Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krys... ... - Ordbøgerne: R - Rasch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1499 Krystallîn
rasering-rasle Ord, som ikke findes under
varierer. Eggehvidekrystalloider kan findes i cellekjerner
(pyrola o. a.), i cellesaften og i protoplasmaet, men hj^ppigst
er de indesluttet i aleuronkorn ; se herom A 1 e u r o n.
Krystallin, se Anilin.
Krystallinse, se Øiet.
Krystallinske kaldes ensartet sammensatte legemer,
der er opbygget af mere eller mindre regelmæssig
begrænsede krystalindivider. Modsætningen er amorf (s. d.).
Krystallinske skifere. Ved k. s. forstaaes i geologien
underét en stor mængde bergarter, som findes i
jordskorpen i mægtige masser og særlig udmerker sig ved
en krystallinsk-skifrig struktur. De k. s. tilhører især
de ældste geologiske lag og indbefatter bergarter som
gneis, glimmer-, hornblende-, klorit-, talk- og kvartsskifere,
fylliter, kvartsiter, eklogiter m. v. De kan være af
temmelig forskjelligartet natur og antages at være dannet
paa forskjellig vis, men som regel er de k. s. sterkt
omvandlede («metamorfoserede») bergarter, der maa ansees
at være fremstaaet efter en enorm trykpaavirkning.
Krystallisation, krystaldannelse, kan finde sted, naar
et stof af bestemt kemisk sammensætning gaar over
enten fra vædske- eller fra gasform til fast; saaledes ved
sublimation, idet en damp umiddelbart gaar over i fast
form (f. eks. svovl og jod), eller ved frysning, idet et
smeltet stof størkner (f. eks. is), eller naar et i en vædske
opløst fast stof udskilles af opløsningsmidlet, fordi
opløsningsmidlet fordamper (f. eks. udvinding af kogsalt),
eller fordi opløsningen afkjøles (f. eks. befrielse af olje
for stearin, raffinering af sukker), eller paa grund af
forandring af opløsningsmidlet (f. eks. udfældning af
klorkalium af en vandig opløsning ved tilsætning af alkohol).
I en mættet opløsning kan k. undertiden udeblive, naar
opløsningen afkjøles, idet den bliver overmættet;
men k. kan isaafald indledes ved, at man «udsaar» i
vædsken en færdig krystal, som derpaa vokser videre.
Paa samme maade kan et smeltet stof afkjøles under
frysepunktet (over kj øles) uden at krystallisere, før k.
indledes ved en færdig krystal, som bringes ind.
Bevægelse fremskynder k., ro og lav temperatur forsinker.
For at faa kogsalt eller rørsukker til at krystallisere
finkornet, anvendes omrøring. Derimod faaes
kandissukker ved langsom k., hvorved krystallerne afsætter sig
paa garn, som hænger i opløsningen. Glas og smeltede
metaller søger man at afkjøle langsomt forsaavidt muligt
at undgaa k. og den deraf betingede sprødhed.
Krystalli^ter er i mineralogien en fællesbetegnelse
for mikroskopisk smaa størkningspartikler, som ikke
har antaget en fuldt udviklet krystallinsk form. K. findes
i flere eruptiviske bergarter, og efter formen skjelner
man mellem: globuliter, som er rundagtige,
cumu-liter, som er samlet i uregelmæssige hobe, longuliter,
som er sammenvokset i langstrakte rækker, og
marga-riter, som er perlesnorformede.
Krystallografi, læren om krystaller (se Krystal).
Krystallolder (hot), se Krystaller (bot.).
Krystalopti’k er læren om krystallernes optiske
egenskaber. R. Bartholin opdagede (1670) lysets
dobbeltbrydning (s. d.) i kalkspat, og kort efter anvendte Huyghens
sin bølgeteori til at forklare fænomenet, samtidig som
han viste, at de dobbeltbrydende krystaller havde evne
til at polarisere lyset (se Polarisation). Brewster
-Kræft 1500
r K, maa søges under G.
(s. d.) fandt, at krystaller tilhørende det regulære system
(se Krystal) bryder lyset enkelt, ligesom de amorfe
stoffe, alle andre krystaller derimod dobbelt. De
heksagonale, trigonale og tetragonale krystaller er optisk
en-aksede, de rombiske, monokline og trikline er optisk
to-aksede. Forskjellen antages efter bølgeteorien at bero paa
lysæterens forskjellige elasticitet (eller, ifølge den
elektromagnetiske lysteori, dens forskjellige elektriske og
magnetiske egenskaber). Hos de regulære krystaller er
elasticiteten den samme i alle tre akseretninger, hvorfor
lyset forplanter sig med samme hastighed i enhver retning.
I de optisk enaksede krystaller er elasticiteten ulige stor
i retning langs og lodret paa hovedaksen, hvoraf følgen
vil være, at en lysstraale i almindelighed opløser sig i to
lodret paa hverandre polariserede bølgesjstemer svarende
til to lysstraaler med hver sin retning. Den ene af disse,
den saakaldte ordinære straale, brydes efter de
sedvanlige lysbrydningslove (se B r y d n i n g). Ved den anden,
den saakaldte ekstraordinære straale, varierer
bryd-ningsindeks med straalens retning i krystallen. Kun
hvis lyset forplanter sig langs hovedaksen, finder ingen
dobbeltbrydning sted. I toaksede krystaller findes to
retninger, langs hvilke ingen dobbeltbrydning finder sted.
Langs alle andre retninger brydes lyset dobbelt, og ingen
af straalerne følger de sedvanlige brydningslove. Fresnel
og Young (s. d.) har fortjenesten af først at have leveret en
fuldstændig matematisk teori for de krystaloptiske
fænomener (1805—25). — Enkelte krystaller absorberer de
to straaler ulige meget og kan derfor have forskjellig
gjennemsigtighed eller farve i forskjellige retninger
(dikro-isme). J. Herschel opdagede kvartsens evne til at dreie
polarisationsplanet ved polariseret lys, som forplanter sig
langs hovedaksen. Jfr. Polarisationsapparate r,
Stauroskop.
Krystalpaladset (Crystal Palace), et storartet
etablissement i Sydenham, 7 km. s. f. London, bygget 1851 — 54
af Sir Joseph Paxton af glas og jern. Det bestaar af et
490 m. langt midtskib, to sidefløie og to tverskibe. I det
midtre tverskib staar et orgel med 4384 piber, og her
er plads for 4000 mennesker. I det sydlige tverskib
er der springvand, en samling etnologiske modeller,
afstøbninger af berømte billedhuggerverker og akvarium.
Paladset eies af et privat selskab, har kostet IV2 mill. £
og besøges aarlig af over 2 mill, mennesker.
Kræft er en ondartet svulst. Man skjelner mellem
sarkom og cancer. Det første opstaar i almindelighed
hos unge individer, vokser gjerne hurtig og skyldes en
abnorm formerelse af bindevævsgruppens celler. Bl. a.
er ben- og lymfekjertelsarkomer hyppige. Derimod
optræder canceren, som er den almindeligste sort k., i
almindelighed hos ældre, f. eks. 50—60-aarige individer;
den pleier at vokse noget langsommere og skyldes en
abnorm formerelse af epitelceller. Særlig hyppig er
ventrikelcancer (mave-k.), og hos kvinder k. i
bryst-kjertlen. Sidder cancersvulster paa en overflade
(ind-siden af mavesækken, huden e. 1.), kan den foranledige
saardannelser. Cancer synes i vor tid at tiltage noget
i hyppighed. Man har fundet cancere, i sidste tid ogsaa
en enkelt gang sarkomer, som kan overføres indbyrdes
mellem dyr. Derimod har man hidtil ikke kunnet
paa-vise noget smittestof i k.-svulster. K. i overfladen af
@ rage, fury, frenzy — ® fureur,
furie, rage; (vanvid) frénésie f.
rasering — ® Rasierung f —
@ razing, levelling (with the ground)
— ® rasement m.
raseur (f) (m), trættende
(vrøvlebøtte), kjedelig (fyr); snakkesalig.
rash (e) for rask, ubesindig;
overilet; udslæt.
rasher @ skive, stykke (f. eks.
af flesk).
rashness ubesindighed;
overilelse.
rasibus ® tæt. r. de tæt
forbi.
rasieren ® garbere, rage.
rasig ® græsklædt, grøn.
rask — ® flink, schnell,
geschwind; (frisk) gesund, (r. væk)
ohne weiteres, ohne Umstände
-(e) quick, active, brisk; (kjæk)
resolute, brave; (frisk) well; (a)
prompt (answer); (r. væk) offhand
— ® prompt; alerte, vif, agile,
leste, expédiUf; vite, rapide; (frisk)
sain, bien portant; (kjæk) hardi,
intrépide; crâne; (r. væk) sans
façon.
rask sb — (t) Abfall m, Schnitzel,
Späne pl — @ refuse, rubbish
waste — (g) déchet m, rognures f pl.
raskhed - (t) Schnelligkeit,
Gewandtheit f — (g) quickness,
briskness, smartness — (f)
promptitude; vivacité, agilité; vitesse;
rapidité; hardiesse, intrépidité;
crânerie f.
rasle — (t) rasseln, rascheln,
orasseln; klirren — (e) rattle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
