Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labrador ... - Ordbøgerne: R - refrangibilité ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
refugee -Regal
1611
Labyri^ntgjellede—Lachter
1612
Labyrint i midtskibet i Chartres katedral.
Den er 40 fod i diameter.
De kaldes
«Jerusalems-vei ^
da det at
krybe paa knærne
langs efter den
bugtede linje
i hele dens
længde kunde
træde i
ste-detfor en
pilgrimsfærd til
Jerusalem. —
3. Betegnelse
for et anlæg
af indviklet
plantede
hækker. Saadanne
findes bl. a. i
Versailles og
ved
Hampton-Gourt i nærh.
af London.
Labyri’ntgjellede, ogsaa kaldt krybe- eller
klatre-fisk (s. d.), er besiegtet med abborrerne og læbefiskene.
De udmerker sig især ved, at gjellebuernes næstøverste
led er omdannet til krusede blade, der virker som en
lunge, naar fiskene kryber paa land.
Labyrintodo’nter, gruppe af i almindelighed meget
store, i sin ydre form krokodillelignende fossile amfibier
forekommende i karbon, perm og trias. De har faaet
sit navn paa grund af tændernes eiendommelige, sterkt
foldede udseende.
Lac (lat.), melk.
Lacaille [lakäj], Nicolas Louis de (1713-—62),
fr. astronom, f. i Paris; deltog med Cassini og Maraldi
i den franske gradmaaling, blev 1746 professor i
matematik ved Collège Mazarin i Paris, udførte 1750—53 en
gradmaaling i Kaplandet, hvor han studerede sydhimlen.
La Calle [la ka’l], by i Algeriet, depart. Constantine,
ved Middelhavet, 80 km. ø. f. Bône og 16 km. fra grænsen
til Tunis; omkr. 6000 indb. Her drives betydeligt
koralfiske. I nærheden er der skoge af korkek. L. C. er
franskmændenes ældste besiddelse i Algeriet og anlagdes
af dem som befæstet by allerede i 1500.
Lacaze-Duthiers [laka’z dytje’], Henri de (1821—
1901), fr. zoolog, studerede først medicin, siden zoologi i
Paris, blev 1854 prof. i Lille, 1865 ved det naturhistoriske
museum i Paris, 1868 ved Sorbonnen. Beskjæftigede sig
væsentlig med studiet af den lavere havfauna ved sit
lands kyster og grundede 1873 den zoologiske station
ved Roskaff i Bretagne, hvis ledelse han senere har
fore-staaet. Udgav fra 1872 «Archives de zoologie générale
et expérimentelle».
Lacca (lat.), lak; 1. musci, lakmus; 1. globulata,
kuglelak.
Laccadiverne, se Lakkadiverne.
Lacedæmon, se Lakedaimon.
Lacepède [lasepæ’d], Bernard Germain Etienne
de la Vil le-s ur-I 11 i on, greve (1756—1825), fr.
naturforsker og statsmand. Bearbeidede reptilier og fiske i
Buffons store samleverk og udgav 1788—89 sit første
tristed, tilholdssted; smuthul; hjælp,
støtte, beskyttelse, (maison (fj
de) r. ® redningshjem, asyl.
refugee (e), réfugié ® (m),
flygtning; © oi>s. flygtet.
refugier (f): se r. flygte, tage
sin tilflugt (til).
refuir (D flygte (tilbage),
refuite (f) f, (vildt)sU; (dyrs)
list; (fig.) udflugt.
hovedverk over de eglæggende hvirveldyrs naturhistorie.
Sluttede sig ved revolutionens udbrud med iver til denne
og beklædte en tid fremtrædende stillinger, som han dog
fra 1792 atter trak sig tilbage fra. Udnævntes 1794 til
tredje professor i zoologi i Paris. 1798—1805 udkom
hans andet hovedverk, «L’histoire naturelle des poissons».
Stod Napoleon nær og beklædte under ham fremtrædende
poster i staten.
Lace’rna, let romersk overkappe, der efterhaanden
fortrængte togaen.
Lacertidæ, se Firfisler.
lu2LCh2L\se [lasæz], François d’A ix de (1624—1709),
fr. adelig jesuit, der 1674 blev skriftefader hos Ludvig XIV,
i hvilken stilling han øvede stor indflydelse, saaledes
paa erklæringen om den franske kirkes rettigheder 1682
og det Nautiske edikts ophævelse 1685. Hans landsted
«Montlouis» er senere omdannet til den parisiske
kirke-gaard, der bærer hans navn Père L.
Lachambeaudie [lasåhådi], Pierre (1807—72), fr.
forfatter, bekjendt ved sine «Tables populaires» (1839),
som udkom i mange oplag og gjorde stor lykke (t. overs.
1863). Som tilhænger af saintsimonismen indlagde han
i fabelens ramme socialistisk indhold. Skrev ogsaa en
del digte.
La Chaussée [lasåse’], Pierre Claude Nivelle de
(1692—1754), fr. forfatter, overførte det saakaldte
borgerlige drama til Frankrige fra F:ngland, hvor Lillo og
Richardson havde gjort det borgerlige populært i
litteraturen ; dyrkedes videre af Diderot og Lessing. I denne
genre har L. skrevet endel talentløse grædekomedier,
som behagede samtiden.
La Chaux-de-Fonds/"ZaMdZ-ô’V, se Chaux-de-fon ds.
Lächesis, en af moirerne (s. d.).
Lachine [lasi’n], by i Canada, ved St. Lorenselven,
13 km. s.v. for Montreal; 5560 indb. (1901). I elven store
stryk, som omgaaes af den 14 km. lange L.-kanal.
Lachmann, Karl Konrad Friedrich Wilhelm
(1793—1851), t. filolog, 1818 professor i Königsberg, 1825
i Berlin, en af den moderne tekstkritiks grundlæggere,
ligesom han overførte nietoden paa behandlingen af
gammeltyske tekster. Han hævdede «Iliaden»s opstaaen
af enkeltstaaende rapsodier, udgav en grundlæggende
udgave af Lucretius, og i «Über die ursprüngliche Gestalt
des Gedichts von der Nibelungen Not» (1816) hævder
han lignende synspunkter som overfor «Iliaden». L.
har udgivet en række fortrinlige udgaver af ældre tyske
tekster foruden en Lessing-udgave.
Lachmïder, arabisk fyrsteslegt i Mesopotamien ca.
300—600 e. Kr. under Sassanidernes overherredømme,
førte idelige kampe med de byzantinsksindede Ghassanider
i Østjordanlandet og med ørkenaraberne. Ca. 600
knustes deres magt af perserne, og efter den
muhammedanske invasion 640 ff. fik de ingen betydning mere.
Lachner, Franz (1803—90), bayersk komponist,
kapelmester i Wien, Mannheim og München 1836—68, da
Wagnerbevægelsen fordrev ham. Høiest sættes hans
orkestersuiter, orgelverker og sange.
Lachter, længdemaal, som særlig benyttes ved
berg-verkerne. En 1. har i de forskjellige lande en noget
forskjellig størrelse. Den i Norge benyttede 1. regnes
lig 2 m.
refulgence @ glans, klart skin.
refulgent © straalende,
glimrende, skinnende.
refundere - - (t) zurückzahlen,
erstatten — @ re found - ®
restituer, rembourser.
refus (f) m, refusai @ afslag,
vægring, (et) nei, (en) kurv ; (e) ogs.
forkjøbsret.
refusable (f) som kan (bør)
af-slaah.
refuse (j^, refuser (f) afslaa,
negte; vægre sig; give afslag; @
ogs. kasseret; skrab, affald;
forkaste. être refusé ® ogs. dumpe,
stryge, se r. vægre sig.
refüsieren (t) negte, afslaa,
tilbagevise.
réfutable (f) gjendrivelig.
refutation réfutation ®
f, gjendrivelse.
refutatory (e) gjendrivende,
mod-.
refute ©, réfuter (f) gjendrive,
modbevise.
regagner (f), regain @ vinde
tilbage, gjenvinde.
regain (?) m, efterslæt.
Regal (t) n, regal; bogreol, hylde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
