Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laas ... - Ordbøgerne: R - refluer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
reformatorisk—refrain
1607
Labienus—Labourdonnaîs
1608
Labienus. 1. Titus L. (d. 45 f. Kr.), rom. kriger,
63 folketribun, 58 legat hos Cæsar, hvis høist betroede
hjælper han var i krigen i Gallien. Senere gik han over
til Pompeius og faldt i slaget ved Munda. — 2. Titus L.,
mulig sønnesøn af foreg., taler og historiker under
Augustus, paa grund af sin voldsomhed kaldt Rabienus
(af rabies, raseri).
Labil ligevegt, se Lige vegt.
Labiologï. Der er som regel en bestemt læbe- og
mundstilling for hver bogstavlyd, og med øvelse vil ethvert
menneske ved at iagttage læbebevægelserne deraf kunne
slutte sig til meget af, hvad et andet menneske siger, selv
om der tales ganske uden stemme. Deraf kan den døve
benytte sig til at aflæse ordene paa læberne, idet al tale
for ham er stemmeløs. Det maa dog bemerkes, at selv
den grundigste øvelse og den skarpeste iagttagelsesevne
ikke gjør aflæsningen hverken let eller sikker, da flere
lyd ser ens ud paa læberne, og flere kun kommer
ubetydelig frem i mundbevægelserne. Endog naar taleren
har lært at lade det mest karakteristiske ved
mundstillingerne træde frem, hænder det derfor af og til, at
den døve aflæser maa bede om, at talen suppleres med
skrift eller andre udtryksfulde hjælpemidler.
Labium, flert. labia (lat.), læbe; I. leporinum,
se H a r e s k a a r.
Lablache [labia’s], Lui gi (1794—1858), ital. bassanger,
regnedes ved stemmens sjeldne skjønhed og fuldendte
uddannelse i forening med et egte musikalsk og
dramatisk foredrag som en af sin tids første operasangere. Et
par studieverker af ham nyder stor anseelse.
La bohème [la-boæm], opera af Puccini.
Labora^nt er en, der frekventerer et kemisk
laboratorium, eller i et apotek den farmaceut, der særlig
udfører laboratoriearbeidet.
Laboratorium, et med de nødvendige hjælpemidler
udstyret arbeidsrum eller kompleks af saadanne rum
for videnskabelige undersøgelser (kemiske, fysiske,
bakteriologiske, botaniske o. s. v.). I almindelighed forstaaes
ved 1. et kemisk 1. med tilbehør af kemikalier, apparater,
gas- og vandindlæg, afløb, ventilationsindretning o. s. v.
Laborde [labå’rd], Jean Benjamin de (1734 -94),
fr. kammerherre og generalforpagter, skrev bl. a. «Essai
sur la musique ancienne et moderne» (1780), hvori findes
den første samling af norske folkemelodier. Guillotineret
i Paris.
Laborde [lahå’rd], Léon Emmanuel Simon
Joseph, marki af (1806—69), fr. arkæolog og
kunsthistoriker, direktør for Louvres antiksamling, senere for
keiserdømmets arkiver, har publiceret talrige arbeider
over fransk middelaldersk kunst og haandverk samt
reisebeskrivelser fra Orientens kulturlande.
Laborde [labå’rd], se ogsaa Delaborde.
Laborere (lat.), arbeide; smelte, destillere, udskille,
tilberede lægemidler; lide af
Labori [labåri’J, Fernand Gustave Gaston
(I860—), fr. sagfører og retslærd, havde allerede stort
ry som sagfører, da Zola i 1898 tog ham til sin
sagfører i den sag, der blev reist imod ham for « J’accuse
»-brevet til republikens præsident med dets sigtelser mod
krigsret og generalstab for uhæderlig og ulovlig fremfærd
mod Dreyfus. Hans defensorat for Zola formede sig til
et dristigt og klogt angreb paa de myndigheder, som
havde afgjort Dre3^fus’ skjæbne, og det vakte stor
opsigt og bidrog meget til at vende den off’entlige mening.
Under den store krigsretssag i Rennes 1899 var han
medhjælper for Dreyfus’ egentlige sagfører (Demange) og
søgte der ligesom i Zola-processen at gjøre defensoratet
for Dreyfus til en anklage mod generalstaben. Under
processen blev han gjenstand for et attentat. Hans
forhold til Drejfus kjølnede imidlertid sterkt, da denne
istedetfor, som L. ønskede, at føre sin sag igjennem og
ad (den langsomme og besværlige) rettens vei
fremtvinge sin frifindelse, tog mod benaadning. L. er
udgiver af «Répertoire encyclopédique du droit français»
(1891—95, 12 bd.). 1906 medlem af deputeretkammeret.
Labor omnia vi^ncit i’mprobus (lat.), det utrættelige
arbeide overvinder alt, efter Vergils «Georgica» I, s. 145 f.
Labouchere [labusæd]. 1. Henry L. (1798—1869),
eng. statsmand af fransk hugenotslegt, 1826 medlem af
underhuset, liberal; 1832 admiralitetslord, 1839—41 og
1847—51 handelsminister, medvirkede som saadan til
Navigationsaktens ophævelse. 1855—58 koloniminister
og 1859 peer som baron Taunton. — 2. Henry L.
(1831—), brodersøn af foreg., 1865—1905 medlem af
underhuset, en af førerne for de radikale. Grundede
det satiriske blad «Truth».
Laboulaye [labulæ]. 1. Édouard Réné Lefebvre
de L. (1811—83), fr. forfatter, jurist, politiker, professor
ved College de France. Udgav flere juridiske verker,
deriblandt de Forenede staters politiske historie; skaffede
Savignys tyske metode indgang i fransk jus. Optraadte
som moderat opponent mod keiserdømmet, støttede siden
Thiers og blev 1875 senator. Var medarbeider i avisen
«Journal des débats» og redigerede fra 1877 et
rets-historisk tidsskrift, som endnu bestaar. Blandt det store
publikum er L. særlig bekjendt ved sit skjønlitterære
forfatterskab, og de derhen hørende verker er oversat
paa flere sprog, saaledes de humoristisk-satiriske romaner
«Paris en Amérique» (1863; paa norsk. Kra. 1874), «Le
Prince Caniche», den arabiske fortælling «Abdallah» og
flere samlinger eventyr. — 2. Antoine Paul Réné
Lefebvre de L. (1833—1905), søn af foreg., diplomat,
legationssekretær, gesandt. Bidrog til istandbringelsen
af den fransk-russiske alliance.
Labourdan [laburdå’J, landskab i Frankrige, Gascogne,
depart. Nedrepyrenæerne, ved den spanske grænse, er
hovedsagelig beboet af baskere.
Labour department [lébd ddpådtmdni], se
Arbeids-bureau.
Labourdonnais [laburdånæ], Bertrand François
M a hé, greve af (1699—1753), fr. sjøkriger, blev 1723
kaptein i det Ostindiske kompanis tjeneste, udmerkede sig
1725 ved erobringen af Mahé paa Malabarkysten (deraf
navnet Mahé). 1735 udnævnte kompaniet ham til
guvernør over øerne Ile de France og Bourbon. Udmerkede
sig i sjøkrigen mellem Frankrige og England under den
østerrigske arvefølgekrig, indesluttede Madras, men lod
den engelske guvernør, Morse, løskjøbe byen for 11 mill,
fres. Den franske generalguvernør, Dupleix, lod ham
derfor anklage for forræderi, og hjemvendt til Paris blev
han sat i Bastillen 1747. 1751 blev han dog under den
offentlige menings tryk løsladt og frifundet, maaske med
reformatorisk — (t)
reformatorisch — @ reformatory - ®
réformateur.
reformatory (e)
forbedringsanstalt.
reformed ® reformert; (mil.)
à la suite.
reformere — ® reformieren —
(e) reform — (f) réformer, de
reformerte — ® die Reformierten
— @ the Reformists, Calvinists —
(D les réformés, les calvinistes m pl.
reformist réformiste (f)
(m), reformven; @ ogs. reformert;
® ogs. reformvenlig.
refouillement ® m, udhuling;
fornyet gjennemroding.
refouiller ® udhule; udhugge;
søge (rode) igjennem paa ny.
refoulement (D m, (ny)
stampning; tilbagedrivning.
refouler ® stampe, valke igjen,
om; drive, trænge tilbage; lægge
skjul paa; strømme tilbage.
refouloir (f) m, (mil.) ansætter,
refract (e^, réfracter (g
(optisk udtr.) bryde.
réfractaire refractory (^
opsætsig, oprørsk, gjenstridig; ild-
fast, tungtsmeltelig, usmeltelig. Sb
m, gjenstridig, (spec.) vernepligtig
som ikke møder frem.
réfractif Tf) brydnings-,
refraction ©, réfraction (f)
f, (straale)brydning, refraktion.
refrain (e) & ® m, omkvæd,
refrain.
refrain (e) holde (sig) tilbage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
