Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiansands befæstninger ... - Ordbøgerne: R - ragoûtant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raideur—raiment
1455 Kristiansborg—Kristiansund
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1456
Stavanger by, hvor ogsaa den gamle vakre domkirke
ligger. I nævnte aar omdøbtes stiftet, og bispesædet
flyttedes til Kristiansand (se Kristiansand).
Kristiansborg, tidligere kongelig residensslot i Kbh.,
opført af Kristian VI 1731—45 for et beløb af 2 700 000
rdl. Slottet var bygget i rokoko, kobbertækket og klædt
med sandsten. Den store trefløiede hovedbygning blev
lagt i aske ved en ildebrand i 1794, opførtes paany i
1820-aarene og nedbrændte for anden gang 3 okt. 1884.
Kristiansborg før branden 1884.
Rigsdagen besluttede 5 april 1906 K.s gjenreisning paa
grundlag af arkitekt Thorvald Jørgensens tegninger.
Kristiansfjeld (Ghristiansfjeld), nu nedlagt fæstning
ved Elverum (Elverums leir). Se Elverum herred.
Kristianshaab (grønl. Kasigianguit), koloni paa
Grønlands vestkyst, ved Diskobugten, syd for Jakobshavn.
Anlagt 1734.
Kristianshavn, se Kjøbenhavn.
Kristianstad, by i Syd-Sverige, Skåne, hovedstad i
K. län, 22.5 km. fra Østersjøen, ved Helgeå, over hvilken
der fører en 490 m. lang bro; 17 158 indb. (1907). K.
har kirke, arsenal, teater, hospital, fabrikation af
jernvarer, tobak, øl og hansker og driver handel med korn
og spiritus. Som dens havn kan betragtes Åhus, der
ligger 2 km. fra Helgeåens munding. K. anlagdes 1614
af Kristian IV som grænsefæstning, tilfaldt 1658
svenkerne; fæstningen nedlagdes 1843.
Kristianstad län, i Sverige, udgjør den nordlige og
østlige del af Skåne; 6445 km.’ med 219 242 indb. (1904).
K. deles i 4 fogderier og 10 herreder og hører i geistlig
henseende til Lunds stift.
Kristiansten, gammel, høitliggende fæstning i den
østlige del af Trondhjem. K. anlagdes 1682; den benyttes
nu kun til salutering og har ingensomhelst militær
betydning (se ogsaa Trondhjem).
Kristiansund (til adskillelse fra Kristiansand i alm.
skrevet K. N.), kjøbstad paa Nordmør, Romsdals amt;
12 050 indb. (1900). I 1907 opgives folkemængden til
13 600. K., der er en udpræget handels- og fiskeriby,
ligger veirhaardt til paa tre skogbare klippeøer ytterst
mod havet (Griphavet) ved mundingen af Tingvoldfjorden.
Havnen er rummelig og yder fortrinlig beskyttelse
mod alleslags vinde. Den største og vigtigste del af
byen ligger paa Kirkelandet, der er den nordligste af
øerne. I syd for Kirkelandet ligger den mindste af
øerne, Indlandet, og i sydøst den største. Nordlandet.
Øerne er skilt ved tre trange, men dybe sund, der
ved midten af Kirkelandets sydkyst udvider sig til et
rummeligt bassin, rundt hvilket de tre bydele grupperer
sig. Gjennem Nordsundet og Sørsundet, der skiller
Kirke-landet fra de to andre øer, gaar den vanlige dampskibsled.
Al forbindelse mellem bydelene foregaar ved færge og
baad. Bebyggelsen er uregelmæssig og for det meste af
træ; gaderne er trange, tildels sterkt bakkede og krogede.
Paa Kirkelandet og Nordlandet er anlagt vakre parker.
Paa Kirkelandet ligger den ældste kirke (opr. bygget i
1709, men nedbrændt i 1724 og atter nyopført nogle aar
efter), latinskolen, folkeskolen og de fleste større private
og offentlige bygninger. Her er ogsaa byens torv og
vand verket, der anlagdes 1867. Ogsaa paa de andre øer
er vandbassiner. Fra Kirkelandets høieste punkt Varden
(76 m.) haves en glimrende udsigt mod Nordmørfjeldene
i syd og havet i nord. Allerede ved midten af det 17
aarh. var der klynger af huse ved denne fortrinlige, lige
i leden liggende havn, hvor nu K. ligger. Stedet hed
dengang Folskn (der betyder skjulested, smuthul). Dette
navn forvanskedes senere til Fosen, Fosna el. Lillefosen.
I 1666 skal der have boet ca. 200 indb. paa stedet, der
nævnes som strand- og toldsted. Det hørte snart til
Bergen og snart til Trondhjem, idet der mellem disse to
førtes en haardnakket strid om, under hvilket told- og
kjøbmandsdistrikt stedet skulde høre. I 1704 blev det
tilladt direkte at indføre korn, og i 1742 fik stedet
kjøb-stadsrettigheder under navn af K. I det 17 og 18 aarh.
udførtes der særlig trælast; hollændere, dansker, skotter
og irlændere hentede selv sin last. Men allerede tidlig
begyndte ogsaa udførsel af sild og saltet og tørret fisk.
Først senere kom handelen med klipfisk istand, der nu
er den vigtigste udførselsvare. Omkr. slutten af det 18
aarh. begyndte K. at skaffe sig egne handelsfartøier ; i
1806 var der saaledes 16 større fartøier og 44 jægter.
I 1907 havde K. en handelsflaade paa 32 dampskibe og
126 seilskibe med en samlet drægtighed paa 8578 tons.
Under krigen med England i 1808
og udover i de første 10 aar af
forrige aarh. led byens handel et føleligt
knæk, men fra ca. 1820 begyndte
handelen atter at tage sig op, og
siden har folketal og velstand jevnlig
øget. I 1801 anlagdes to skanser,
og i 1808 afvistes to angreb af eng.
orlogsmænd. De vigtigste
udførselsvarer er fisk og fiskeprodukter
(klipfisk, tørfisk, sild, rogn m. m.), trælast
og smør. Udførselsværdien opgives
for 1909 til 12831 000 kr. og
told-indtraderne til 473 009 kr. Foruden
handelsflaaden har K. (1908) en
fiske-flaade paa 15 dampskibe, 9
motor-fartøier, 160 doryer. 2671 mennesker
opgives at være sysselsat med fiskeri og fisketilvirkning.
Industrivirksomheden er ikke af synderlig betydning.
Der er et baadbyggeri, to mekaniske verksteder og
skibsbyggerier, en fiskelimfabrik, en sildoljefabrik, en
medi-cintranfabrik, en hermetikfabrik, to tøndefabriker, en
trævarefabrik, en margarinfabrik m. m. K. har fem banker
(K. sparebank, K. kreditbank, K. spareskillingsbank, en
Kristiansunds
by-vaaben.
Fjeldet, bølgelinjerne og
fiskene sølv, blaa bund.
hurtig, raskt; m, brændevin, r.
mort stendød, død som en sild.
raideur ® f, stivhed ; stramhed;
steilhed; (rivende) fart; stædighed;
strenghed.
raidillon ® m, (brat) bakke,
raidir ® stive, gjøre stiv;
stramme, spænde ; dø, se r.
contre holde stand imod, trodse,
raie (f) f, streg, stribe; (plog)-
fure; deling, skil, beinke (i haaret);
(zool.) rokke.
raifort (?) m, pepperrod. r.
cultivé reddik.
raigræs — ® Lolch m.
Raigras n — (e) rye-grass — (?) ivraie
f, ray grass m.
rail Ce) & ® m, skinne, spor;
(g) ogs. tremme; (pl) stakit; (pl)
rækverk ; ræling ; forsiret list ;
vandrikse (en fugl); sætte stakit
(gjærde) om. go by r. (e) reise
med jernbanen, r. at (e) spotte,
r. against (f) rive (rakke) ned paa.
railer @ spotter,
rail-fence @ træstakit,
railing © tremmer, stakit;
spot, haan.
railler ® gjøre nar af, spøge
med, spotte. se r. gjøre nar,
spotte; skjemte.
raillerie ® f, raillery @
skjemt, spas, leven, spøg; spot.
railleur ® (m), spøge-,
spottefugl; spotter; spøgefuld.
railroad (amerik.), railway
(e) & ® m, jernbane.
raiment @ antræk, klædning,
dragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
