Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laachersjøen ... - Ordbøgerne: R - refermer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1601
Laachersjøen—Laardal
1602
refermer (f) lukke igjen,
referrer d) sko om (hest),
refeuilleter (?) blade
i(gjen-lem) paa ny.
RefF ® n, meis.
Reff ® n, rev (i seil),
reffen ® reve, tage rev i.
refiler ® give (tilbage, igjen),
refine (e) rense(s), lutre (s), raf-
finere; danne, forfine(s), forædle(s),
bruge spidsfindigheder.
refinement (e) rensning, lutring;
raffinering; forfinelse, forædling;
dannelse; spidsfindighed(er);
raffinement.
refiner (e) renser; raffinadør;
forædler; spidsfindig fyr.
refinery (e) raffineri,
refit (e) reparere; udruste igjen.
forhold ved anæmiske tilstande», hvis første del («Die
Anämie») i 1883 blev trykt som universitetsprogram og
er et mønsterværdigt arbeide, som har bragt L.
international anseelse. Forøvrigt har L. i Norge været en
foregangsmand, hvor det gjælder den operative
behandling af empyema pleuræ; for en afhandling herom
kreeredes han i 1890 til dr. med. Hans senere
forfattervirksomhed har spændt over talrige af den indre medicins
felter og udmerker sig oftere ved en spirituel stil. Hans
lærebog i «urinanalyse» er oversat paa flere sprog.
Laachersjøen, kratersjø i Rhinprovinsen,
regjeringsdistrikt Koblenz, vest for Andernach, 275 m. o. h., 2.4
km. lang, med et areal af 3.32 km.^ L. er omgivet af
en krans af udslukte vulkaner. I syd har sjøen et
kunstigt udløb. (Jfr. Laach.)
Laag bruges i Norge om den af vegetabilier udtrukne
vædske (f. eks. b a r-1., buml e-1.) eller om det vand, som
gydes paa maltet til brygning. Oldn. Iqgr, vædske, saft,
vand, indsjø, elv (deraf elvenavnet Laagen).
Laagarliberget (udt. Laagliberget), turisthytte paa
nordsiden af Laagen (Numedalslaagen) ved den østlige
indgang til Hardangervidden, Opdal herred, Buskerud
amt. L. er paatænkt indkjøbt som jagtstue af kong
Haakon, idet samtidig det omliggende terræn er tænkt
erhvervet som jagtfelt.
Laagen, se Gudbrandsdalslaagen og
Numedalslaagen.
Laagsild, se Lakesild.
Laakefossen, vandfald (48 m.) i Vikedalsvasdraget,
Vikedal herred, Stavanger amt; opgives for tiden (1910)
at repræsentere 100 eff. hk.
Laale, Peder (ant. 14 aarh.), hed den forøvrigt
ukjendte samler af de ældste danske ordsprog («P. L.s
ordsprog»). Samlingen gjengav ogsaa de tilsvarende
latinske sentenser og var i reformationstiden en alm.
brugt skolebog. Udgaver fra 1506, 1508 og 1515.
Laamijavrre, 11 km.’^ stort vand, nær grænsen mod
Sverige, Fauske herred. Nordlands amt. L., der ligger
i en høide af 719 m. o. h., flyder til Sulitelmavasdraget.
Laan. 1. L. til brug, vederlagsfri overladelse af en
gjenstand til en anden person til benyttelse.
Eiendomsretten til den udlaante gjenstand forbliver hos 1.-giveren;
1.-tageren vil i alm. bære ansvaret for hændelig skade.
— 2. L. til eie (ogsaa kaldt forstrækning) bestaar
i, at l.-giveren overlader l.-tageren en sum penge (eller
andre generisk bestemte gjenstande) mod, at samme
mængde og art skal tilbagebetales, med eller uden
vederlag. Fra 1."giverens side vil forholdet i regelen opfyldes
ved, at han enten under et eller i terminer udbetaler
summen, eller at han aabner l.-tageren kredit i en
eller anden form (f. eks. kassekreditiv). For l.-tageren,
som ved udbetalingen bliver eier af pengene, opstaar en
tilsvarende g j æ 1 d s f o r p 1 i g t e 1 s e, se under Gjæld.
— 3. L. til krigførende. En neutral stat maa som
saadan ikke bringe en af de krigførende nogenslags hjælp,
som kan forøge hans stridskræfter og saaledes ikke yde
pengelaan. Et andet spørsmaal er det, om en neutral
stat er pligtig til at paase, at dens undersaatter ikke
yder laan til en krigførende. Enkelte folkeretsforfattere
har gjort en saadan pligt gjældende, medens andre har
ment, at der i denne henseende ikke bør gjælde andre
refermer—reflection
regler for penge end almindelige handelsvarer. De sidste
har støtte i praksis. I 1870 blev f eks. under den
tysk-franske krig tysk laan optaget i London. I 1904 blev
under den russisk-japanske krig russiske laan optaget i
Paris og Berlin og japanske i London og Berlin. Ifølge
den paa den anden Haagkonference 1907 vedtagne
konvention om neutrales rettigheder og pligter (art. 18)
medfører laan til krigførende, som ydes af en neutral stats
undersaat, ikke brud paa neutraliteten.
Laatieord, se Fremmedord.
Laanke, herred i Nordre Trondhjems amt, øst for
Trondhjem, 189.05 km.^ med 1449 indb.; 7.79 pr. km.^
Herredet, der svarer til L. sogn af Nedre Stjørdalen
prestegjeld, ligger i den vestlige del af Stjørdalen paa
dalens sydside ved bunden af Stjørdalsfjorden, der er
den sydøstligste gren af den indre Trondhjemsfjord
(Strindfjorden). L. ligger paa sydsiden af Stjørdalselven
og grænser mod syd og vest til Søndre Trondhjems amt.
Herredet opdeles ved den dybe og som oftest trange
Leksdal i sin hele udstrækning i en nordøstlig og en
sydvestlig del. Leksdalen gjennemstrømmes af elven
Leksa, der dannes ved sammenløbet af Kievaaen fra øst
og Rangaaen fra syd. Fjeldene, der tildels er temmelig
bratte, har ingen udprægede former og naar ingen
synderlig høide; Klevfjeld i sydøst er 579 m. Af arealet
opgives 18.4 km.^ at være aker og eng, 40 km.^ er skog,
væsentlig naaleskog; resten er udmark, snaufjeld, myr
og vand; areal ferskvand ialt 3 km.^ Den vigtigste
næringsvei er jordbrug og skogdrift. L. er en god
kornbygd. Sletterne nede mod Stjørdalselven og de bakkede
partier opover den nedre del af Leksdalen er veldyrkede.
Inden herredet er to skiferbrud, et teglverk og en mølle
og sag. Heil jernbanestation, hvor Heil—Sunnan-banen
og Merakerbanen mødes, ligger inden herredet. Gjennem
Leksdalen fører hovedvei over til Selbu i Søndre
Trondhjems amt. Antagen formue 1909 1265 000 kr., indtægt
211 975 kr.
Laar, Pieter van, med tilnavnene Bamboccio
og S n uffelaer (1582—1642), holl. maler og
kobberstikker, der for det meste opholdt sig i Rom, hvor han
tilhørte Lorrains og Poussins kreds; han hentede sine
emner fra det italienske folkeliv.
Laar, laarbenet, se Menneskets anatomi.
Laararterien, se F em oral i s.
Laardal, herred i Telemarken paa nordsiden af Bandak,
287.76 km.^ med 1356 indb.; 5.03 pr. km.^ Herredet,
der svarer til L. prestegjeld med L., Eidsborg og
Høi-dalsmo sogne, er et indlandsdistrikt, der omfatter flere
af Telemarkens vakreste partier. I den steile fjeldvæg
nord for Bandak aabner den frodige og veldyrkede
Triset-dal sig ved midten af vandet og i vest fortsætter Dalen
opover mod vest i Bandaks forlængelse. Mod vest
begrænses herredet af Tokes trange gjel Ravneg juvet, mod
nord og øst gaar herredet over i Øvre Telemarkens høiere
liggende partier, mod syd dannes grænsen af Bandak.
Fjeldene naar i Eirfjeld i s.v. 1035 m. Af arealet opgives
8 8 km.^ at være aker og eng, 120 km.^ skog, væsentlig
naaleskog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand;
areal ferskvand ialt 18.2 km.^ Den vigtigste næringsvei
er kvægavl. Der er meget gode havnegange. I fjeldene
mellem Eidsborg og L. er udstrakte brynestensbrud, der
refitment ny udrustning,
réfléchi ® tilbagebøiet ;
refleksiv; overlagt; gjennemtænkt,
(efter)tænksom; fornuftig, sindig,
réfléchir (f), reflect © bøie(s).
kaste(s) tilbage, afspeile (sig); tænke,
overveie ; @ ogs. falde tilbage paa,
blive til skam for; dadle, kritisere.
réfléchissement (D m,
tilbagekastning.
réflecter (?) kaste tilbage,
afspeile.
réflecteur ® m, reflector (e)
refleksionsspeil, lyskaster; @ ogs.
lampeskjerm; en som tænker,
overveier.
reflection (e), réflexion (?) f;
Ulbagekastning, -straaling;
afspei-ling, gjenskin; (efter)tanke,
overlæg, overveielse, betragtning; be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
