Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurdistan ... - Ordbøgerne: R - rebaptiser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1537
Kurdistan-
Ord, som ikke findes undi
Kürdistan, landskab i tyrkisk Asien og Persien.
Tyrkisk K. omfatter landet syd for Vansjø (Tigris’ øvre
nedslagsdistrikt), persisk K. de dertil grænsende dele af
provinserne Aserbeidsjan og Ardilan. Det er et raat
fjeldland, gjennemsat af mange parallele kjeder i retning
n.v.—s.ø. ; mod s.v. sænker landet sig ned mod
Mesopotamiens lavslette. K. har ingen politisk betydning, da
det altsaa er delt mellem to lande. Befolkningen bestaar
mest af kurder (s. d.), men ogsaa endel tyrkere,
armeniere, persere o. a.
Kure, jap. krigshavn paa øen Hondo, nær Hirosjima,
med_66 006 indb. (1903). Sjøkrigsskole og orlogsverft.
Kurer, opr. rent finsk folkestamme i Kurland (s. d.),
tidligere ogsaa i Øst-Preussen; fra det 12 aarh.
sammensmeltet med letterne.
Kurér (fr.), ilbud, mest om overbringeren af vigtige
statsmeddelelser.
Kurere (lat.), helbrede.
Kure^sta, landskab i Tyrkiet, i det sydvestlige
Makedonien, vilajet Monastir, hovedstad Kastoria (s. d.).
Kure ter, kretensiske prester for Rhea og Zeus;
opførte vaabendanse ved religiøse fester.
Kurfyrster (af oldhøitysk c/inri, valg; lat. electores),
i det gamle tyske rige de fyrster, der foretog kongevalg
og nød forskjellige forrettigheder fremfor andre. Medens
kongen oprindelig valgtes af alle rigsfyrster, gik
valgretten fra 13 aarh. efter en udvikling, hvis nærmere
sammenhæng er omstridt, over til tre geistlige herrer,
erkebisperne af Mainz, Köln og Trier, og tre verdslige,
pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen og
markgreven af Brandenburg, hvortil siden kom kongen af
Böhmen. I 14 aarh. sluttede disse k. sig sammen i en
Kurverein, og ved den gyldne bulle 1356 fastsloges deres
valgret og privilegier statsretslig. De samledes med
keiseren til aarlige raadslagninger, de beklædte
rigsembederne og var en art medregenter. I lang tid var
der syv k., dog saa, at Böhmen ikke øvede kurretten
1400—1708; 1623 traadte Bayern i stedet for Pfalz, der
imidlertid 1648 fik en ny kurværdighed, saa at tallet
blev otte. Hertil kom 1692 Braunschweig-Lüneburg,
medens Bayern udgik 1777. 1803 udgik Köln og Trier,
og Mainz erstattedes af Regensburg; samtidig fik
Toskana-Salzburg, Baden, Württemberg og Hessen-Kassel
kurværdighed, men mistede den 1805—06 ved rigets
opløsning. Kun Hessen-Kassel beholdt titelen ; den sidste k.
døde detroniseret 1875.
Kurg, se Goorg.
Kurgan, by i Sibirien, guv. Tobolsk, ved elven Tobol
og den sibiriske jernbane; omkr. 11000 indb. Fire
store markeder.
Kurgäner kaldes forhistoriske gravhauge, som kjendes
fra store dele af det østlige og sydøstlige Europa samt
nordvestlige Asien; de har kuppel- eller kegleform, er
meget vekslende i størrelse og konstruktion, men dækker
oftest stensætninger med ét eller flere lig, og har gjerne
rigt gravgods, tildels af ædle metaller. K. er en gravform,
som har været ben^^ttet af flere forskjellige folkeslag,
tilhører ogsaa forskjellige tidsaldre, synes at gaa helt
tilbage til den ældste metaltid samt at strække sig ned
i jernalderen.
Kurhessen, se Hessen-Kassel.
rebaptiser—Rebhuhn
-Kurland 1538
[• K, maa søges under C.
Kuriäler, se Curia.
Kuria-Muriaøerne ved Arabiens sydkyst, fem høie
øer, tilhørende England. Den største er Hallania.
Kurie, se Curia.
Kurilerne (jap. Tsjisjimaøerne, d. e. de tusen øer),
jap. øgruppe, som strækker sig fra øen Jesso helt til
Kamtsjatkas sydspids, adskilt herfra ved K.-strædet.
Omtrent 25 øer af en samlet størrelse af omkr. 16 000
km.^ med 4413 indb. (1898). Øerne er af vulkansk
oprindelse og bærer en mængde høie og endnu
virksomme vulkaner. Bare de tre sydligste øer, Sjikotan,
Kunasjiri og Jetorup, er beboet; befolkningen er ainoer
(s. d.). De nordlige øer er næsten altid dækket af sne
og derfor fuldstændig ubeboelige.
Kurinsk, ø paa nord vestkysten af det Kaspiske hav,
er en af verdens vigtigste fiskepladse, der giver et aarligt
udbytte af 800 000 rubler.
Kuriositet (lat.), merkværdighed.
Kurisches Haff, strandsjø i Preussen, prov.
Øst-Preussen, længden er fra syd mod nord 98 km., bredden
er i syd 45 km. og dybden 2.5 til 4.7 m., størrelsen
1620 km.^ Den er ved den 1—3.5 km. brede og 94 km.
lange landtunge, Kurische Nehrung, skilt fra Østersjøen,
med hvilken det er forbundet ved et 6 m. dybt og 250
—600 m. bredt stræde, Memeler Tief. I K. H. munder
Nemonien, Memel, Minge, Dauge og Pregels arm Deime.
Kuriøs (fr.), eg. nysgjerrig, merkværdig, pudsig.
Kurkumagult, kur kum in, C^^H^^^Oq, er det
farvestof, der findes i kurkumaroden (se Curcuma). Det
danner ved 183° smeltende orangegule prismer, opløselige
i alkohol og æter; af alkalier opløses det med rødbrun
farve, der forsvinder ved tilsætning af syrer. K. farves
orangerødt af borsyre og affarves efterpaa ikke af syrer.
Kurkumapapir er filtrerpapir, der er gjennemtrængt
med en opløsning af kurkumagult (s. d.). K. anvendes
i de kemiske laboratorier til paavisning af alkalier,
hvorved det antager en rødbrun farve, der atter forsvinder
ved syrer. Borsyreopløsninger farver det ved indtørring
orangerødt.
Kurland, Rusland, syd for Rigabugten, opr. en del af
den tyske ordens kolonisationsomraade, indtil 1795 eget
hertugdømme, nu guvernement, 27 286 km.’^, 727 000 indb.,
30 pr. km.’^ Urbefolkningen er dels letter, dels resten
af liverne, som har trukket sig tilbage til spidsen af halvøen
syd for Rigabugten. Af kurerne, efter hvem landet har
navn, er der kun et par tusen igjen ved nordkysten.
Bybefolkningen og godseierstanden er tysk, hele
befolkningen er luthersk. I nyere tid trues tyskheden saavel
fra urbefolkningens voksende nationalfølelse som fra
administrationens russificeringsbestræbelser. Byerne er
hovedstaden Mitau, i det flade indland, og de to
opblomstrende havnebyer, Liban, næsten altid isfri,
orlogs-havn, kornudførsel ligesom Windau. Skog, sump og
hede har maattet give plads for et landbrug, som paa
grund af befolkningens høiere kultur og den lettere
afsætning drives mere intenst end i det indre Rusland.
Vigtig dyrkning af lin, poteter, frugt, vigtig kvægavl.
I byerne handel og industri i opkomst. — Historie.
K. beboedes oprindelig af letter; disse fordreves af kurer
(s. d.), men vandt frem igjen og prægede landets
nationalitet. Under sverdriddernes herredømme fra 13 aarh.
rebaptiser ® om-, gjendøbe.
rébarbatif ® frastødende,
ubehagelig, raa.
rebate @ I fradrage, trække fra.
rebate (e) n slags kvadersten;
lerdænger, ved tilberedning f> f kalk;
formindskelse, rabat ^^
rebate-ment.
rebâtir (f) gjenopbygge.
rebattre (î) banke (om) igjen;
treske om; blande (kortene) en
gang til; beskyde igjen; gjentage.
être rebattu (avoir les
oreilles rebattues) de qc være led
og kjed af noget.
rebattu © fortersket, forslidt;
befærdet.
rebaudir ® (jagtudtr.) klappe
(om bund).
Rebe (t) f, (vin)ranke
rebec @ & ® m, slags fiolin,
rebel (e), rebelle (?) m,
oprører; oprørsk, opsætsig,
gjenstridig; (e) ogs. gjøre oprør; (?)
(spec.) baardnakket (sygdom),
rebeller (g): ser. gjøre oprør,
rebellion (e), rébellion (?) f,
oprør, opstand; opsætsighed.
rebellious ©, rebellisch (t)
oprørsk.
rebelsk — ® rebellisch — (e)
rebellious - (?) rebelle.
Reben- ® drue-,
rebénir ® indvie, velsigne igjen,
rebéquer (g svare næsvist;
være næsvis, studs.
reberbane — (D Seiler-,
Reifer-babn f — (e) rope-walk, ropery —
(?) corderie f.
Rebhuhn © n, åkerhøne.
49 — Illustreret norsk konversationsleksikon. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
