Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania ... - Ordbøgerne: R - rodoub ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1445
Kristiania
1446
Ord, som ikke findes under K, maa
rodoub—raffinaderi
ligger den gamle regelmæssige bydel, der nu for den
væsentlige del er forretnings- og bankstrøg, nedover
mod Akershus. I denne bydel ligger ogsaa Børsen,
hovedpostkontoret og telegrafkontoret. Ved byens
østhavn, Bjørviken, ligger Østbanestationen og Nylands
mekaniske verksted. Ved dens vesthavn, Piperviken,
Vest-banestationen og Akers mekaniske verksted. Mellem
begge jernbanestationer fører et havnespor under
Akershus’ fæstningsmur. Rundt Bjørviken og Akershuspynten
(Vippetangen) er byens kaier for større skibe. I
Piperviken er brygger for en del smaaskibe. Ved
Fillipstad-bugten i Frognerkilen, der skiller K. fra Bygdø, er byens
baadhavn. Bassinet
mellem Piperviken,
Hovedøen og Bygdø er byens
red. K.s kai- og
brygge-plads, der stadig øges,
maa imidlertid vistnok
i en ikke fjern fremtid
væsentlig forbedres, og
forskjellige planer er her
under drøftelse. Ved den
øvre del af Karl Johans
gade, der er byens
hovedgade, ligger paa den ene
side Stortingsbygningen
med de aabne pladser
Eidsvolds plads og
Studenterlunden med
Nationalteatret; paa den anden
ligger Universitetet, og for
enden af gaden mod vest
det kgl. slot dominerende i et parkanlæg. «Karl Johan»
er karakteristisk for K., og faa andre byer har en slig
hovedaare. Ved Drammensveien, der danner
fortsættelsen af Karl Johans gade langs Frognerkilen, ligger
Nobelinstitutet, Universitetsbibliotekets nye bygning og
Videnskabsselskabets gaard. Ved den nedre del af
Akers-gaden er Regjeringsbygningen og Justisbygningen og
længere oppe Kunstindustrimuseet, mellem Pilestrædet og
Universitetet Historisk museum og Statens kunstmuseum.
Paa den lavere del af fæstningen (nedrevolds) er de fleste
militære etablissementer, skoler og kaserner samlet; her
har ogsaa kommandanten sin bolig og sit kontor.
Øvrevolds ligger Akershus gamle fæstning (slot) med
Garnisonskirken og salutbatteri. Slottet er for tiden
(1910) gjenstand for restauration. Ved indgangen til
fæstningen ligger forsvarsdepartementets bygning med lokaler
for militæretatens høistkommanderende samt
generalstaben og admiralstaben. Vestkantens nordvestligste og
høiestliggende bydele benævnes Homansbyen og
Hægde-haugen, partiet mellem Storgaden og Akerselven,
Vaterland. Bydelene øst for Akerselven, der for det meste
er arbeider- og fabrikstrøg, har forskjellige navne.
Sydfra nævnes de lavtliggende Oslo og Grønland med
de høiereliggende Vaalerengen og Kampen,
Grüner-løkken og Sagene. Paa østsiden ligger Tøien botaniske
have med universitetets zoologiske museum. Over
Akerselven fører en række broer (Bispebroen, Schweigaards
bro, Nybroen, Ankerbroen, Grûnerbroen, Beierbroen m.
fl.). Talrige elektriske sporvognslinjer forbinder de for-
Kristiania byvaaben.
Stjerner, glorie, løvehoveder og pile
guid; møllestenen graa; St. Halvard
hvid kappe, rød kjortel ; jomfruen grøn
dragt ; bunden blaa.
skjellige bydele. Af parker kan nævnes paa østkanten
Kampens vandbassin, Tøienhaven og Birkelunden, paa
vestkanten Bjølsen park, St. Hanshaugen, Stensparken^
Slotsparken og Frogner park. Af torve kan nævnes
Jernbanetorvet, Stortorvet, Youngstorvet og Ankertorvet
paa vestsiden af Akerselven og Kvægtorvet (med den
kommunale kjødhal, fjøs etc.) paa østsiden. Den
centrale bydel og de nyere bydele i nord og vest er
regelmæssig reguleret og bebygget, men bydelene langs
Akerselven og i de østre udkanter er tildels uregelmæssige med
krogede, smale gader og uanselige huse. Af statuer har
K. ikke mange. Nævnes kan Kristian IV (paa Stortorvet),
Schweigaard (ved Universitetet), Wergeland (paa Eidsvolds
plads), Johannes Brun (i Studenterlunden), Ibsen og
Bjørnson (ved Nationalteatret), Karl Johan (foran Slottet),
Asbjørnsen (paa St. Hanshaugen), Tordenskjold (paa
Tordenskjolds plads), Welhaven (ved Uranienborg) m. fl.
Af andre offentlige kunstverker merkes Vigelands
Abelmonument (i Slotsparken) og Rodins Manden med nøglen»
(i Sommerroparken). K. er sæde for en række offentlige
og private høiere og lavere skoler, hvoriblandt nævnes en
del mere specielle som Kunst- og haandverksskolen, den
Kvindelige industriskole, en teknisk skole, flere
handels-og militære skoler, en sjømandsskole, en skole for blinde,
en for døve og en for aandssvage. Foruden
Universitetsbiblioteket har K. kommunebibliotek (Deichmanske) og
fagbiblioteker. Efter unionsopløsningen i 1905 er de fleste
fremmede lande repræsenteret ved gesandter. Flere af
disse (England, Frankrige, Sverige) har egne
gesandtskabs-hoteller. K., der er stiftsstad, har 16 kirker foruden kapeller
og smaakirker. De større politiske blade er : «Aftenposten»,
«Dagbladet», «Morgenbladet», «Norske intelligenssedler»,
«Socialdemokraten», «17 Mai», «Tidens tegn», «Verdens
gang», «Ørebladet». Blandt upolitiske organer
«Morgenposten» og en række fagblade, hvoraf enkelte i størrelse
neppe staar tilbage for den regulære dagspresse. Foruden
Nationalteatret er der Fahlstrøms teater. Centralteatret,
Tivoli med sommerteater, varieté og cirkus. I K. er (1910)
4 sparebanker og 8 andre større banker. Den antagne
formue opgives for 1910 til 396 243 000 kr. og indtægten
til 118 585 000 kr. Bygningernes assurancesum var i 1909
391 806 000 kr. Byen har et godt vandverk med
drikkevand fra Maridalsvandet og Sognsvandet m. fl. st;
brandvæsen med hovedbrandstation ved Stortorvet,
elektricitets-verk og gasverk. Fra K. vælges 5 stortingsrepræsentanter.
Blandt byens mange værdifulde eiendomme merkes
Frogner-sæteren med tilliggende skoge, Frogner gaard, Skjærsjøelven
med elektrisk kraftstation i Nordmarken og Solbergfossen
i Glommen. En betydelig fabrikdrift har udviklet sig,
særlig langs Akerselven og i byens østlige del samt ved
Frognerkilen. Takket være sin forholdsvis centrale
beliggenhed med let adgang til oversjøiske forbindelser,
sit store opland og et efterhaanden høit udviklet
kommunikationsnet, som udstraaler til alle landets
vigtigere punkter, er K. blevet Norges første handelsby.
Over K. gaar en overordentlig betydelig del af landets
udenrigske handelsomsætning. Denne udgjorde 1909
650.94 mill, kr., og heraf faldt alene paa K. 209.87 mill,
kr. eller over 32 pet. For 1905 var tallene henholdsvis
530.30 og 163.77 mill. kr. eller 31 pet. Navnlig er K.
en indførselsby, idet ikke langt fra halvparten af samt-
radoub (?) m, (sjøudtr.)
udbedring, reparation, bassin (m) de
r. tørdok.
radouber ® udbedre, reparere,
radoucir ® gjøre mildere,
blidere; formilde.
radoucissement ® m,
formildelse; lindring.
Radscheibe ® f, tridse.
Radschuh ® m, hemsko.
Radsperre ® f, hjulkjede.
Radwelle (t) f, hjulakse.
raf ® m, springflod,
rafale ® m, vindstød; byge;
(fig.) nød, trang.
rafalé ® havareret; reduceret
(fyr).
RafF (t) m (n), rav (af kveite);
opsanket ved; sammenskrab;
hurtigt greb.
raff @ pøbel; slamp, tølper.
Ralfel ® f, (rappen)skralde.
Xantippe.
ralfen (t) rive, skrabe til sig;
gribe.
raffermer (Î) (bort)forpagte
^ raffermir ® gjøre fastere,
sterkere ; give nye kræfter, styrke,
hærde.
raffermissement ® m,
styrkelse, hærdning.
Raffgier ® f, havesyge.
rafF(gier)ig ® havesyg, grisk.
RafFgut (t) n, bytte, rov.
raffinade — ®
Raffinade-(zucker) f (m) —(e) refined sugar
— (D sucre (m) raffiné.
raffinaderi - (t) Rafflnaderie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
