Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuopio ... - Ordbøgerne: R - reanimate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1533 Kuppelgrave-
Ord, som ikke findes ui
sange, symfonier m. v. samt mange værdifulde artikler
i tyske fagskrifter.
Kuopio. 1. Guvernement i det østlige Finland; 42 730
km.2 med 316 219 indb. (1902). K. har mange sjøer
(16.35 pet. af arealet), der er rige paa fisk og myrmalm
(aarlig 40 000 tons). — 2. Hovedstad i guvernementet, ved
sjøen Kalavesi; 14 491 indb. (1906). K. er regelmæssig
bygget, har domkirke, smuk park, to lyceer, to pigeskoler,
jernindustri og betydelig handel med trævarer og
landbrugsprodukter. K. er bispesæde og er anlagt 1776.
Kup, se Coup.
Kupé er en helt lukket vogn med (almindeligvis) et
sæde foruden kuskesædet. K. kan være en- og tospændt.
(Jfr. Brougham ; se ogsaa Jernbanevogne.)
Kupe, fiskeredskab indrettet efter ruseprincipet og
bestemt til brug dels i stillestaaende, dels i rindende
vand. Saavel navnet som redskabets indretning veksler
endel i de forskjellige distrikter, og k. forarbeides dels
af garn, dels af vidjekviste eller stivere materiale. Bruges
dels uden dels med ledningsgarn. Navnlig i abborens
gydetid anbringes ofte barkviste i indgangen for at lokke
fisken ind.
Kupére (fr.), skjære, klippe, afskjære, studse; i
fegte-kunsten at udføre et coupé (s. d.). Jfr. Kuperet.
Kuperet benyttes som topografisk og militær
betegnelse paa terrænomraader, der er opdelt ved dalfører og
vasdrag i mindre afsnit, og hvor terrænet er bakket eller
knauset uden større flade strækninger eller dalfører.
Et k. terræn hindrer oversigt og er ofte vanskeligt
eller ihvertfald sent at komme igjennem med tropper.
Som eksempel paa smaa-k. land kan særlig nævnes
trakterne omkring Kristiansand—Arendal (Sørlandet).
Kuperet hale, hale, hvoraf et større eller mindre
stykke er fjernet ved operation. Bruges hos heste og
hunde af modehensyn og hos faar for at forhindre
ekskrementerne fra at tilsmudse ulden.
Kupetzky, Johann (1667—1740), ung. maler, levede
længe i Italien, blev hofmaler i Wien, og tilbragte sine
sidste aar i Nürnberg. Han var en af samtidens mest
yndede portrætkunstnere, malte ogsaa genre- og bibelske
billeder; ofte efterligner K. Rembrandt, men ligheden i
malemaaden er helt udvortes. Hans arbeider er eklektisk
rutinekunst.
Kupferdreh, landsby i Preussen, regjeringsdistrikt
Düsseldorf, ved Ruhr; 8377 indb. (1905). K. har to
katolske kirker, jern- og kobberindustri, silkevæveri,
kulsyrefabrik og cementvarefabrik.
Kuplett (af lat. copula, baand) var oprindelig en egen
forbindelse af to parallele rytmiske satser i digt og
musik. Nu betegner k. saadanne smaa humoristiske
eller satiriske viser, som hyppig forekommer i operetter,
sangspil, revuer, varieteer og ofte mere reciteres end synges.
Kupölovn er en cylindrisk skaktovn for smeltning af
raajern, udført af ildfast murverk med en omklædning
af jernplader og ofte anbragt paa søiler og med
ned-klapbar bund (Krigars ovn), forat k. let skal kunne
renses. Oventil har k. en sideaabning, hvorigjennem
jern og brændsel (koks) indføres, saa de danner
afvekslende lag i ovnen. Som regel tilføres ogsaa kalk for at
lette slaggdannelse og ofte ogsaa flusspat for at gjøre
slagget letflydende. Luft fra en blæsemaskine presses
Kuppel 1534
r K, maa søges under C. reanimate-rearyard
ind gjennem aabninger et stykke over bunden, medens
forbrændingsgaserne bortledes ved en skorsten ovenover
ovnen. Det smeltede jern samler sig paa ovnsbunden
og kan udtappes gjennem en liden aabning (stikhullet)
i en sidedør, forsynet med en afledningsrende.
Stikhullet kan stænges ved en lerprop, som stikkes istykker,
naar tapning af jern skal foregaa. K. har en høide af
ca. 5 m. og indvendig vidde 0.7—1.5 m. Jo større vidde,
desto mere jern kan der smeltes (1—3 tons) pr. time.
Ofte anordnes foran k. et forkammer for opsamling af
større mængder. Dette staar i direkte forbindelse med
k. og har særskilt stikhul. K. anvendes saavel i
jernstøberier som i staalverker.
Kupon [kupå’n] (fr. coupon, eg. afklippet stykke), ved
obligationer og aktier kvitteringerne for renter eller
udbytte (dividende). De er gjerne trykt i ark og en enkelt
k. afklippes og afleveres hver gang renter eller udbytte
hæves. — En rest af et stykke tøi kaldes ogsaa k. —
K.-skat, se Kapitalrenteskat.
Kuppe er en kegle-, klokke- el. kuppelformet bergarts
masse, som er opstaaet ved opstuvning af eruptivt materi
ale over en udbrudskanal.
Kuppel er en hvælvet tagkonstruktion, oftest i form
af en halvkugle dannet af vandrette skifter af kileformede
stene. K. hvælves over et rundt, sjeldnere ellipseformet
rum; ligeledes over polygonale eller firkantede rum, idet
disses hjørner først forbindes med buer, og overgangen
til selve k. formidles ved de tresidige pendentiver (s. d.).
I ældre tider var k.s top oftest aaben, hvorved en rund
lysaabning, «øiet», dannedes af det øverste stenskifte;
senere blev lysaabninger anbragt i den cylindriske
under-støttelsesmur, «tambour», hvorpaa k. hvilte, foruden i
«laternen», som kronede k.s top. Fra midten af 16 aarh.
begyndte man at konstruere en ydre k. hvilende paa en
trækonstruktion over den indre k., og opnaaede derved
at kunne give k. en slankere, mere høireist form. Halv-k.,
den k.-konstruktion, som hviler paa en halvcirkel, blev
i de oldkristelige og romanske kirker anvendt i apsis (s. d.).
I bygningskunstens historie spiller k. en betydelig rolle.
De ældste k. forekommer i de græske k.-grave (s. d.),
men deres konstruktion ved udkragning af stenskifterne
er forskjellig fra de senere hvælvede k. Romerne
anvendte k. med stor kunstnerisk virkning, f. eks. i
Pantheon; byzantinsk og oldkristelig kunst optog og fortsatte
k.-bygningen, saaledes i Sofiakirken i Konstantinopel,
domkirken i Ravenna, Markuskirken i Venedig; senere
udvikler den muhammedanske kunst k. i en egen,
løg-lignende form, som er eiendommelig for Orienten og for
den græsk-katolske kirke. I den romanske kunst er k.
især anvendt ved større kirkebygninger, særlig
katedralkirker, domkirker (s. d.); medens gotiken sjelden benytter
k., viser renaissancens arkitekter stort mesterskab i
anvendelsen af k., Brunellescos domkirke i Florens og
Michelangelos Peterskirke i Rom er glimrende eksempler
paa k.-bygninger og danner forbilleder for de senere
aarhundreders k. som St. Paulskatedralen i London,
Invalidedomen i Paris, Frederikskirken i Kjøbenhavn.
I nyere tid anvendes k. ogsaa i stor udstrækning paa
større profanbygninger, saaledes teatre. Eksempler paa
norske k. er i Kristiania Trefoldighedskirkens og
Nationalteatrets k.
reanimate @ bringe nyt liv,
gjenoplive; indgyde nyt mod.
reanimation @ gjenoplivelse
reap (e) skjære (korn); høste,
reaper @ meiemaskine.
reapers pi, høstfolk, skurfolk.
reaping (e) skur, høst =
r.-time.
reaping-hook @ sigd.
réapparaître reappear
@ komme til syne, vise sig igjen;
optræde igjen; gaa igjen (aander).
reappearance (e),
réapparition ® f, ny tilsynekomst;
gjen-optræden,
réappel (D m, (mil.) anden
appel.
réappeler ® holde appel for
anden gang.
reapposer (f) sætte paa igjen.
réapposition (g f, ny
paasæt-telse.
rear (e) bagre del, bagside;
bagtrop; baggrund; løfte, hæve;
(op)-reise; opføde, opale, opdrætte;
opdrage; fremelske; bagre, bagerst,
bag-; steile (hest).
rear-admiral (e) kontreadmiral,
rear-front © front til andet
geled.
réargenter (f) forsølve paany.
rear-guard (e) bagtrop,
réarmer (D bevæbne, udruste
paa ny.
rearmost (e) bagerst,
rearmouse (e) graaskimlet
flaggermus.
rear-rank @ andet geled;
anden række.
rearyard © baggaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
