Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulier ... - Ordbøgerne: R - Ratte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1513 Kulier—Kulmile
Ord, som ikke findes under K, mi
Tidligere kjendtes af k. blot en gruppe i planteriget og
dyreriget forekommende fysiologisk vigtige forbindelser,
der indeholder i molekylet seks kulstofatomer eller et
multiplum deraf samt derhos vandstof og surstof i samme
forhold som i vand, hvoraf navnet k. Samtlige disse
er optisk aktive. De deles i tre grupper: 1.
Druesukkerets gruppe, GgHj^gOe^ 2. rørsukkerets gruppe,
1, og 3. cellulosens og stivelsens gruppe,
(GgH^yOg)!!. De to sidste grupper kan ved enzymer
eller fortyndede syrer under vandoptagelse overføres til
druesukkerets gruppe. I den senere tid er k.s kreds
betydelig udvidet, idet der kunstig er fremstillet (navnlig
af Emil Fischer) en række isomere af de hidtil kjendte
seksværdige sukkerarter CqRj^^Oq og derhos dels ved
afbygning, dels ved opbygning tilsvarende forbindelser
med fra to til ni kulstofatomer i molekylet; alt efter
disses antal har man diose (glykolaldehyd), trioser,
tetroser, pentoser, der ogsaa forekommer i naturen,
heksoser, hvortil hører de vigtigste naturlige sukkerarter,
heptoser, oktoser og nonoser.
Kulier (ental kuli, anglo-indisk coolie), østasiatiske,
gjerne kinesiske dagarbeidere, anvendt foruden i Asien
ogsaa i mange andre tropestrøg. De amerikanske og
australiske stater søger at forhindre indvandringen af k.,
der ved sine ringe livsbehov trykker lønsniveauet ned.
En lignende politik følges nu ogsaa i Syd-Afrika, hvor
k. fra 1904 blev anvendt i stort antal ved minerne.
Kulikan, se Nadir shah.
Kulikorö, fransk Vest-Afrika, by ved Nigers øvre løb
i prov. Haut Senegal, endestation for
Senegal—Nigerjernbanen og station for Nigerflotillen.
Kulinarisk, hvad der angaar kjøkkenet (lat. culina,
kjøkken), gastronomisk.
Kuling. Udtryk for vindens styrke. Ifølge Beauforts
skala for vindstyrke, som gaar fra O, stille, til 12, orkan,
ligger k. mellem 7 og 10. 7 er let k., 8 frisk k., 9 sterk
k. og 10 stiv k. I let k. kan et skib bidevind føre
mers-seil, i stiv k. stumperne (undermersseilene).
Külish, Pantjeleimon Aleksandro v i t sj (1819
—97), lillerus. forfatter. Var en tid lærer og blev
lektor i russisk ved universitetet i St. Petersburg. K.
begyndte tidlig at udgive fortællinger fra lillerussisk
folkeliv, men faldt saa i regjeringens unaade, blev
forvist til Tula og forbudt at skrive. Efter at være benaadet
udgav han 1856—57 sit berømte hovedverk «Optegnelser
om Syd-Rusland», et udmerket historisk-etnografisk
arbeide med indflettede folkeviser. Forøvrigt kan nævnes
den historiske roman «Den sorte nat», en oversættelse
af Mosebøgerne og det nye testamente samt det
historiske verk «Lilleruslands gjenforening».
Kulisse (fr.). 1. En bevægelig teaterdekoration, der
danner sidevægge, fløie etc. for scenen. — 2. (Tekn.).
K. danner en del af en k.-styring eller gangskifter for
dampmaskiner o. 1., hvorved maskinens
omdreinings-retning forandres, naar k. forskyves, idet derved det
ene eller det andet af to paa maskinakselen anbragte
ekscentrikker kommer til virkning paa glideren (se
Dampmaskiner). Mest anvendt er Stephensons k.
Kuljernsten («black-band») kaldes en især i England
og Skotland forekommende kulholdig lerjernsten, der
anvendes som jernmalm (s. d.).
1514
c. Ratte—Räuber
Kulkalk kaldes de i den undre del af kulformationen
hyppig optrædende kalkafleiringer førende marine fossiler
(se Kulformationen).
Kulkornmikrofön, se Telefon.
Kulkun, se Kven lun.
Kullaberg (Kullen), Sverige, bjergaas i det nordvestlige
Skåne, mellem Øresund og Skalderviken, en saakaldt
«horst» af gneis, med en bredde af 1—1.5 km. og en
længde af 16 km. Paa østsiden tæt bebygget indtil
Arildsläge, udenfor hvilket aasen paa en strækning af
8 km. stuper brat ned i havet med 100 m. høie
bjergsider. Høieste punkt 188 m. Ytterst Kulla fyr,
Skandinaviens ældste («fyrpande» allerede 1560), hvorfra der i
klart veir sees 12 fyre.
Kulla Gunnarstorp, Sverige, gods og slot i det
nordvestlige Skåne ved Øresund mellem Helsingborg og
Höganäs. K. hed før Gundestrup og tilhørte ætten
Parsberg, senere andre ætter, nu Wachtmeister. Det gamle
slot opført 1562 af Jørgen Krabbe, det nye i gotisk stil
opført 1865—76. Storartet park.
Kullak, Theodor (1818—82), t. hofpianist og leder
af et musikakademi i Berlin, meget anseet som lærer,
har komponeret klaverstykker, kammermusik og
studie-verker. Sønnen Franz (1844—) og broderen Adolf
(1823—62) er særlig kjendte som musikforskere.
Kullen, se Kullaberg.
Kulm. 1. Landsby i Böhmen; 1081 indb. (1901). K.
har slot og brunkulbergverk. — 2. By i Preussen,
regje-ringsdistrikt Marienwerder, Vest-Preussen, 2 km. fra
Weichsel; 11665 indb. (1905). K. har to evangeliske og
to katolske kirker, synagoge, kloster, gymnasium,
realskole, maskinfabrik, jernindustri, dampsag, teglverk og
driver betydelig handel med kvæg og heste. K. er den
ældste by i Vest Preussen.
Kulmbach, Hans von, eg. Hans Süss, men kaldt
K. efter sit fødested (ca. 1476 — 1522), t. maler, elev af
Jacopo de’ Barbari, arbeidede under Dürers kunstneriske
paavirkning, regnes for en af de mest fremtrædende
renaissancekunstnere af Dürers skole. Hans altarbilleder
i Nürnberg, Krakau og andre steder udmerker sig ved
en lysende, kraftig kolorit.
Kulmbach, by i Bayern, regjeringsdistrikt
Ober-franken, ved Weiszer Main, 330 m. o. h , 10 543 indb.
(1905). K. har 3 evangeliske og katolsk kirke, realskole,
15 bryggerier, farverier, garverier, cementfabrik og
tekstilindustri (62 000 spindler).
Kulmeise, se Meiseslegten.
Kulmile. Af k. findes to hovedtyper, liggemiler og
reismiler. Den sidste er alm. benyttet. 1 denne reises
kul-veden paa ende og tættest mulig, saa den danner en ret
afkortet kegle, oventil afrundet ved et mere skraatstillet
lag af kortere vedstykker. Tændingskanalen befinder sig
i milens midte og danner dens akse. Milen dækkes først
med et lag mose, torv eller granbar, hvorpaa der kastes
et tykt lag lerjord og sand eller bedst «stubbe», d. e.
finknust kulaffald fra tidligere brændinger. Ved bunden af
tændkanalen sker milens antænding. Naar ilden har taget
godt fat, gjenslaaes alle aabninger, og varmen ledes nu
ved trækhuller, der opstikkes gjennem jorddækket ved
milens fod, og røghuller, der sættes høiere op paa milen,
efterhaanden ud til alle milens sider, indtil -hele ved-
Ratte ® f, rotte; balletelev;
ung tøs; lune, indfald, grille,
ratteen @ ratin, slags tøi.
ratteindre ® faa fat 1,
indhente (igjen).
Rattel ® f, skralde, rangle,
ratteler ® spænde for igjen,
rattein (t) skreppe, skralde,
ratten © konfiskere (arbeiders
verktøi).
ratting © overløben, desertion;
arbeide til underpris; hidsning af
hund paa rotter.
rattle © rasle, rumle ; skravle ;
ralle ; rasle med ; raslen, skranglen ;
skralde; rangle; skravl; skravle
bøtte; (døds)rallen. yellow r.
(bot.) pengegræs; engekall.
rattlecap © (slang) flygtig
person.
rattlesnake @ klapperslange,
rattlesnake-root ©
senega-rod, hvid melkeurt.
rattlesnake-weed © giftig
svæve.
rattle-trap © (stykke)
snurrepiberi; (slang) pent juks.
rattraper (^ faa fat i, fange
(igjen); gjenvinde; indhente. se
r. à holde (sig) fast i, klamre sig til.
rature (f) f, over-, udstrygning.
raturer (?) stryge over, ud;
radere ud.
Ratz ® m, murmeldyr,
syvsover, ilder.
Ratze ® f, rotte.
Raub ® m, rov, ran; bytte,
rauben ® røve, rane; berøve;
plyndre.
Räuber ® m, røver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
