Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kromit ... - Ordbøgerne: R - rändeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1479
rangement—Rangloge
Krondyr, se Kronhjort.
Krone kaldes en kredsformig hovedprydelse af ædelt
metal (smig. Krans, Diadem); formerne for k. er
vekslende; oftest bruges k. som et værdighedstegn, i vor tid
omtrent udelukkende forbeholdt fyrster, i enkelte lande,
f. eks. England, dog ogsaa den høiere adel, men bæres
kun ved meget høitidelige leiligheder. I middelalderen
anvendtes k. langt hyppigere, bl. a. som festantræk for
adelen. I heraldisk kunst optræder k. af forskjellig form
som særtegnende de forskjellige adelsgrader. I oldtiden
anvendte de orientalske kulturlandes herskere i
almindelighed k., efter Alexanders tid hyppigst af høi,
hjelm-lignende form, saakaldt tiara; de romerske keisere
derimod brugte ikke k., men ofte kranse, de byzantinske
1. Kristian I V’s krone. 2. Den persiske krone. 3. Den tyske
rigskrone. 4. Den siamesiske krone. 5. Den russiske tsarkrone
6. Dansk friherrekrone. 7. Den lombardiske jernkrone. 8. Dansk
grevekrone.
keisere anvendte hjelm- eller ringformede k.
Middelalderens k. var oprindelig ringformet, sluttede om hovedet
som et smalere eller bredere baand, hvis rand gjerne
prydedes med takker, spidser, blade og smykkedes med
ædle stene og perler; senere anbragtes bøiler over ringen,
og denne art k., med overhvælving fra rand til rand og
gjerne med en kugle og kors (verdenskugle) øverst i
toppen, kaldes lukket k. i modsætning til den ældre
a ab ne k. uden bøiler. Den lukkede k. betragtedes i
Krondyr—Kronhjort 1480
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
Danmark som symbol for enevældet, og Kristian V var
den første, som kronedes med lukket k., de tidligere
danske konger bar alle aaben k. ; denne symbolske
tydning er dog ikke almindelig opretholdt. Variationer i
de europæiske landes konge-k. har dels heraldiske, dels
historiske aarsager. Det var i middelalderen hyppig brug
at skjænke kongelige k., især de som blev baaret ved
kroningen, til kirker og klostre (den norske k. skulde
ifølge aftalerne af 1163 skjænkes til domkirken i Nidaros),
men kun et faatal middelalderske k. er bevaret til vor
tid, og vort kjendskab til ældre tiders k.-former
hentes hovedsagelig fra afbildninger paa kongelige sigiller
og mynter. (Se planche Norges va aben, rigssegl
og rigsregalier.)
Krone (mynt), forkortet kr., kaldes myntenheden i
de nordiske lande efter deres myntunion (s. d.); den
deles i 100 øre, udmyntes i sølv 1 og 2 kr. og guld 5,
10 og 20 kr. I Danmark var kr. desuden regningsenhed
1619—1750, svarende til IV2 rigsdaler species = 96
kr.-skilling og 144 specieskilling. I Østerrig-Ungarn er kr.
valutaenhed, værdi paa det nærmeste — 75 øre, udmyntet
i 1 kr. (sølv), 10 og 20 kr. (guld); benyttedes ogsaa som
hande] smynt i den ældre tysk-østerrigske myntkonvention
af 1857. Kr. kaldes endvidere 1 O-markstykket efter tysk
rigsvaluta. (Se pi. Mynter I.)
Krone. 1. (Bot.), se Blomst. — 2. (Veter.), se Hov.
Krone, den nordlige (Corona borealis),
stjernebillede mellem Bootes og Herkules; heri en halvkreds af
lyse stjerner, blandt hvilke Gemma (ædelstenen) er særlig
fremtrædende. Araberne kaldte billedet «Tiggerpungen».
Kronebræen, en af Jostedalsbræens vakreste arme
paa Nordfjordsiden. K. strækker sig nedover i dalbunden
ved søndre ende af Loenvand, Stryn herred. Nordre
Bergenhus amt.
Kronecker, Leopold (1823—91), fremragende tysk
matematiker, elev af Dirichlet, levede som privatmand,
indtil han i 1883 blev prof. ved universitetet i Berlin.
Han begyndte sine talrige arbeider, som særlig omfatter
algebra, talteori og funktionslære, med en række
undersøgelser over ligninger, som kan løses algebraisk; han
fortsatte her Abels og Galois’ banebrydende arbeide.
[Litt.: Biografi af H.Weber i «Jahresberichte d. deutsch,
mathem. Vereinigung» (1893).]
Kronhjort (cervus elaphus) (jfr. Hjorte, hvor billede)
er næst elgen den største europæiske hjorteart. Den
findes udbredt over store dele af Europa, dels i
dyreparker, dels vildtlevende. Den vilde k. forekommer
hovedsagelig i Skotland, visse dele af de
mellemeuropæiske bjergegne samt langs Norges vestkyst fra
Stavanger til Namdalen. Undtagelsesvis er den truffet saa
langt syd som til Mandal og saa langt nord som paa
Vega i Helgeland, men dens største antal falder paa
Sogn, Nordfjord, ytre Nordmør og Hitteren. Paa
Otterøen i Namsenfjord findes endel dyr^ og ligeledes findes
der nogle faa i Kvisten i Kolvereid. K. lever helst i
tæt skogland, hvor naal- og løvskog blander sig med
hverandre. Hunnen er betydelig mindre end hannen
og føder som regel bare én unge ad gangen.
Parringstiden er om høsten i sep.—okt. Vinteren er mange
steder kritisk for hjortene, idet dyb sne driver dem ud
mod kysten, hvor der ofte er knapt om næring for dem.
disorderly habits, revelry — ® vie
(f) dissolue.
rangement (Î) m, opstilling,
ordning.
rangenhaft ® lømmelagtig,
vild, støiende.
ranger© (eg.) omstreifer; støver
(hundeslag); (mil.) bereden jæger.
ranger (D opstille; ordne (i
rækker); sætte paa plads; flytte
(rydde) til side ; gjøre til et
ordentligt menneske, r. q. de son côté
faa en over paa sin side.
rangere — (t) rangieren — (e)
rank ; (r. over) take precedence (of)
— (I) ranger; (r. med) avoir le
rang de; (r. over) avoir rang
avant (q).
rangership @
skogfogdbestil-ling.
rangforordning — ®
Rang-verordnung f — (§ ordinance
respecting rank and precedence — ®
règlement (m) sur les rangs.
rangfølge, -stige — (t)
Rangfolge, -Ordnung f — @ order of
precedence, hierarchy — (g ordre
(m) suivant les rangs ; hiérarchie f.
rangieren ® rangere; anvise
(indtage) plads.
rangklasse — (î) Rangklasse,
-stufe f — (g) rank — (f) classe f.
rangle — ® Rassel, Rattel,
Schnarre, Klapper f — (e) rattle,
bells pl - ® hochet m ; crécelle f.
rangle vb — (î) ein
unordentliches Leben führen — @ lead a
disorderly life — (^ mener une
vie dissolue.
Rangloge (t) f, balkonloge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
