Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulturkampen ... - Ordbøgerne: R - rav ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1521
Ord,
Kulturkampen—Kumassi
om ikke findes under K, maa søges unde:
1512
Kulturkampen kaldes den strid, som blev ført i
Preussen efter 1872 mellem den katolske kirke og staten
under Bismarcks ledelse og ansvar. Striden blev
tilspidset ved de saakaldte mai love, som vedrørte
kirkelige forhold og tildels var meget udæskende.
Forhandlinger mellem Preussen og pave Leo XIII førte 1886 til
en overenskomst om skridtvis ophævelse af mailovene.
[Litt.: Brück, «Die Kulturkampfbewegung in
Deutschland 1871—1900» (Münster 1901—05, 2 bd.).]
Kulturlag kaldes i den arkæologiske videnskab de
affaldslag, som efterhaanden har dannet sig, hvor
mennesker har levet i tidligere tid, og som bestaar af en
blanding af jord og maaltidsrester, som dyreknokler og
skjæl, affald fra verksteder, bortkastede ødelagte eller
tabte brugsgjenstande o. 1. Saadanne k. paatræffes saavel
ved forhistoriske bopladser som ved middelalderske
bebyggelser, og deres undersøgelse giver ofte vigtige
arkæologiske oplysninger og fund.
Kulturplanter er planter, som dyrkes, hvortil jorden
gjødsles og bearbeides, og hvis udvikling mennesket ved
sit arbeide søger at paavirke. Hensigten med dyrkningen
er, at de direkte eller indirekte skal tjene menneskene
til føde eller beklædning eller til benyttelse i andre
tekniske øiemed. Mange k. dyrkes af skjønhedshensyn
(prydplanter). Af k. gives der i det hele mangfoldige,
henhørende til en række forskjellige familier. Men de,
som hos os dyrkes paa eng og aker (akervekster), hører
især til to familier, græsarternes og belgplanternes. Hertil
kommer forskjellige slags rodfrugter, der dog som poteter
og beter for en stor del anvendes til teknisk brug. Til
nævnte brug dyrkes ogsaa forskjellige oljeplanter,
fabrikplanter. Særlig talrige er havebrugets planter, der dels
er nyttevekster, dels prydvekster. Ved dyrkningen antager
planterne ofte en særlig udvikling, der gjerne betegnes
som forædling, og som gjør dem mere tjenlige for det
brug, hvortil de skal anvendes. K. er mere udsat for
sygdomme end de vildtvoksende planter af samme art.
Kultus, gudsdyrkelse, specielt den offentlige
gudstjeneste. Det nye testamente giver ingen forskrifter om
k., men dens væsentlige bestanddele er antydet deri (Ap.
gj. 2, 42): Guds ords læsning og udlæggelse, nadveren
(den sakramentale del) samt bøn og salmesang (den
sakrificielle del). Forøvrigt fremgaar det af det nye
testamente, at den ældste menighed havde to slags forsamlinger,
én for alle, mere missionerende (1 Korr. 14), og én kun for
de troende, med nadveren som midtpunkt (1 Korr. 11).
Den samme skjelnen finder vi ogsaa senere i oldkirken,
dog saaledes, at nadvertjenesten istedetfor at henlægges
til aftenen blev slaaet sammen med den offentlige
for-middagsforsamling, der herefter faldt i to: missa
catechu-menorum med aaben adgang for alle, og missa fidelium^
d. e. nadveren, hvortil kun de troende tilstedtes. —
Da de gammeltestamentlige idéer om offer og
preste-dømme trængte ind i kirken, blev nadveren snart
betragtet som et offer og presten som offerprest, kirken
som et tempel, og gudstjenestens tyngdepunkt kom da
mere og mere til at ligge i nadveren. I den græske
kirke er denne udvikling endnu ikke fuldbyrdet. Dens
k. er en symbolsk-dramatisk fremstilling af hele
aaben-baringshistorien og nadveren kun høidepunktet. I den
romerske kirke derimod er hele k. samlet om nad-
r av—ravgal
veren som den ublodige gjentagelse af Kristi offer paa
Golgata («messeofferet»), og menigheden behøver ikke
engang at være tilstede. Prækenen og salmesangen er
for en stor del bortfaldt. Reformationen afskaffede
messeofferet og gjenindsatte prækenen og salmesangen paa
dens rette plads. Luthers «Formula missæ» og «Deutsche
Messe» ligger til grund for gudstjenestens udvikling i den
lutherske kirke, navnlig ogsaa i Norden. 1 Danmark og
Norge ordnedes gudstjenesten ved Kristian Ill’s
kirkeordinans (s. d.), der endnu lagde hovedvegten paa messen,
d. e. nadveren, senere ved kirkeritualet af 1685 (s. d.),
der skjøv prækenen i forgrunden. Denne udvikling
fortsattes ved rationalismen, medens den nye
høimesse-liturgi, Norge fik ved alterbogen af 1889, søger at gj
en-oplive gammelkirkelige led i gudstjenesten og at gjøre
nadveren til dens krone. [Litt.: Gustav Jensen,
«Gudstjeneste og menighedsliv» (Kra. 1887); Ose. Moe, «Vor
høimessegudstjenestes historie» (Kra. 1888).]
Kuluglï(kul-ogli, «slavesøn»^ i Nordvest-Afrika
efterkommere af tyrker og indfødte kvinder.
Kulun-Nor, se Dala i-N or.
Kuluri, se Salamis.
Kulvandstoffe kaldes i den organiske kemi
forbindelser, der indeholder blot kulstof og vandstof. Som
eksempel nævnes metan, ætan, ætylen, acetylen, benzol,
naftalin og anthracen (s. d.). I naturen forekommer saavel
gasformige k. (særlig metan), der strømmer ud af jorden,
som flydende i form af petroleum eller jordolje.
Kulør, sukkerkulør, er en brunsort masse, der
faaes ved passende ophedning af sukker. Den anvendes
til farvning af saucer, konjak, eddike o. s. v.
Kum, by i Persien, 130 km. s.v. for Teheran, 880 m.
o. h., ved den store handelsvei Teheran-Sjiras; 20—30 000
indb. Berømt ved sine mange muhammedanske
helgen-grave.
Kum (tyrk.), sand, ørken; bruges i geografiske navne
som Kara-K. etc.
Kuma, elv i Rusland, Kaukasien, begynder paa
nordsiden af Kaukasus og falder efter et 540 km. langt løb
i det Kaspiske hav.
Kumamoto, by i Japan, øen Kiusjiu, ligger nær
Sjimabarabugten paa øens vestside; 61 233 indb. (1908).
Kumäner, tyrkisk stamme, som i det 11 og 12 aarh.
foruroligede den sydøstlige del af Europa, men blev
oprevet af mongolerne 1235. Rester holdt sig i Ungarn,
tildels ogsaa i Moldau og Valakiet og dannede
grundstokken af nogai-tatarerne.
Kumänien, to af kumaner beboede distrikter i Ungarn.
Gross-K. øst for Theiss, komitat Jazygien-Gross-K., 1196
km.^ med 60 215 indb. (1900), og Klei n-K. mellem Donau
og Theiss, komitat Pest, 2423 km.^ med 74 715 indb. (1900).
Kumarïn, CgHgOg, orto-kumarsyrens anhydrid, danner
glinsende rombiske prismer, der lugter behagelig af
ny-slaaet hø, smelter ved 67 ° og koger ved 290 Det findes
i mange vellugtende planter og plantedele, saaledes navnlig
i tonkabønner (frøene af dipteryx odorata), i myske
(asperula odorataj. K. anvendes som parfume og kan
kunstig fremstilles ved vandafspaltning af orto-kumarsyre.
Kumassi, Vest-Afrika, residensstad i Aschanti, den
midtre del af den brit. koloni Guldkysten med ca. 7000
indb., ligger 180 m. o. h. og ca. 170 km. fjernet fra kysten.
rav — ® Bernstein m — ©
amber — ® ambre (m) jaune.
ravage @ «& ® m, herjing,
ødelæggelse, hærverk.
ravage ravager ® herje,
plyndre (i, paa), ødelægge, fortære.
ravager ravageur ® m,
plyndrer, herjer, ødelægger; (Î) ogs.
adj herjende, ødelæggende.
ravaler (D sluge, synke igjen;
(fig.) tage i sig igjen; kappe (træ);
pudse (mur); fornedre, nedværdige,
ydmyge; forringe, nedsætte.
ravaudage (f) m, stopping,
lapping; (fig.) fusk, makverk.
ravauder (f) stoppe, lappe;
skjelde ud.
ravauderie ® f, vrøvl,
ravaudeur (|) m, stopper,
lapper.
rave - (t) (sch)wanken, wackeln,
taumeln — (e) totter, reel, stagger
— (D chanceler, vaciller.
rave (e) taie vildt, fantasere;
rase, bære sig.
rave ® f, (bot.) næpe. petite
r. reddik.
ravel @ række (sprette, tvinde)
op; floke, forvikle.
ravelin © & (D m, ravelin.
ravelling (e) oprækning; løs
traad.
raven (e) ravn, korp.
ravenous © rasende graadig,
forslugen, r. hunger skrubsult.
ravgal — ® ganz toll, unsinnig;
völlig verkehrt — © stark (raving)
mad; completely wrong, quite
(utterly) absurd — (f)
archifou-très faux, très absurde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
