Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagtima ... - Ordbøgerne: R - regrattier ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1629
Lagtima—Laharpe
1630
plan el. kort akse. Et større eller mindre antal folder
kan være forenet til et foldningssystem, hvilket da faar
sit topografiske udtryk i fjelde. Man kan adskille
staaende, skjæve og liggende folder. Staar
fold-ningsplanet lodret, kaldes folden staaende, er
foldnings-planet heldende, kaldes folden skjæv, og er det endelig
næsten eller ganske horisontalt, har man en liggende fold.
I den sidste slags folder kan midtleddet uddrages og
tilslut briste (foldningsforkastning, se Forkastning\
Ved saadanne dislokationer opstaar merkelige forandringer
af lagfølgen, saasom ældre lag over yngre, gjentagelse af
lagrækker, fordobling af mægtigheden o. s. v. Ved sadler
er det en meget almindelig foreteelse, at den øverste del
af sadelen bliver ødelagt ved erosion. Man betegner
denslags delvis ødelagte sadler, som man maa
rekonstruere for at tyde lagningsforholdene, for luftsadel.
Naar folderne klemmes sammen, saa at begge arme bliver
parallele med hverandre, opstaar isoklinalfolder. Lag-
Lagstilling : System af isoklinalfolder med luftsadler.
forstyrrelse ved indsynkning indtræder, naar horisontale
lag inden et afgrænset omraade synker ned i et dybere
niveau, uden at der er indtraadt nogen spaltedannelse;
der opstaar da fleksur (s. d.). Endelig kan lagenes
oprindelige horisontale stilling forstyrres ved
spalteforkastninger (se Forkastning). Aarsagen til disse
forstyrrelser maa søges i, at jordens overflade stadig trækker
sig sammen som følge af den fortsatte afkjøling af jordens
indre. To lagrækker siges at ligge konkordant paa
hverandre, naar deres lag er parallele, d. v. s. naar de
har samme strøg og fald. Dette tyder paa, at lag
rækkerne har været afsat under rolige forhold uden
nogen større afbrydelse i afleiringen af deres materiale.
Lagtima («lovtidig») bruges i svensk og finsk
rets-sprog om ordinær rigsdagssamling og vanlige retsmøder;
modsat urtima.
Lagting (oldn. logping). Norge var i ældre tid delt i
lire store retssamfund, som kaldtes 1., Frosta-, Gula-,
Eidsiva- og Borgarting (s. d.); dertil havde enkelte
isolerede landskaber, Haalogaland, Jæmtland^ egne 1. Disse
var organiseret paa grundlag af et slags
repræsenta-tionsprincip og var ikke alene øverste domsinstans,
men ogsaa øverste lovsmyndighed, indtil Magnus
Lagabøters landslov 1274 (s. d.) gjorde det hele rige til
ét retssamfund. L. beholdt sin dømmende myndighed,
til forordning af 11 aug. 1797 indførte overretterne; der
blev i tidens løb oprettet flere nye 1., lagmanden (s. d )
fik tidlig den afgjørende indflydelse paa 1.; fra 13 aarh.
kunde l.s dom indbringes for konge og raad, i 1666
oprettedes overhofretten (s. d.) paa Akershus som
mellem-instans mellem de norske 1. og den fælles høiesteret i
Kjøbenhavn. Ordet 1. optoges i 1814 som betegnelse for
den ene af de to afdelinger, hvori det norske storting
(s. d.) er delt.
regrattier—régulateur
La Guaira, se G u ai ra.
La Guéronnière [la-gerånjær], Louis Etienne
Arthur Dubreuil Hélion, vicomte de (1816—75),
fr. politiker og forfatter; opr. legitimist, men blev under
Lamartines paavirkning republikaner og var medarbeider
ved Lamartines blad «Pays». Brød med Lamartine, fordi
han sympatiserede med Louis Napoleon, og blev 1852
som regjeringens officielle kandidat valgt til deputeret;
1854 censor. Optraadte i pressen og litteraturen som
keiserdømmets tolk og forsvarer. 1861 senator og som
saadan en talentfuld ordfører for «det liberale
keiserdømmes» idé. 1868 gesandt i Brüssel, 1870 i Konstantinopel,
men gik af ved keiserdømmets fald. I sine sidste aar
leder af de chauvinistiske blade «La presse» og «Le salut».
Laguna de Pampa Aullagas, se Aullagas.
Laguna, San Cristobal delà, by paa Teneriffa,
tidligere hovedstad for de Kanariske øer, er nu forfalden ;
13 074 indb. (1900). L. er et yndet sommeropholdssted
for indbyggerne af Santa Cruz.
Lagüne (ital., af lat. lacuna, fordybning) er en grund
havbugt eller k3^stsjø, som skilles fra havet ved en smal,
af bølgerne opkastet strandvold, med en trang aabning,
hvorigjennem 1. staar i forbindelse med havet. En saadan
strandvold kaldes i Italien lido, ved den tyske
østersjø-kyst Nehrung. De mest kjendte 1. findes omkring Venedig,
ved den tyske østersjøkyst, hvor de kaldes H af fer (s. d.),
ved Frankriges vestkyst, de saakaldte étangs (s. d.), og
ved det Sorte havs vestkys, hvor de benævnes li m an er
(s. d.). Intet sieds er dog disse strandvolde og laguner
saa fuldkommen uddannet som paa østkysten af
Nordamerika fra Long Island til Florida. Ogsaa de af
koralrev omgivne i mere eller mindre aaben forbindelse med
havet staaende smaasjøer benævnes 1.
Lagune-øerne, se Ellice-øerne.
Lagus. 1. Wilhelm Gabriel L. (1786—1859),
finsk jurist og historiker, 1823—58 professor i
lovkyndighed i Åbo og Helsingfors; udgav talrige historiske
og juridiske verker. — 2. Jakob Johan Wilhelm
L. (1821 — 1909), ovenn.s søn, 1857—66 professor i
orientalske sprog i Helsingfors, 1866—86 i græsk. Udgav
talrige historiske og andre verker, bl. a. et skrift om
J. H. Kellgren (1884) «Album studiosorum academiæ
Aboensis 1640—1827» (1889—95), «Numismatiska
an-teckningar» (1886—1900), memoirer (1904) o. s. v.
Lagverge (d. lavværge). Ugift kvinde over 21 aar
samt fraskilt eller separeret hustru kan begjære sig
beskikket en 1., der har, naar hun ønsker det, at veilede
og raade hende i hendes formuesanliggender ; dog er hun
ogsaa bunden ved forpligtelser, som hun uden hans
bistand overtager.
Laharpe [laarp], Frédéric César de (1754 —
1838), Schweiz, statsmand, var sagfører, men blev 1782
af Katharina II antaget som opdrager for den senere
Alexander I og broderen Konstantin. Ivrig Rousseauist
og frihedsmand virkede han fra Rusland for sit
hjemlands demokratisering, afskedigedes 1795 og tog 1796
ophold i Paris, hvor han 1797—98 foranledigede den
franske invasion i Schweiz. Som medlem af direktoriet
søgte han derefter at trænge den franske indflydelse
tilbage, men maatte 1800 fratræde posten. Siden arbeidede
han stadig for sit lands sag hos Alexander 1 og 1815
regrattier ® m, høker ;
gjerrig-knark, gnier.
regréer (?) tiltakle igjen,
regress @ tilbagegang,
tilbagekomst; ret til at gjenindtræde i et
embede; gaa (vende) tilbage,
régressif (f), regressive @
tilbagegaaende, regressiv.
regression régression®
f, tilbagegang, regression.
regret régret (g m,
beklagelse, sorg; smerte, savn;
fortrydelse, anger; klage.
regret ©, regretter (f)
beklage (tabet af), sørge over, savne;
længte efter; angre, fortryde.
regrettable (f)
beklageKses-værd)ig.
regsam (t) bevægelig, livlig,
virksom.
reguladetri — (t) Regel de tri
f - (e) rule of three ~ (f) règle (f)
de trois,
regular régulier (f)
regelmæssig; ordentlig; regulær. Sb m,
ordensgeistlig.
régularisation (f) f, regulering,
régulariser (?) regulere, ordne;
gjøre op.
régularité (?) f, regularity
(e) regelmæssighed; (?) spec,
ordentlighed; streng overholdelse af
pligter.
regulars @ regulære tropper,
regulate @ styre, lede;
regulere; bringe orden i.
régulateur (|), regulative @
regulerende, ordnende; (?) ogs. m,
ordner, (tekn.) regulator =
regulator (e).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
