Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kühn ... - Ordbøgerne: R - rede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
redeem—redemption
1589 Kysyl Irmak—Kænguruøen
Ord, som ikke findes under K, maa søges under C.
1584
tider C
Kyllingebryst, se Engelsk syge.
Kyllingen, Lars Knudsen (1770—1826), haugianer,
f. i Lyster, hvor han som voksen blev religiøst greben
ved den haugianske vækkelse. Efter Hauges raad kjøbte
han en eiendom i Romsdalen, men var forøvrigt fra 1815
en af landets virksomste omreisende lægprædikanter. Han
skildres som en djerv karakter med stor veltalenhed.
Kylon, fornem athener, der ca. 635 f. Kr. eller mulig
allerede ca. 580 f. Kr. gjorde forsøg paa at opkaste sig
til herre i Athen, men maatte flygte. Mordet paa hans
tilhængere førte til Alkmeonidernes (s. d.) forvisning.
Kyma el. kymation (græ., bølge) kaldes det
dekorative overgangsled mellem de bærende og de baarne
dele i det græske søilekapitæl, fremstilles hyppigst plastisk
som en rad sidestillede blade med spidsen nedadvendt;
bladformerne veksler fra brede, nærmest firkantede i den
doriske k., til ovale, egformede i echinus k. (ogsaa kaldt
«eggestav»), og hjerteformede i den lespiske k. Anvendtes
ogsaa i romersk og i renaissancens kunst.
Kyme, se Gumæ.
Kymi, by paa den græske ø Eubøa. 4882 indb. (1896),
der driver vinavl og handel.
Kymmene (Kymijoki), en af Finlands største elve,
rinder ud af indsjøen Päijännes sydøstre del gjennem
stryket Kalkkinen. Päijänne er K.-vasdragets største
indsjø med flere tilløb. K. strømmer gjennem flere smaa
sjøer, hvoriblandt Pyhäjärvi, og gjennem Salpansselka,
«den stængende aas», hvor bl. a. fossen Kuusankoski.
Nærmere kysten K.s største fos Anjala-fossen. K. munder
ud i den Finske bugt gjennem flere grene med talrige
stryk. Udenfor en af mundingerne øen Kotka med byen
af samme navn. K. danner grænsen mellem kareler og
tavaster. Efter freden 1743 var K. en tid Finlands
østgrænse, og dalen derfor senere en vigtig krigsskueplads.
Ved strj^kene store industrianlæg.
Kymogräfion (med.), apparat til at maale blodtrykket.
Kymrer, de keltiske beboere af Wales (s. d.).
Kymrisk, se Keltiske sprog.
Kymus, se Ghymus.
Ky nance Cove [kai’nons-köv], bugt paa sydkysten af
Cornwall, England, omgivet af serpentinklipper.
Kynast, granitkegle i Riesengebirge, Preussen,
regje-ringsdistrikt Liegnitz, ved Hermsdorf, 657 m., med
smukke ruiner af slottet K.
Kyndelsmesse eller Marias renselsesfest, en katolsk
fest, der holdes 2 feb. til minde om Jesu fremstilling i
templet, smig. 3 Mos. 12 (renselsesofferet). Den har sit
navn (k., d. e. missa candelarum) af de vokslys, der paa
den dag bares i procession fra kirken.
Kynewulf, eng. digter fra det 8—9 aarh., forfattede
legenderne «Juliana», «Helene» og delvis bibeldigtningen
«Kristus» samt «Apostlernes historie».
Kyniker, græsk filosofskole, stiftet i Athen efter
Sokrates’ død. Navnet skriver sig rimeligvis fra
gymnasiet Kynosarges, hvor Antisthenes lærte. Andre k. var
Krates, Hipparchia, Metrokles; senere Demetrius,
Oino-maos, Demonax. Livets maal er (overensstemmende
med Sokrates’ lære) dyden; den, som har mindst behov,
er den lykkeligste. — Overført bruges k. som betegnelse
paa en smudsig, raa, uanstændig person.
Kynisk (græ.), smudsig, raa, usømmelig.
Kynlyn, se Kvenlun.
Kynoskefalai («hundehoved», nu Mavro Vuno), en
800 m. høi fjeldtop 1 det mellemste Thessalien, hvor 364
f. Kr. Pelopidas faldt. Her seirede 197 f. Kr. Flaminius
over Filip III af Makedonien.
Kynüria, kystlandskab paa Peloponnes’ østside, var
et stridens æble mellem Argos og Sparta. Det beboes
nu af tsakonerne, der taler en særlig olddorisk dialekt.
Kyoto, se Kioto.
Kyparissïaî var i oldtiden en græsk by paa
vestkysten af Messenien. Den kaldtes i middelalderen
Arkadia, men har 1825 atter faaet navnet K. og er
nu hovedstad i et eparki med 10 256 indb. (1896).
Kypari’ssos, græsk yngling, blev af sin beskytter
Apollon forvandlet til en cypres, da han var utrøstelig
over tabet af en hjort.
Kype, se Farvestoffe (jfr. Indigo).
Kyper, vinkyper, den mand, der i en vinforretning
forestaar vinens behandling.
Kypros, se Cypern.
Ky’pselos (græ.) tilhørte en korinthisk adelsslegt og
blev ved det menige folks bistand uindskrænket hersker
i Korinth. Han beholdt magten i ca. 30 aar (657—
ca. 625 f. Kr.) og lod den derefter gaa i arv til sønnen
Periander. K. var en fremragende hersker, under hvis
ledelse Korinth gik sterkt fremad. Gjennem skatter blev
han meget rig og ofrede meget paa kunstneriske formaal.
Det berømte, udskaarne K.s skrin, opstillet i
Hera-templet i Olympia, skrev sig dog snarere fra hans søn
Periander.
Kyra’ds, et panser, som det tunge rytteri tidligere bar
til beskyttelse for overkroppen, og som bestod af en
bryst- og en rygplade af metal, der forenedes oventil
og blev baaret ved hjælp af to skulderplader. Denne
sidste levning af middelalderens rustninger bibeholdtes
lige til den tysk-franske krig 1870—71, men er senere,
da k. ingen beskyttelse yder mod nutidens skydevaaben
og tynger overordentlig paa hesten, afskaffet til felt,
men bæres endnu mangesteds ved paraderinger.
Kyradsër, kavalerist, udrustet med k y r a d s. Skjønt
dette er afskaffet, bibeholdes navnet for traditionens
skyld i alle større arméer. Som k. regnes ogsaa bl. a.
det tyske Garde du corps og den russiske Kavalergarde.
K.-regimenterne tildeles gjerne endnu inden kavaleriet
de sværeste heste og folk.
Kyrenaika kaldtes i oldtiden kystlandet i Nord Afrika
mellem den Store Syrte og forbjerget Ardanis (nu Rås
el-Mellah). K., som omtrent svarede til det nuværende
Barca, blev koloniseret fra Thera ca. 630 f. Kr., erobredes
af perserne 524 og blev senere under Ptolemæus Lagi
forenet med Ægypten ; det dannede da et forbund mellem
fem stæder. 96 f. Kr. blev K. skjænket til romerne, som
erklærede det for frit, men senere (74 f. Kr.) gjorde det
til provins. I det 7 aarh. e. Kr. blev K. erobret af
araberne og forfaldt lidt efter lidt. Hovedstaden var
Kyrene (s. d.).
Kyrëne. 1. Hovedstaden i Kyrenaika, grundlagt 631
f. Kr. Begyndte at forfalde allerede under Ptolemæerne
og danner nu et ruinfelt (Gurena). — 2. En gudinde,
eponym for byen K. og dyrket der i oldtiden. Hun
fremstilledes i færd med at betvinge en løve.
promptitude, alacrity — ®
promptitude (à); bonne volonté f.
redeem @ tilbage-, løskjøbe;
ind-, ud-, gjenløse; indfri; befri;
bøde for; gjøre god(t) igjen,
oprette; opveie.
redeemable @ ind-, gjenløselig;
indfrielig ; oprettelig.
redeemer @ indløser, indfrier;
løskjøber, befrier.
redéfaire (f) løse (op), gjøre
om, ophæve igjen.
redefertig ® veltalende,
talefærdig.
Redefluss ® m, ordstrøm,
redegjøre se rede sb.
redegjørelse — ®
Rechenschaft f — (e) account — ® compte
rendu; rapport m.
redelig — ® redlich, recht-
schaffen, bieder, aufrichtig — ©
upright, honest - (f) honnête, droit,
loyal, probe.
redelighed — ® Redlichkeit,
Rechtschaffenheit, Biederkeit f
-uprightness, rectitude, honesty,
integrity, good faith — ® honnêteté,
droiture, loyauté, probité f.
redeliver (e) tilbagelevere ; atter
levere; (igjen) befri.
redelivery @ tilbagelevering;
gjenbefrielse.
redelustig ® snaksom,
redemand (e^, redemander
® fordre, kræve tilbage, atter
forlange; © ogs. tilbage fordring; (F)
ogs. bede, spørge om (noget) igjen;
fremkalde paa (teatret).
rédempteur (?) m, forløser,
redemption rédemption
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
