Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laibach ... - Ordbøgerne: R - Rehbraten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1635
Reichsschluss—reihen
o. s. v., det sidste for at mindske sprødheden. Segl-],
maa let ved ophedning blive blødt, men ikke for let dryppe.
Lakarbeider stammer fra Orienten og er
sandsynligvis først forfærdiget i Kina. Høiest staar de japanske,
dernæst kommer de kinesiske, indiske og persiske. Det
japanske lak tilberedes af en kvae, der faaes af rhiis
vernificera. Et stort træ giver ikke mere end 50—60 g.
raalak, der behandles med stor omhyggelighed, filtreres
gjennem papir og tilsættes farve. Gjenstanden, der skal
lakeres, er oftest af træ, der slibes glat og overtrækkes
derpaa flere gange med tyndt papir, klister, simplere lak
o. 1. Hvert lag tørkes fuldstændig og slibes. Naar grunden
saaledes er bearbeidet, begynder overstrygningerne med
det finere lak, de gjentages optil 20 gange, og gjenstanden
tørkes og slibes ogsaa nu efter hver overstrygning. I
disse sidste lag udføres forsiringerne, oftest er det
malerier, men ogsaa relieffer udformet i fint kit finder
anvendelse. De japanske lakarbeider er udført med
uovertræffelig sikkerhed og smag, høiest stod kunsten maaske
i 15 aarh., og i 16—18 aarh. udfoldedes der paa dette
omraade en særlig rig virksomhed, men i 19 aarh. gik
denne gren af den japanske kunstindustri i lighed med
flere andre tilbage under den sterke europæiske
indflydelse. De kinesiske 1. staar tilhage for de japanske i
kunstnerisk henseende, de er af en mere broget karakter
ogsaa med hensyn til det tekniske, idet indlægning af
metal, perlemor, elfenben o. 1. i stor udstrækning
anvendes. De orientalske 1. blev kjendt i Europa i 16 aarh.,
de var imidlertid meget sjeldne, og først mod slutn. af
17 aarh. indførtes der større mængder gjennem
hollænderne. Baade dengang og senere har disse smaa, fine
arbeider været meget efterspurt, og europæiske
haand-verkere begyndte derfor tidlig at efterligne dem, dog
uden synderligt held. Betydeligere arbeider er igrunden
kun leveret af den franske kunstner Etienne Martin og
hans sønner i 18 aarh. og af Moskva-firmaet Lukutin i
vore dage.
Lake, d. k v a b b e (lota vulgaris), den eneste til
torskefamilien hørende ferskvandsfisk, har en kort og en lang
rygfinne, en lang analfinne og en skjegtraad, er sort og
grøngult marmoreret med hvidagtig bug. Opnaar en vegt
af indtil 6 kg. eller endnu mere. Den er udbredt over
næsten hele Europa samt den nordlige del af Asien og
Lakarbeider—Lakesild
1636
Lake (lota vulgaris).
af Amerika. I Norge forekommer den dog kun
østenfjelds samt i Tromsø og Finmarkens amter og paa nogle
steder i det trondhjemske. L. er en meget frugtbar,
seiglivet bundfisk, der mest holder sig paa dybet i
ind-sjøer og store elve; men mod gydetiden om vinteren
gaar den ind paa grundt vand. Skjønt temmelig træg
er den en meget glubsk rovfisk; ligesaa fortærer den en
mængde rogn. Om dens værdi som taffelfisk er
meningerne delte. L. fanges især om vinteren, mest i ruser
og lignende indretninger («l.-hus») samt paa line eller
andet krogredskab. Ved vinterens indtræden «slaar»
man den ofte under blankis paa grundt vand.
Lake (saltlake) er en kogsaltopløsning, som tjener til
opbevaring af kjød, fisk, grønsager m. m. Saltmængden
bør være omkr. 15 pet., forat 1. skal have tilstrækkelig
sophemmende eller bakteriedræbende virkning. I salt-1.
til kjød bruges gjerne ogsaa lidt salpeter, som giver
kjødet en friskere farve, stundom sukker, som gjør det
mindre haardt (sukkerlakede skinker). L. koges
som-oftest, men maa heldes kold over madvarerne. Der maa
af og til sees efter, om den er frisk og om den staar
helt over det nedsaltede, ellers bliver dette snart skjæmt.
Foruden lakesaltning kan til mange slags madvarer
bruges tørsaltning. Ogsaa da bliver der 1., som det
indgnedne salt trækker ud af maden.
Lake Charles [lëk isädlz], by i de Forenede stater,
Louisiana, nord for Calcasiensjøen ; 6680 indb. (1900).
Lakedaimon, græ. (lat. Lacedæmon), oldtidens navn
dels for byen Sparta med nærmeste omegn, dels ogsaa
for hele den spartanske stats tilliggende, hvorefter
indbyggerne kaldtes lakedaimonere.
Lakedïverne, se Lakkedi vern e.
Lakei, eg. d n, som gaar foran (afledet af et arabisk
ord). L. betegner nu en tjener hos fyrster og høitstillede
personer. L. tilhører det tjenerskab, som kommer i
berøring med udenverdenen.
Lake school [lëk skul] (eng., sjøskolen), betegnelse for
den gruppe af engelske digtere, der sluttede sig til
Wordsworth, som selv havde fæstet bo i egnen omkring sjøerne
i Nordengland. Navnet brugtes første gang i spot af en
kritiker i «Edinburgh review» og omfattede oprindelig
kun Wordsworth og Coleridge, der i 1798 sammen udgav
den berømte bog «Lyrical ballads», hvormed
roman-tiken indvarsles i engelsk litteratur. Senere blev andre
digtere, der stod Wordsworth nær, f. eks. Southey og
de Quincey, regnet med til sjøskolen.
Lakesild (laagsild) (coregonus alhula), en til
laksefamilien hørende fisk, der staar siken meget nær og
væsentlig skiller sig fra denne ved længere underkjæve
end overkjæve (hos siken omvendt) samt mindre størrelse,
hos os oftest 15—20 cm. lang, undtagelsesvis 26 cm.
Dens hovedudbredelse er i landene omkring Østersjøen
og i denne. I Norge forekommer 1. kun i ferskvand,
nemlig i Mjøsen samt i nogle sjøer i Akershus og
Smaa-lenene, i hvilke to amter den kaldes vemme. I enkelte
andre større indsjøer er den søgt indført, men resultatet
er endnu uvist. L. er en selskabelig tisk, som tilbringer
størstedelen af vinteren paa dybet, men om sommeren
ofte vandrer om i store stim nær overfladen. Mjøsens
1. forretter sin leg kun i Laugen, hvorimod 1. mange
andre steder gyder i stillestaaende vand, tildels paa stort
dyb. I Mjøsen og Laugen er 1., hvis kjød er meget
skattet, gjenstand for et betydeligt fiske, dels om
sommeren med garn omkring Helgøen, dels i gydetiden i
begydelsen af oktober ved Lillehammer og i Faaberg
med not, garn, langskaftet hov og eiendommelige
teine-lignende indretninger («mæler»), der anbringes i
stridt-strømmende vand i lange rækker, fæstet i en saakaldt
Reichsschluss ® m,
rigsdagsbeslutning.
reichsunmittelbar ® som
hører direkte ind under keiseren.
Reichsverweser ® m, rigs
forstander.
Reichtum ® m, rigdom,
reif (t) moden.
Reif (t) m, ring; tøndebaand;
hj ulskinne ; fingerring ; diadem ;
nm(frost); let overtræk (paa frugt).
Reifbinder ® m, bødker, lag-
Reife ® f, fure, rifle;
modenhed.
Reifel ® f, rifle, rille,
reifeln (t) rifle.
Reifeîuiîg (t) f, rifling,
reifen ® modne(s). es reift
det rimer.
Reifer ® m, rebslager,
reiflich ® moden ; tilstrækkelig;
nøie, grundig.
Reifrock ® n, fiskebensskjørt,
krinoline.
Reifschläger ® m, rebslager.
Reifspiel ® n, ringspil.
Reigen ® m, optog; ring-,
runddans ; række, kreds ; musik ;
sang, vise. den R. führen føre
an, gaa i spidsen.
rei gie @ fals, rende,
reign © regjering(stid); regjere;
herske.
Reihe ® f, række, rad, linje,
tur, orden, der R. nach efter
tur.
reihen ® stille i række, ordne;
traakle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
