Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krohn ... - Ordbøgerne: R - rampin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ranchet—randbemerkning
1475 Krokodilletaarer—Kromforbindelser
Ord, som ikke findes under K, maa søges under G.
1476
udruges af solvarmen. K. er udbredt over de varmere
dele af saavel den gamle som den nye verden og
forekommer i tre slegter, nemlig kaimanerne (s. d.), der
hovedsagelig tilhører Sydamerika, gavialerne, der
væsentlig findes i Indien og Australasien samt endelig
Australsk krokodille.
de egentlige k., der er udbredt i samtlige disse
verdensdele. Blandt k. har den store crocodilus porosus den
største udbredelse, idet den forekommer i det Indiske
hav fra den persiske bugt til Fiji. Den tilhører
hovedsagelig kysterne, brakvandet og de nedre dele af store
elve. Den opnaar en længde af henved 10 m. og er
meget tyk og sterk. I Afrika findes flere arter, bl. a.
n i 1-k. (c. niloiicus), der dog ikke opnaar saadan størrelse
som c. porosus.
Krokodilletaarer, almeneuropæisk betegnelse for
hyklerske taarer, efter den forestilling, at krokodillen
lokker byttet til sig ved at graate som et barn, og at
den graater over sit offer, medens den fortærer det.
Krokodiløgler er krokodillelignende krybdyr, som
levede i juratiden, og som i mange henseender minder
om og er at betragte som forløbere for krokodillerne,
men som i andre henseender, bl. a. ved hvirvlernes
form (hule i begge ender), afviger fra senere perioders
og nutidens krokodiller. Eks. teleosaurus.
Krokoi’t, se
Rø dblyerts.
Krokskogen
er navnet paa den
skogtrakt, derfra
Lommedalen i
Bærum i syd
fører over mod
Ringerike i nord.
Herover fører den
gamle
Ringeriksvei, der endnu er
adskillig benyttet
som gangvei. Da
svenskerne i 1716
søgte at trænge
frem ad denne
vel, blev de
stanset af en
bondehær. Den bratte
nedstigning til
Sundvolden paa
Ringerike kaldes
Krokkleven. Krokkleven.
Her har man en glimrende udsigt over det vakre og
frodige Ringerike.
Krokydoli’t, en traadet, natronholdig hornblendeart,
som forekommer i betydelig mængde ved Orangeelven
i Kapkolonien. K. har tildels faaet samme anvendelse
som asbest. — Den sydafrikanske k. findes tildels
omdannet ved infiltration af kiselsyre og har da stundom
en pragtfuld, spillende silkeglans («tigerøie»). Den
sidstnævnte varietet benyttes meget til smaa luksusgjenstande.
Krole’vez, by i det sydvestlige Rusland, guv.
Tsjernigov; 10 375 indb. (1897). K. har betydelig handel
med kvæg, heste, silke, læder, tøier og sukker.
Krom, kemisk tegn Cr., atomvegt 52.0, er et hvidt,
meget haardt metal, der har egenvegten 6.8 og smelter
endnu vanskeligere end platina. Det holder sig godt i
luften og angribes af saltsyre, derimod ikke af
salpetersyre og smeltende alkalier. I naturen forekommer det
ikke frit, derimod i forskjellige ertser, navnlig i k.-j
ernsten, FeO . Gr203. Metallisk k. faaes ved at antænde
en blanding af k.-oksyd, aluminiumpulver og
baryum-superoksyd (GraOg + 2A1 === Al^Og + 2Gr), eller ved at
reducere k.-oksyd med kul i elektrisk ovn. Det
anvendes til hærdning af forskjellige metaller, navnlig staal.
Kroman, Kristian Frederik Vilbel m (1846—),
d. filosof; han tog 1877 doktorgraden med «Den eksakte
videnskabs indlæg i problemet om sjælens eksistens»;
1882 fik han Videnskabernes selskabs guldmedalje for «Vor
naturerkjendelse, bidrag til matematikkens og fysikkens
teori» (1883). 1882 udgav han «Kortfattet tanke- og
sjælelære» (4 forøgede udg. 1905) til brug ved
universitetet, hvor han 1883 ansattes som docent og 1884 blev
prof. Ved siden af sine filosofiske forelæsninger
docerede han ogsaa indtil 1905 pædagogik ved universitetet
og havde allerede 1886 fremsat sine pædagogiske
grundtanker i en livfuldt skreven bog «Om maal og midler
for den høiere skoleundervisning». Af hans øvrige skrifter
kan nævnes: To populære fysiske afhandlinger (1883),
«Isaac Newton» (1884), «Begrebet «det etiske»» (1903) samt
«Kapseiladsens logik» (1893). K. sondrer skarpt mellem,
hvad der er videnskabelig bevisligt, og hvad der kun
kan være gjenstand for subjektivt begrundede antagelser.
Kromatisk (eg. farvet) kaldes en tonerække, naar den
kun bevæger sig i halve toner. K. interval er afstanden
mellem en given tone og den paa samme trin over (jlf)
eller under (!?) liggende halvtone, f. eks. f—fis, ges—g,
hvorimod den diatoniske halvtone ligger paa et andet
trin, f. eks. fis—g, gis—a. K. instrumenter kaldes de,
som omfatter oktavens samtlige halvtoner, særlig
blæseinstrumenter, modsat de, som kun har naturtonerne.
I den nyeste tid skjelner man ogsaa blandt
komponisterne mellem kromatikere (f. eks. Chopin, Grieg) og
diatonikere (f. eks. Mozart, Haydn).
Kromatoförer, farvelegemer (s. d.).
Kromforbindelser, der alle er farvede, kjendes som
fire forbindelsesrækker, hvoraf de kromsure salte
(kromaterne) og kromiforbindelserne er de
vigtigste. K. fremstilles teknisk af kromjernsten, der
smeltes sammen med soda og kalk. Af den erholdte
masse kan udtrækkes det gule natriumkromat,
kromsurt natron, NagCrO^. Anvendes istedetfor soda
potaske, faaes kaliumkromat, K2Cr04. Tilsættes en
ranchet (?) m, vognkjep.
rancid (ê) harsk, traa.
rancidité (?) f, rancidity (e)
harskhed.
rancir(f): se r.blive harsk,traane
rancissure (g f, harskhed;
harsk lugt, smag.
rançon ® f, løsesum, -penge,
rançonnement (?) m, frigivelse
mod løsepenge; optrækkeri. ,
rançonner ® fordre løsepenge
af; brandskatte, (ud)pJyndre; flaa,
presse; trække (en) op.
rançonneur (g) m, optrækker,
rancorous rancuneur,
rancunier (?) hadsk, uforsonlig,
langsint.
rancour (e’, rancune (?) f,
had, nag, langsinne.
rand — (î) Rand m, Kante f.
Saum; (paa sko) Rahmen m — (e)
(stribe) stripe, streak; (paa glas)
(b)rim ; (paa tøi, papir) edge,
border, margin ; (on the) brink (of the
grave) — (?) bord(ure) m (fj; (marg ;
anat., zool., bot.) marge; (paa sko)
trépointe; (saar) lèvre; (stribe)
raie f.
Rand (î) m, rand, kant, bred;
marg; hatteskygge, aus(ser) R.
und Band i uorden; ude af sig
selv, ude af sit gode skind ;
ellevild.
rand (i) rand (paa sko).
Randal (t) m, larm, spektakel.
R. schlagen holde leven =
randalieren.
randbemerkning, -glose —
® Randanmerkung, • bemerkung,
■ glosse f — @ marginal note, side-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
