit, Ratlosigkeit f
-© irresolution, perplexity — ® in-
décision, irrésolution f, embarras
m, perplexité f.
raadmand - ® Stadtrat,
Ratsherr, Senator m — (g alderman —
(f) adjoint (m) du maire.
raadne — ® (ver)faulen,
(ver)-modern, verwesen — @ rot,
putrefy, decay — ® pourrir;
tomber en pourriture, se putréfier;
(kjød o. 1.) se corrompre, se gâter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
