Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristian ... - Ordbøgerne: R - rack-pin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1439
Rad—radere
Ord,
Kristian
som ikke findes under K, maa søges under C.
1433 1439
Kristian VII.
(Efter maleri af Jens Juel.)
indgyde ham dels tillid,
dels frygt og snart
gjennem sit forhold til
dronningen tilrev sig magten.
K., der i sin regjerings
første aar havde forvoldt
den største urolighed i
styrelsen ved sine
ustadige sympatier, traadte nu
fuldstændig i baggrunden
og sank mere og mere hen
i sløvsind; han gav sin
underskrift, naar det
forlangtes, saaledes til
statskupene 1772 og 1784.
Endnu kunde han ved
leilighed vise værdig
optræden, men som regel
var hans aand formørket.
Døde i Rensburg,
paavirket ved synet af de
indrykkende sp. soldater.
Kristian, danske konger. 1. K. VIII (1786—1848),
konge 1839—48, søn af arveprins Fredrik og K. VII’s
brodersøn, designeredes tidlig til tronfølger ved
fætteren Fredrik Vl’s sønners død. Om hans virksomhed
i Norge som statholder og konge, se under Kristian
Fredrik. — Vendt tilbage til Danmark efter
tronfrasigelsen egtede han 1815 Karoline Amalie af
Augustenborg og udnævntes samme aar til guvernør paa Fyn.
Fredrik VI holdt ham udenfor statsstyreisen; i folket
ansaaes han almindelig for liberal, og man ventede en
fri forfatning ved hans tronbestigelse. I virkeligheden
tilhørte han den ældre liberalisme, men tiltaltes
ingenlunde af de videregaaende krav, og efter sin
tronbestigelse 1839 afviste han talrige adressers fordring om en
konstitution; derimod tog han fat paa et omfattende
reformarbeide i finansvæsenet, kommunallovgivningen
o. s. V. Folkets skuffelse gjorde hans stilling vanskelig,
og forholdene i
hertugdømmerne lettede den
ikke. K. havde før 1839
vist sans for den danske
sag i Sønderjylland, og
som konge indførte han
1840 dansk retssprog,
hvor kirke- og skolesprog
var dansk. Afgjørende
for hans hele stilling til
nationalitetskampen var
imidlertid hans ønske om
at stille begge nationer
lige. Han vilde modvirke
en tæt forening af
Sønderjylland og Holsten, men
samtidig vilde han knytte
hele monarkiet fast
sammen. Hans ængstelige
hensyntagen gjorde ham
ubeslutsom og hans politik
usikker. 1842 udnævnte
han prinsen af Nor til statholder i hertugdømmerne og
mente derved feilagtig at have stillet dansk og tysk lige.
I hans senere aar svingede han over i sterkere dansk
politik; han hævdede i det aabne brev 1846 kongelovens
arvefølge i Danmark og indsatte Moltke til statholder.
Samtidig syslede han med planer til en helstatsforfatning
i friere aand, men døde inden iverksættelsen. Om hans
gode vilje og sterke retfærdighedsfølelse kan ikke tviles,
men han manglede fasthed og praktisk skarpblik. Som
konge fortsatte han sit arbeide for kunst og videnskab ;
kirkelig nærmede han sig Grundtvig og greb med iver
hans tanke om en høiskole. — 2. K. IX (1818—1906),
konge 1863—1906, søn af hertug Vilhelm af
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (se Glûcksburg) og Louise af
Hessen-Kassel, nedstammede paa fædrene og mødrene
side fra det danske kongehus og opdroges efter faderens
død 1831 i Danmark, hvor Fredrik VII satte megen pris
paa ham. 1839—41 studerede han ved Bonns universitet
og egtede 1842 Louise af Hessen-Kassel, datterdatter af
arveprins Fredrik. Efterhaanden som udsigterne til den
gamle kongestammes
uddøen voksede, henlededes
opmerksomheden paa K.,
der 1846 og 1848—50
vandt sympati ved afgjort
at slutte sig til den
danske sag. Efterat hans
hustrus søskende havde
afstaaet sine arvekrav til
hende og hun atter til
K., blev K. ved
Londonertraktaten 1850 og
arvefølgeloven 1853 erkjendt
som tronfølger. 1856 fik
han sæde i
geheime-statsraadet, men indtog
iøvrigt under Fredrik VII
en tilbagetrukken stilling.
Han havde
konservativ-helstatlige sympatier, og
de nationalliberale
frygtede et omslag i politiken
efter hans tronbestigelse. Denne fandt sted 15 nov. 1863
under de vanskeligste forhold. Fredrik VII’s død gjorde
arvespørsmaalet brændende, og de tyske magter havde
faaet en leilighed til indblanding i Danmarks forhold
ved den just vedtagne novemberforfatning. K. indsaa det
skjæbnesvangre i denne og lod sig kun bevæge til at
underskrive den ved den truende folkestemning i Kbh.
og frugtesløse forsøg paa at skabe en anden regjering.
Efter Danevirkes rømning gav man med urette K. skylden,
ligesom der i disse aar fra mange sider reistes ganske
uberettigede tvil om K.s danskhed. Under
Londonerkonferencen foretrak K. en Personalunion fremfor at
opgive Holsten eller dele Slesvig; overfor umuligheden af
at faa andre mænd til at overtage ledelsen maatte han
dog resignere. Tiden efter krigen betegnede paa de
fleste omraader en opgang for Danmark, og samtidig blev
K.s stilling til folket væsentlig bedre. Ganske vist
fremkaldte den politiske strid 1870—74, hvorunder K.
gjentagne gange udtalte sin tillid til det konservative parti.
(Fot. af Sonne.)
Kristian IX.
Kristian VIII.
(Efter maleri af C. Hornemann, 1810.)
Rad ® n, (vogn)hjul; cykkel.
Radau ® m, spektakel, holløi,
leven.
radbrække — ® rädern; (die
Sprache) radebrechen — (e) break
on the wheel ; murder (the Queen’s
English) — ® rouer; (fig.) écorcher,
estropier, baragouiner.
radbrækning — ® Rädern;
Radebrechen n — (e) breaking on)
the wheel) ; mundering ; (be
sentenced to) the wheel — (f) (supplice (m)
de la) roue f ; (fig.) baragouinage m.
radd — © Bengel, Lümmel,
Flegel ; (schlauer) Kerl m —
(insolent, sly) fellow (dog) - (f)
fripon, gaillard; malin; finaud; fin
matois m.
raddle (g sammenflette;
flette-gjærde = r. hedge.
raddock @ (zool.) rødkjælke;
brysting.
rade (?) f, red. r. foraine
aaben red.
Rade(l) (t) f (m). Raden m,
klinte.
radeau (?) m, tømmerflaade.
radeleur (g) m, baadforer, som
kommer ud til dampskibe efter
passagerer.
radeln ® cykle,
rädeln @ dreie rundt,
Rädelsführer (î) m, anfører
for en oprørsk mængde ;
hovedmand, anstifter.
Rademacher ® m, hjulmager,
rader (D lægge (et skib) ud paa
reden ; stryge (tøndemaal); kløve
(sten-, marmorblok).
radere — ® radieren — @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
