Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Königsee ... - Ordbøgerne: R - re-embark ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1597
Ord, som ikke findes i
i Pommern, slog 1678 danskerne paa Rügen, men maatte
aaret efter overgive Stralsund. Siden gik han til Ungarn
og endelig til Venedig, i hvis tjeneste han 1687 beleirede
Athen og mod sit ønske foranledigede, at Parthenon
sprang i luften. Han var en fint dannet og retsindig
mand. — 3. Filip K r i s t o f f e r K., greve af (1665–94),
sønnesøn af H. K. K., var en urolig og udsvævende natur,
der gik i østerrigsk og siden i hannoveransk tjeneste.
Han blev dræbt en nat i et palæ i Hannover, uden at
den nærmere sammenhæng er kjendt. Sikkert er kun,
at han har villet hjælpe kronprins Georg Ludvigs hustru
Sofie Dorothea til flugt fra sin mand; om der, som det
fortælles, har bestaaet et kjærlighedsforhold mellem K. og
hende, kan neppe fuldt opklares. — 4. Maria Aurora,
grevinde af K. (1682—1728), foreg.s søster, født i Stade
(Hannover), udmerkede sig ved skjønhed og aand og
spillede en fremtrædende rolle i samtidens hofkredse og
saloner. Voltaire kaldte hende den mest berømte kvinde
i to aarhundreder, men hun var trods sin intelligens og
litterære dannelse ikke andet end verdensdamen, der
ved en kombination af lykkelige egenskaber beherskede
sine omgivelser. 1691 kom hun fra Sverige til Hamburg,
og 1694 drog hun til Dresden for at interessere
kurfyrsten (den senere August H af Polen) for sin broder
F. K. K. 1694 blev hun August I I’s elskerinde og fødte
ham 1696 sønnen Moritz. Siden blev hun koadjutrix
hos abbedissen i Quedlinburg og 1700 provstinde smst.
1702 søgte hun i Litauen forgjæves audiens hos Karl XH
for paa August H’s vegne at indlede fredsunderhandlinger.
Hendes sidste aar var triste.
Königsee, by i fyrstendømmet
Schwarzburg-Rudol-stadt, ved foden af fhüringerwald, 385 m. o. h.; 3205
indb. (1905). K. har en gotisk evangelisk kirke og stor
industri i porcellæn, læder, sko, hatte og maskiner, har
dampbryggeri, elektricitetsverk og var tidligere bekjendt
for sin fremstilling af medikamenter.
Königstein. 1. By i Sachsen, kredsen Dresden, ved
Elben, 127 m. o. h.; 4224 indb. (1905). K. har evangelisk
og katolsk kirke, træ-, papir-, jern- og maskinindustri.
I nærheden ligger koldtvandskuranstalten Königsbrunn
og Schweizermuhle; n.v. for K. ligger bjergfæstningen K.
(246 m. over Elben), har nu ingen militær betydning.
— 2. K. am Taunus, by i Preussen, regjeringsdistrikt
Wiesbaden, 360 m. o. h.; 2460 indb. (1905). K. har
evangelisk og katolsk kirke, kloster, slot, tre kuranstalter,
safianfarveri og møller. I nærheden ligger ruiner af
bjergslottene K. og Falkenstein.
Köpenick, by i Preussen, regjeringsdistrikt Potsdam,
paa en ø i Spree; 27 721 indb. (1905). K. har evangelisk
og katolsk kirke, kongeligt slot, realskole, industri i glas,
stivelse, linoleum, lak og cikori. I nærheden ligger
Spindlersfeld med farveri og store drivhuse. — K. var
1906 skuepladsen for en kjendt svindelaffære, idet en
skomager Wilhelm Voigt («kapteinen fra K.») i falsk
officers-uniform forstod at skaffe sig en militæreskorte og i
spidsen for denne duperede byens autoriteter. Formaalet,
at faa byens kasse udleveret, lykkedes. [Litt.: W.Voigt,
«Hvorledes jeg blev kaptain von K.> (Kbh. 1909).]
Køper, se Kiper.
Köping, by i Sverige, Västmanlands län, lidt nord
for Målarens inderste vik. K. er en af Sveriges ældste
Königsee—Körner 1598
r K, maa søges under C. re-embark-réfectoire
handelspladse, men er forøvrigt ikke synderlig seværdig;
4667 indb. (1906). Adskillig fabrikdrift.
Köpping, Karl (1848—), t. raderer, uddannede sig i
München og i Paris under Waltner, er professor i
kobberstik- og raderkunst ved akademiet i Berlin, regnes som
en af sin kunstarts første mestere i nutiden. Foiuden
originalraderinger har K. særlig stukket ældre hollandsk
kunst, Rembrandt og Frans Hals. I senere aar har K.
ogsaa arbeidet med fremstilling af farvede prydglas, de
«K.-ske glas», med blomsterformede bægere paa slanke,
snoede stilke i rigt farvespil.
KöpriU, tyrk. siegt med mange fremtrædende
medlemmer. Stamfaderen, Muhammed K. (1585—1661),
blev 1656 storvesir og var under den mindreaarige
Muhammed IV rigets virkelige hersker. Han var en klog
og energisk politiker, ligesom han kjæmpede med held
mod venetianerne og perserne. Han efterfulgtes som
storvesir af sønnen Ahmed K. (1630—76), der ligesom
faderen fyldte sin stilling med overlegen dygtighed.
Han erobrede Kreta og styrkede rigets indre organisation.
Köprili (Köprülü), by i Tyrkiet, vilajetet Saloniki, ved
Vardar; 20 000 indb., der driver silkeavl, uldvæveri,
tobak- og vinavl.
Körber, Ernst von (1850—), østerr. politiker, jurist,
indtog høie stillinger i centraladministrationen og var
nov. 1897—mars 1898 handelsminister under Gautsch
V. Frankenthurn og okt.—dec. 1899 indenrigsminister
under Clary. Jan. 1900 blev han ministerpræsident og
indenrigsminister og søgte som saadan forgjæves at
tilveiebringe en udligning mellem tyskere og tsjekkere.
Hans forslag om en administrativ deling af Böhmen
efter sprog gik ikke igjennem, og med tyskerne kom
han i strid ved sin indførelse af italienske forelæsninger
i Innsbruck. Han gik af dec. 1904.
Körling, August (1842—), sv. komponist,
stads-organist i Ystad, for hvis musikliv han har arbeidet
meget, navnlig som leder af musikforeningen, har
komponeret flere større korverker («Håtunalegen», «Sten
Sîure»), fortræffelige sange og mandskvartetter m. v.
Körner, Christian Gottfried (1756—1831), t.
forfatter. K. blev efter i Sachsen at have beklædt en
række juridiske embeder i 1815 preussisk
indenrigsminister. 1784 gjorde han bekjendtskab med Schiller,
af hvis verker han var en lidenskabelig beundrer, og
hvem han blev en trofast og opofrende ven. K. har
udgivet æstetiske og politiske skrifter, men vigtigere er
dog hans breve vekslet med litterære venner: «Schillers
Briefwechsel mit K.» (4 bd., 1847) og «W. v. Humboldts
Briefe an K.» (1879). Han besørgede ogsaa den første
udgave af Schillers samlede verker (12 bind, 1812—15).
Som ivrig patriot deltog han med begeistring i den
nationale reisning 1813 og indvilgede uden betænkning i,
at hans søn, den berømte digter Theodor K., meldte sig
som frivillig.
Körner, Ernst Karl Eugen (1846—), t. maler,
elev af Eschke og Steffeck, har under flere reiser i Orienten
og Sydeuropa udført talrige landskabsbilleder og
arkitekturstykker, gjerne med forkjærlighed for sterke
farvevirkninger.
Körner, Karl Theodor (1791—1813), t. digter, G.
G. K.s søn. Han studerede bergvidenskab i Freiburg
re-embark @ indskibe (sig)
paa ny.
réempaqueter ® pakke ind
igjen.
re-engage (e) aUer forpligte;
atter hverve (sig), hyre.
re-enter (^ atter gaa, træde,
ind (i); g j en indføre.
re-entrance(ê) gjenindtrædelse.
Reep ® n. reb, taug.
Reeper ® m, rebslager,
re-establish @ gjenoprette.
re-establishment (e)
gjenop-rettelse.
reeve @ brushøne; (sjøudtr.)
vise; iskjære; (gl.dags) foged;
formand.
re-exchange @ atter bytte
(udveksle); gjenudveksling ;
(han-delsudtr.) rekambio.
réexpédier ® sende, befordre
videre, afsted igjen.
réexpédition (F) f,
viderebefordring, returnering,
réexportation (?) f,gjenudførsel,
réexporter (?) gjenudføre.
réfaction (?) f, (handelsudtr.)
afslag.
refaire (?) gjøre om; gjøre
istand, ordne igjen; reparere;
styrke, give (nye) kræfter; narre,
snyde, se r. ogs slaa sig op.
refait ® m, uafgjort spil.
refaucher ® slaa haa.
refection @ (tarvelig, let)
maal-tid, forfriskning.
réfection (?) f, reparation,
ma»ltid (i kloster).
réfectoire (?) m, refectory
@ spisesal (i kloster).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
