Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiansø ... - Ordbøgerne: R - Rain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1457 Kristiansø—Kristina
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
207
filial af Trondhjems privatbank og en afdeling af Norges
bank). Der er en offentlig høiere almenskole,
sjømands-skole, en sprog- og handelsskole, en pigeskole foruden
folkeskolen. Der er fem mindre aviser, som udkommer
fra to til fire gange i ugen. Byen har vandverk med flere
dampsprøiter og et ordnet brandvæsen. Bygningernes
assurancesum opgives for 1909 til 14 338 960 kr. Antagen
indtægt 1909 4 631 000 kr., formue 14 094 000 kr. Byen
anløbes af de fleste rutegaaende kystdampskibe og danner
udgangspunkt for lokaltrafiken paa Nordmørfjordene og
de udenforliggende øer og vær. Den staar ogsaa i
dampskibsforbindelse med en række europæiske
havnebyer. K. vælger én stortingsrepræsentant. K. er
præsident Christies fødeby. En bauta (reist 1908) fortæller
om byens tapre forsvar mod engelskmændene i 1808.
(Se Kart over Kristiansund og omegn.) [Litt.:
H. M. Neeraas, «K. i ældre og nyere tid» (Kra. 1905).]
Rain—raisonnable
forsvarede hun med en liden besætning Stockholms slot
med stor fasthed i otte maaneder, holdtes derefter
fangen af svenskerne halvandet aar og udleveredes først
1503. Hun vandt stort ry ikke bare ved sin tapperhed,
men ogsaa for sin fromhed, mildhed og godgjørenhed;
opmuntrede gudelig litteratur og kunst (Klaus Bergs
altertavle i Odense). [Litt.: Allen, «De tre nord. rigers
hist.» I, s. 216 flg.] — 2. K. (1543—1604), Kong Erik XIV’s
trolovede, hertuginde af Holsten-Gottorp, datter af
land-grev Filip den ædelmodige af Hessen og Kristina af
Sachsen, blev, efterat det paatænkte giftermaal med
Erik XIV var gaaet over styr i 1564, gift med hertug
Adolf af Holsten-Gottorp og derigjennem stammoder til
de Holsten-Gottorpske regentætter i Sverige og Busland
og moder til Kristina, Karl IX’s gemalinde. — 3. K. (1573
—1625), SV. dronning, Karl IX’s anden gemalinde, moder
til Gustaf II Adolf, var datter af hertug Adolf af Holsten-
Kristiansund.
(Fot. af O. Ranheimsæter.)
Kristiansø (Ertholmerne), ubetydelig øgruppe 18 km.
n.ø. for Bornholm. Kristian V lod 1685 opføre en sterk
fæstning paa de dengang nøgne klippeholmer.
Fæstningen blev nedlagt 1855, og indbyggerantallet er nu
146 (1906).
Kristiern, se Kristian, d.-n. konger, 1 og 2.
Kristiern Pedersen (ca. 1480—1554), d. teolog, blev
tidlig kannik i Lund og opholdt sig siden en aarrække
i Paris, hvor han tog magistergraden og udgav en række
bøger: «Vocabularium ad usum Dacorum» (1510), en
udgave af Peder Laales ordsprog (1515) samt forskjellige
kirkelige skrifter («Vor Frue tider», 1514,
«Jærtegns-postillen», 1515, o. fl.). Hans største litterære bedrift er
dog udgivelsen af Saxo (1514). Senere vendte K. P. hjem
til Danmark, blev Kristian Il s tro mand og faldt
sammen med denne. Medens han fulgte sin landflygtige
monark, sluttede han sig til reformationen, oversatte det
nye testamente og en række af Luthers smaaskrifter.
1532 fik han lov til at vende tilbage til Malmö, hvor
han drev et trykkeri og fortsatte sin litterære
virksomhed. K. P. har stor fortjeneste af at have reddet det
danske litteratursprog.
Kristina. 1. K. (1461—1521), kong Hans’ dronning,
var datter af kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af
Bayern, blev viet til kong Hans 6 sep. 1478 og kronet
i Vor Frue kirke i Kbh. 18 mai 1483, i Upsala 4 feb.
1499. Da svenskerne 1501 reiste sig mod kong Hans,
Gottorp og Kristina af Hessen; indtraadte i den
kortvarige formynderstyrelse efter Karls død 1611 og styrede
senere, som sin yngste søn Karl Filips formynder,
dennes hertugdømmer, Södermanland, Närke og Varmland.
K. var streng og karrig; hendes uvilje mod Ebba Brahe
skal have bidraget til, at Gustaf Adolf ofrede denne sin
ungdomskjærlighed.
Kristina Augusta (1626—89), sv. dronning (1632—
54), datter af Gustaf II Adolf og Maria Eleonora.
For-mynderregjeringen med Axel Oxen stierna i spidsen havde
i rigt maal sørget for hendes opdragelse, saa at hun
usedvanlig kundskabsrig og hilset af store forhaabninger
selv overtog magten 1644. Hendes aand var rig, hendes
interesser mange og forskjellige, men samtidig havde
hun en egen sjælelig uro, lunefuldhed og pragtsyge, som
gjorde et skaar i hendes store, gode egenskaber.
Skuffelsen kom derfor snart. Vel kastede de store mænd,
som langveisfra samledes ved hendes hof, lærde som
Gartesius, Grotius o. a., glans over landet, men
ødselheden voksede, yndlinge (M. G. de la Gardie) fik magten,
medens A. Oxenstierna trængtes bort, og i kraft af sin
udprægede selvstændighedsfølelse negtede K. at gifte sig.
Dog ordnede hun tronfølgen ved at faa sin forsmaaede
frier, fætteren Karl Gustaf, anerkjendt som efterfølger
(1649). Under stigende misnøie (Messenierne) i landet
blev K. mere og mere træt af magtens byrde, og da hun,
paavirket af sine katolske udenlandske yndlinge (Bour-
Rain (t) m, (aker)rén; grænse;
sti; grønning.
rain © regn(veir, -tid); (lade)
regne (med).
rain-bow @ regnbue,
raine (Î) f, (zool.) frosk,
rainer (f) lage fure i, false,
rainette (f) f, (zool.) løvfrosk;
reinette(æble).
rain-gauge (i) regnmaaler.
raininess (g regnfuldhed.
Rainstein ® m, grænsesten.
rainure (f) f, fure, rende, fals.
rainy (ê) regnfuld; regn-,
regn-veirs".
raiponce ® f, (bot.) rapunsel,
raire (g skrige (hjort),
raise @ reise, hæve, løfte ; rue
(klæde); ophøie; forhøie; forsterke;
fremmane ; opvække ; udsprede
(rygte); dj’rke, avle ; opale,
opdrætte; (amerik.) opfostre, opdrage,
raisin © rosin,
raisin ® m, (vin)drue. r. sec
rosin. r. de bois blaabær.
(grappe (f) de) r. (mil.)
druehagl. r. de Corinthe korint.
raisiné (?) m, vindruesyltetøi
(med pærer o. 1.); blod.
raison ® f, grund, aarsag;
motiv; skjeKlig grund), føie, ret;
rimelighed; fornuft; forklaring,
regnskab ; opreisning ; forstand ;
(mat.) forhold, r. d’être
eksistensberettigelse. à plus forte r. saa
meget desto mere. avoir r. de
faa bugt med. r. (sociale) firma,
råge de la r. skjels aar og
alder.
raisonnable (D fornuftig, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
