Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krüdener ... - Ordbøgerne: R - rapprocher ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1493 Krüdener—Krykjeslegten
Ord, som ikke findes under K, maa s jges ur
227
rapprocher—raquette
Vestindien o. a st. Kryddernelliker er et meget gammelt
krydderi, omtalt af kineserne allerede før vor tidsregning.
Krüdener, Barbara Juliane, baronesse von, f.
Vie-tinghoff (1764—1824), t. forfatterinde og sværmerske, f. i
Livland. Egtede 1782 baron K., men forlod ham og levede
et omflakkende liv i forskjellige lande. Efter at være
grebet af en fantastisk religiøsitet virkede hun ved møder
for sine idéer, fremstillede Napoleon som dyret i
Aaben-baringen og betegnede keiser Alexander I som frelser
fra ham. Efter 1815 fik hun en betydelig indflydelse paa
Alexander, og hun antages sedvanlig at have tilskyndet
ham til afslutningen af den hellige alliance. 1818 udvistes
hun af Rusland.
Kryds. 1. (Anat.). Den nederste del af lænden,
k.-benet (os sacrum), se Menneskets anatomi. — 2.
(Veter.). 1 dyrelæren betegnelse for den bagerste del
af dyrenes krop, fra det ydre hoftehjørne bagover.
Kryds for en note er et tegn (jjl), som forhøier tonen
et halvt trin.
Krydsbestøvning (hot.) kaldes bestøvning mellem
forskjellige arter og varieteter.
Krydse siges om seilskibe og baade, som arbeider
sig op mod vinden ved at seile bidevind afvekslende
over begge bauger. Bruges ogsaa om dampskibe, der
holder gaaende i et bestemt farvand.
Krydser, krigsskib, ved hvis konstruktion der fremfor
andre egenskaber tages hensyn til at opnaa høi fart og
stor kulbeholdning. Kan have sidepanser, men er ofte
bare beskyttet af et horisontalt panserdæk.
Krydseren, navn paa to norske vittighedsblade. 1.
Grundlagt af D. Meidell (s. d.) 1849 og fortsat indtil
udgangen af 1854, da det gik over til at blive et politisk
dagblad under navn af «Aftenbladet» (s. d.). 2.
Grundlagt 1879 af J. B. Bull, 1883—92 redigeret af Harald
Schmidt, 1894 solgt for under ny eier og redaktør at
fortsætte som det endnu (1910) bestaaende «Korsaren» (s. d.).
Krydsforhør, det system, at et vidne afhøres direkte
af vedkommende part med adgang for den anden part
til at stille yderligere spørsmaal, medens dommerens
af-hørelse kun bliver af supplerende art. Dette system
findes ved hovedforhandling i vor straffeproces, og ogsaa
i civile sager kan vel praksis siges at have indført det
i ikke liden udstrækning.
Krydshoved, forbindelsesled mellem en stempelstang
(paa en dampmaskine, pumpe e. 1.) og en veivstang, forat
stempelstangen med k. kan føres retlinjet, medens
veiv-stangen kan svinge om en tap i k.
Krydsmast, agterste mast i et tremastet, raarigget
skib. Krydsstang er den stang, som danner k.s
forlængelse, medens krydstoppen er den hele samling af stænger,
rær, seil og taugverk. Alle forskjellige sammensætninger
som krydsraa, krydsseil o. s. v. angiver, at raaen, seilet
hører til krydstoppen, ligesom taugverket paa toppen
kaldes krydsgods.
Krydsmeisel, meisel med smal eg, som bruges til
udhugning i metal af en fure, for derved at opnaa deling
(krydsning) af arbeidsstykket.
Krydsning, kjønnet forening af dyr eller planter,
tilhørende forskjellige racer, arter eller endog slegter.
Afkommet benævnes bastarder eller hybrider (se art.
Bastard samt Husdyravl).
Krydsseilskib, se Fuldrigger.
Krüger, Hans Andreasen (1816—81), sønderjydsk
fører, overtog 25 aar gl. sin fædreneeiendom og drev
stort landbrug, valgtes 1847 til stænderdeputeret og
for-fegtede i Bensburg danskhedens sag i Slesvig. Under
tre-aarskrigen ydede han den danske hær store tjenester.
Efter den var han medlem af notabelforsamlingen i
Flensburg, stænderforsamlingen sammesteds og (fra 1855) af
rigsraadet i Kbh., hvor han virkede for nærmere
sammenknytning mellem Slesvig og Danmark. Under krigen
1864 (ligesom senere 1870) holdtes han en lang tid
fængslet. 1867 valgtes han, sammen med Ahlmann, til
repræsentant for Nord-Slesvig i den grundlovgivende
nordtyske rigsdag. Her fremkom hans og Ahlmanns berømte
erklæring om nordslesvigerne: «Vi er danske, vi vil
forblive danske, og vi vil behandles som danske, og det
efter folkerettens forskrifter.» — Fra 1867 til sin død
var han medlem af rigsdagen i Berlin, hvor han med
udholdende troskab og kraft krævede sine landsmænds
ret efter Pragerfredens § 5. Samtidig valgtes han til den
preus. landdag, men udelukkedes fra sit sæde, da han
negtede at aflægge den her forlangte ed.
Krüger, Stephanus Johannes Paulus (1825—
1904), præsident i Transvaal. Deltog 1839 i det første
trek af boere over Vaal, blev 1843 feltkornet, 1852
kommandant i Pretoria og 1862 generalkommandant. Som
vicepræsident 1877 drog K. til England for at protestere
mod anneksionen, var selv en af lederne i det heldige
oprør 1880 og valgtes 1883 til præsident paa fem aar;
siden stadig gjenvalgt, 1898 for fjerde gang. K.s sterke
religiøsitet i forbindelse med hans seige, energiske
karakter gjorde ham til selvskreven fører for det intransigente
boerparti, der arbeidede paa at fortrænge englænderne
og forene hele Syd-Afrika til en boerstat. Denne politik
førte til alliancen med Oranjefristaten og efter K.s
frugtesløse forhandlinger med Lord Milner (s. d.) til Boerkrigen
(s. d.) 1899—1902, for hvilken K. bærer en meget stor
del af ansvaret; han forberedte den længe i forveien
ved vaabenindkjøb etc., og det var ogsaa ham, der selv
valgte det bedste tidspunkt for fredsbruddet. K.s haab
om hjælp fra Tyskland eller Frankrige skuffedes, okt.
1900 reiste han selv til Europa, men kunde intet
udrette. I Holland, Tyskland og Frankrige vakte han stor
begeistring, dronning Vilhelmina og præsident Loubet
modtog hans besøg, derimod ikke Wilhelm II. Sine
sidste aar levede K. i Montreux i Schweiz; hans lig
bragtes til Transvaal, hvor det blev bisat i Pretoria 16 dec.
1904. [Litt.: P. K., «Livserindringer» (Kra. 1902).]
Krykjeslegten (rissa), siegt af maager, der adskiller
sig fra de andre ved at mangle bagtaa. Herhen hører
to arter, hvoraf hos os: Krykjen, den tretaaede maage
(r. tridactyla), der er askeblaa paa oversiden, ellers hvid.
De fem første haandpenner har sort spids. I vinterdragt
har den en graa flek paa hver side af baghovedet. Nebbet
er grøngult, benene sortgraa; længden er ca. 440 mm.
Kjønnene lige. Ungfuglene har et sortbrunt baand over
vingen og en bred sort kant i stjertspidsen. Krykjen er
en arktisk fugl og gaar mod syd kun til de Britiske øers
nordkyst. Den er en egte havfugl og kommer sjelden ind
i fjordene. Den sydligste større hækkeplads er Bundø
ved Aalesund. Nordpaa danner den mægtige kolonier.
rapprocher (f) nærme;
sammenligne, -stille; forlige.
Rap(p)s ® m, rap; raptus;
Rappse (D f: in die R.
werfen kaste i grams,
rappsen ® rapse.
Rap(p)use ® f, plyndring, rov.
in die R. geben, werfen øse
ud, kaste i grams.
raps (bot.) - ® Raps(saat) m (f)
— @ rape — (î) colza m.
rapscallion (e) fant.
rapse — ® mausen, lange
Finger machen, stibitzen, wegraffen —
@ pilfer, filch, crib — (f) voler,
pincer, chiper.
rapsin g — ® Mauserei f — ©
pilfering - (f) vol(erie) m (f).
rapsode ® m, rapsode,
rapsodie (f) f, rapsodi,
brudstykke af større digt ; fantasistykke
af folkemelodier; (fig.)
sammensurium, makverk.
rapsodique ® rapsodisk,
rapt ® m, bortførelse, rov.
raptorial (g) rov-,
rapture @ henrykkelse, fryd,
ekstase.
rapturous (§ betagende,
henrivende, overvættes.
raptus — ® Rappel, Raptus m
— Ce) fit — (D accès (de folie);
caprice m, toquade f.
râpure (f) f, raspspaan.
raquetier (f) m,
boldtræfabrikant.
raquette ® f, boldtræ, raket ;
trug(e), snesko.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
