Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer ... - Ordbøgerne: R - recours ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1571
recreation—recruit
Ord,
Kvægtorv—Kvækerne
som ikke findes under K,
1572
søges under C.
kvæget i Franken, kjendt som dygtigt arbeidskvæg.
Simmenthalerkvæget fra Schweiz har megen
udbredelse i Syd-Tyskland, især i Baden og Württemberg.
I Schweiz findes to kjendte alpekvægracer:
Fiek-kvæget, som deles i simmenthaler- og
freiburger-k væg et, begge i n.v.; det første er det mest bekjendte,
rødflekket, meget anvendt i fjeldegne udenfor landet.
Det sidste er sortflekket, men er kun lidet udbredt.
Begge hører til Europas sværeste kvægslag. I nord og
s.ø. det ensfarvede kvæg, hyppig ogsaa kaldt
schwy z er-k væget, lysgraat til mørkegraabrunt, noget
mindre end foregaaende. I Østerrige har man i de
vestlige alpelande udpræget fjeldkvæg, hyppigst
ensfarvet, lysgraagult til mørkrødt. Mest kjendt er de
forskjellige tyroler-k.: Montavoner-,
bregenzer-walder- og oberinnthaler-kvæget.
Pinzgauer-kvæget i Salzburg, Tyrol og Bayern er rødbrunt med
hvid rygstribe (aal). I det øvrige Østerrige forskjellige,
mindre kjendte landracer. I Ungarn er mest udbredt
det graa steppekvæg, haardført arbeidskvæg med
store, vide horn; samme race er udbredt i Syd-Busland
og tilgrænsende dele af Asien. Det spanske og
italienske kvæg indtager ingen fremtrædende plads, er
tildels storhornet, af steppekvægtyper. I Busland
findes foruden steppekvæget et stort antal oftest
temmelig primitive racer. Cholmogory-kvæget i nord
(Archangelsk) opstaaet ved paavirkning fra Holland, en
af Buslands mest udviklede melkeracer. Længst i nord
hvide, kollede racer lig vort lands røros-kvæg.
Danmarks kvæg deles i to racer : Det røde danske
kvæg paa øerne og i det sydlige Jylland hører til
Europas bedst udviklede melkeracer, samt det
sort-flekkede jydske kvæg, som nu i ydeevne kommer
tæt op til det røde. Af fremmede racer har Danmark
væsentlig endel korthorn og i senere aar noget
jerseykvæg. Sveriges kvægavl udmerker sig ved den sterke
anvendelse af udenlandske racer, til renavl eller
ind-krydsning; mest brugt er ayrshire kvæget og det
hollandske, ligesom, især for en tid siden, endel korthorn
har været indført. Det sydlige Sverige har derved
omtrent mistet sine stedlige racer, man finder kun faa
levninger af dem. I hele den nordlige halvdel af landet
har man i det sidste med iver fremmet avlen af j ä m
t-lands-kvæget (fjällras), kollet, hvidt med faa sorte
flekker; typen er samme slag som vort røros kvæg.
Finland har længe drevet adskillig avl af ayrshire- og
hollænder-kvæg. Siden 1880-aarene er der reist en
bevægelse for ophjælp af de stedlige racer, en bevægelse
som siden 1890-aarene ogsaa støttes af staten. Der er
tre mere bestemt markerede stedlige racer. Det
vestfinske, oftest hornet, rødt; det østfinske, oftest
kollet, rød- eller graabrun-sidet, og det nordfinske
kvæg, kollet, hvidt, undertiden med sorte flekker paa
siderne, vistnok af samme oprindelse som vort røros kvæg.
Norges naturlige forhold er meget forskjelligartede. Dette
har gjennem tiderne særpræget husdyrene. Hertil kommer,
at landets befolkning antagelig er indkommet gjennem
flere (2—3) indvandringer, og ved hver saadan
indvandring kan forskjelligartede husdyrslag være bragt med.
Endelig er der i de sidste 16—18 aar arbeidet konsekvent
paa udviklingen af de enkelte bygders egne, «stedegne».
recreation ©, récréation (f)
f, opkvikkelse, forfriskelse ;
rekreation ; adspredelse, morskab ; (g) ogs.
nyskabelse, nyskabning; ® ogs.
frikvarter, fritime, cour (f) de r.
(D legeplads.
récrément (f) m, afsondring,
sekret.
récrépir ® pudse op (en mur);
(fig.) dække, skjule; sminke.
récrépissage (f) m,
oppuds-ning.
recrier (f) skrige, raabe igjen,
se r. raabe, skrige op ; protestere.
recriminate {ê, récriminer
® gjengjælde beskyldningen, reise
modanklage.
recrimination (e),
récrimination (f) f, modbeskyldning,
modanklage.
kvægslag. Det er derfor ganske naturligt, at man i landet
finder forholdsvis mange, nogenlunde skarpt adskilte
racer. Længst i vest paa kysten og øerne i Stavanger,
Bergenhus og Bomsdals amter har vi kyst- eller
ø-kvæget, smaat, rødt, graat eller sort, dels kollet dels
hornet. Ligt dette, men bedre udviklet, noget større og
oftest hornet er det østlige Norges dal-kvæg,
østerdals- og g u d b r a n d s d a 1 s-kvæget, alm. sort,
dog ikke sjelden rødt; især i Nordre Østerdalen spiller
kvægavlen en stor rolle, og der foregaar ikke liden
omsætning af kvæg. Nær denne gruppe staar kvæget i den
nordlige del af Hedemarkens fogderi, ringsake r-kvæge t.
En anden kvægtype findes i det midtre Norges dalfører:
Valdres, Hallingdal, Numedal, Telemarken, Sætersdalen
samt Lyngdalens og Sirdalens øvre bygder. Kvæget her er
rød-, brand-, graa- eller sortsidet (farvede sider, hvid
ryg og hvid bug); mest kjendt og bedst udviklet er
telemarks-kvæget, den af Norges racer, som tidligst
er blevet gjenstand for forædling (forbedring) gjennem
konsekvent renavl; racen har fundet vei til snart sagt
hele landet forøvrigt. Nærmest dette i udseende og
værdi kommer h a 11 in g-k væget. Sætersdals kvæget
har fra gammel tid været søgt af nabobygderne. Mere
opblandet (med vestlands-kvæg) og mindre udviklet er
valdres-kvæget. I Vestlandets indre fjordbygder findes
en type, som staar foregaaende gruppe nær, f j o r
d-kvæget; mest kjendt er kvæget i Indre Hardanger og
Voss. I Akershus, Smaalenene, Jarlsberg og Larviks ytre
bygder har det røde kollede østland s-kvæg hjemme,
landets største mest melkerige kvæg, et slettekvæg. Typen
breder sig mere og mere. Paa Hedemarken er kvæget
meget forskjelligartet, man kan maaske skille ud et
hedemarks-kvæg, sort, graat eller rødt. I
Børos-trakten og de øverste dele af Trøndelagens dalfører findes
det kollede, hvide eller sort droplede (smaa sorte flekker)
røros-kvæg, vistnok af samme oprindelse som
jämt-lands-kvæget og den nordfinske race ; der søges nu
udviklet den sortsidede type. Omkring
Trondhjems-fjorden har ay r sh i r e-blandinger ne nu faaet fast
fod (siden 1850-aarene). Inde i bunden af fjorden findes
det graa eller sortflekkede beitstad-kvæg. Kvæget i
Nordland og Tromsø er uensartet; der arbeides nu paa
udviklingen væsentlig af en si det type; i flere bygder,
f. eks. Maalselvdalen, er kvæget væsentlig ay r s hi
reblandinger. Sørlandets kvæg er uensartet, opblandet
med forskjellige racer; i de ytre Lyngdals bygder søger
man nu at fremhjælpe et stedegent lyngdals-kvæg,
rødt eller graarødt af farve. Ved sidste landbrugstælling
31 dec. 1907 havde landet 1 027 520 stk. kvæg, 77 300
flere end i 1900. (Se planche Kvægracer.)
Kvægtorv, en plads forsynet med fjøs, kontorer o. s. v.,
hvor handel med kvæg foregaar. Findes især i større
udenlandske byer. I Kristiania «Kutorvet».
Kvækerne, en fra den reformerte kirke udgaaet sekt,
stiftet af englænderen George Fox, en skomager fra Leicester
(se Fox). Fox kaldte selv sit samfund, der var stiftet
1649, for «Vennernes samfund», men modstanderne kaldte
dem quakers, d. e. skjælvere, angivelig fordi Fox havde
tilraabt en dommer at «skjælve for Guds ord». Da de
vægrede sig for at tjene som soldat, aflægge ed og betale
tiende, blev de haardt forfulgt, men de vandt ogsaa mange
recriminative
récrimina-toire (g), recriminatory (e)
mod-beskyldende.
récrire (f) skrive igjen; skrive
tilbage, svare; omskrive.
recroiser r. les pattes
lægge hænderne i skjødet.
recroître (f) vokse (op); stige,
tage til igjen.
recroqueviller (f): se r.
krølle, trække sig sammen,
recru ® udmattet,
recrudescence ©&(?) f,
gjen-udbrud (af sygdom), forværrelse.
recrue ® f, rekrutmandskab;
nyt, ungt mandskab; tilvekst,
forøgelse.
recruit © fornye(s); udfylde;
styrke(s); forfriske (sig); forsterke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
