Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræfter ... - Ordbøgerne: R - raslen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1501 Kræfter—Krøyer
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1502
raslen—rasseoir
huden paavirkes stundom gunstig af Røntgen- eller
Finsenbehandling. Men som regel maa den behandles ved
operation. Se ogsaa Feierkræft.
Kræfter, se Kraft.
Kræge (bot.), d. navn paa siegten prunus^ mere specielt
paa p. insititia, vild plomme (sv. krikon).
Krækjahytten, turisthytte i den nordøstlige del af
Hardangervidden, sydvest for Haugastøl jernbanestation
ved Bergensbanen. K. ligger ved det 1.9 km.^ store
Krækjavand, der flyder til Numedalslaagen.
Krækkebær, d. navn paa bærene af krækling
(empe-triim nigrum).
Krækling, krækjebær (empetrum nigrum), en liden
nedliggende busk med naaleformede, læderagtige,
stedsegrønne blade, og i disses hjørner meget smaa, røde
blomster, som springer ud tidlig om vaaren. Frugten
er en kuglerund, sort stenfrugt. Er overalt i Norge en
meget almindelig bestanddel af lyngvegetationen. I
Finmarken saavelsom paa Grønland og Island samles bærene
og spises dels friske, dels opbevares de til vinterbrug.
Kræmmer, smaahandler, detaljhandler; især en mindre
handelsmand, som tager sine varer fra nærmeste større
sted, eller som ikke har fast udsalgssted^ men fører sine
varer med sig.
Kræpelin, Emil, se Kraepelin.
Krøderen, en af Norges største og vakreste indsjøer
(42 km.^); Krødsherred herred. Buskerud amt. K., der
ligger i en høide af 132 m., har gjennem Snarumselven
afløb til Dramselven. Den modtager i sin nordlige ende
Hallingdalselven. Omgivelserne er samtidig smilende og
storslagne. K. har en langstrakt form (nord—syd) og er
ved det trange Noresund opdelt i en sydlig mindre og
en nordlig større del. K. befares af dampskibe, der ved
K. station (sydenden) korresponderer med
Drammens-banen og ved Gulsvik (nordenden) med Bergensbanen
(se ogsaa Krødsherred). K. er fiskerig.
Krødsherred, herred i Buskerud amt omkring den
sydlige del af indsjøen Krøderen (s. d.), 363 95 km.^ med
2269 indb.; 6.84 pr. km.^ Herredet, der svarer til K.
sogn af Sigdal prestegjeld, er et indlands jordbruks- og
skogdistrikt. Dette distrikt hører til Østlandets vakreste
trakter. Langs Krøderens bredder ligger velbyggede
gaarde i frodige omgivelser og fjeldene især mod vest
reiser sig til betydelige høider. Norefjeld med
turisthytte, der er grænsepunkt mod Flaa, er 1509 m. Langs
Norefjelds sydskraaning er der flere meget søgte
sommerhoteller (Sandumsæter, Fjeldhvil og hotel Norefjeld).
Ogsaa paa gaardene ved Krøderen modtages flere steder
sommergjester. Kirken ligger særdeles vakkert paa
Krøderens østbred; i nærheden er prestegaarden, hvortil
flere af Jørgen Moe’s vakre digte knytter sig ( c Ungbirken »,
«Den gamle eg»). Paa østsiden af vandet kommer
Bergensbanen gjennem Haverstingtunnelen (s. d.) frem i dagen,
og stoppestedet Ørjenviken ligger her. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug med skogdrift. Der er en del
sagbrug og et frørenseri. K. sparebank, oprettet 1850.
Antagen formue 1908 4 792 990 kr., indtægt 524 935 kr.
Herredet staar gjennem Krødernbanen (Krøderen station
ved vandets sydende) i forbindelse med Drammen og
Kristiania og over Ørjenviken med Bergensbanen. Paa
Krøderen gaar dampskibe.
Krøkle (osmerus), siegt af laksefiskene, har et slankt,
halvt gjennemskinnende legeme og rigelig
tandbevæb-ning. Siegten tæller neppe mere end tre arter, af hvilke
kun én, o. eperlanus, k., ogsaa kaldt slom, nors og
kot, forekommer hos os, hvor den optræder som en
ferskvandsfisk, hvis udbredelse er indskrænket til endel
indsjøer og større elve i det sydøstlige Norge, mod vest
til Skiensvasdraget. Findes hos os kun undtagelsesvis,
men i andre lande ofte, i saltvand. Forøvrigt er den
udbredt over store dele af Nord- og Mellem-Europa.
Størrelsen er hos os i alm. omkr. 15 cm. K. opholder
sig mest paa dybet, men gaar om vaaren, helst i nætter
med uroligt veir, i store stim ind paa grundere vand
for at lege, hvorunder den kan opfiskes i stor mængde.
Fisken har en eiendommelig, syrlig, ubehagelig lugt, som
dog forsvinder, naar den steges. Ansees andetsteds for
en delikatesse. Den er en ypperlig agnfisk. Som saadan
holdes den flere steder længe i kolde brønde.
Krølhaar, halvlange heste- el. kohaar, som koges,
spindes og slaaes til taug, udsættes for varme og endelig
opplukkes. K. anvendes til stop i madrasser o. 1.
Krølleskurd, især i Gudbrandsdalen alm. betegnelse
paa bondekunstens rige træudskjæringer af rankeform;
k. følger de skiftende stilarter, men er særlig
fremtrædende i rokoko.
Krønike (Ghronich), Niels Svendsen (omkr. 1608
—166*), d.-n. teolog, separatist. Efter en udenlandsreise,
hvorunder han blev paavirket af Jacob Böhmes
mysticisme, udnævntes K. til rektor i Kolding (1636) og tre
aar efter til lektor ved gymnasiet i Kristiania. Her
bragte hans sværmeriske tilbøieligheder ham i konflikt
med statskirken og presteskabet. Da hans kjetteri blev
vitterlig for alverden gjennem hans hovedskrift «Troens
erindring og prøvelse» (1651), og hans tidligere beskytter
Hannibal Sehested var afløst i statholderskabet, maatte
K. opgive sin stilling. Han blev siden holdt fængslet flere
aar, men slap senere over til Holland, hvor han døde.
Krønike (græ.), en historisk fremstilling, hvori
begivenhederne skildres efter tidsfølgen uden forsøg paa at
finde den indre sammenhæng. En k. adskiller sig fra
annalen (s. d.) ved en større episk bredde; den gaar
heller ikke som denne fremover fra aar til aar, men
ordner sine fortællinger efter perioder, helst kongernes
regjeringsaar. De middelalderlige k.s upaalidelighed har
i sprogbrugen givet utroværdige historier navne af k.
Krønikernes bøger staar i den hebraiske bibels
tredje del («skrifterne») ved siden af Esras og Nehemias,
med hvilke de oprindelig udgjorde ét verk. De er
sandsynligvis først skrevet efter Alexander den stores
tid, men henviser ofte til ældre kilder. Indholdet er
parallelt med Samuels og Kongernes bøger: de fortæller
Davids og Juda riges historie til landflygtigheden; men
Israels rige forbigaaes. K. b. interesserer sig væsentlig
kun for den opbyggelige side af historien og giver et
fra presteligt-levitisk standpunkt skrevet idealbillede af
fortiden. Deres historiske værd er derfor ringere end
Samuels og Kongebøgernes (saaledes allerede Luther).
Krøsbær, d. navn paa tyttebær.
Krøsus, se Kro i so s.
Krøyer, Hans Ernst (1798 — 1879), hofkantor ved
Kristiansborg slot, Kbh., har komponeret flere af de
datter, rustle; (r. med) clank
-® faire du bruit, cliqueter,
(ré)-sonner; (løv) bruire; (silke) faire
froufrou.
raslen — (t) Rasseln, Rascheln,
Prasseln n — (e) rattling, clattering,
rustling, clanking — ® bruit (de
chaînes); cliquetis (d’armes);
bruissement (de feuilles); (af silke)
frôlement; froufrou m.
rasoir (?) m, barberkniv;
kjed-sommelighed : kjedelig fyr.
rasorial (g): r. birds hønsefugle,
rasp — ® Raspel f — (e) rasp
- ® râpe f.
raspatory @ kirurgisk rasp.
raspberry (e) bringebær,
raspe — ® raspeln — @ rasp ;
grate — (?) râper.
Raspel ® f, rasp; skralde.
raspeln ® raspe; skralde,
rasper @ rasper; rasp.
raspings (e) pl, raspespaaner.
rassade (Î) f, glasperler,
rassasiementd)
mættelse,mæt-hed; (fig.) overmæthed (af noget).
rassasier (f) mætte ; (flg.)
overmætte, tilfredsstille.
Rasse ® f, race,
rasse ® f, kulkurv.
rassée (î) f, kurv kul.
Rassel ® f, skralde, rangle;
sladdersøster.
Rasselgold ® n, flitterguld.
rassemblement (D
(for)sam-ling, forening; opløb.
rassembler (î) samle, forene,
rasseoir ® sætte igjen;
berolige; fastgjøre. se r. falde til
ro; klare sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
